aoc logo 246

 

Aventa eco fra Truma

Høj køleydelse og lavt strømforbrug. Det nye tagklimaanlæg Aventa eco fra Truma udmærker sig ved en fremragende effektivitet. Med dets 1.700 Watt sørger det for en meget hurtig afkøling og affugtning og forbruger kun 2,8 A strøm.

 

- Aventa eco er således også egnet til campingpladser, hvor der er restriktioner i strømforsyningen, forklarer produktmanager Simone Sassmannshausen.

Høj køleydelse og ensartet luftfordeling
Det nye tagklimaanlæg viderefører et moderne design og den gennemtestede funktionalitet fra Aventa comfort. Således satser Truma også ved Aventa eco på den sofistikerede luftfordeler.

Aventa eco blæser på højeste trin 340 m³/h kølig luft ind i vognen, der kan fordeles individuelt via de fire separat justerbare udgange. Luftstrømmen kan doseres mellem det forreste og bagerste køretøjsområde og ledes fra loftet ned til gulvet, hvilket medfører en rigtig god luftcirkulation og dermed ensartet og hurtig afkøling i vognen. Takket være anlæggets høje køleydelse skaber Aventa eco hurtigt en behagelig temperatur i mellemstore vogne på op til ca. seks meter.

Ekstrem letvægter
Det nye tagklimaanlæg fra Truma er en letvægter. Aventa eco vejer blot 28 kg og er det letteste i sin klasse.

- Ved udviklingen var vi særlig opmærksomme på at gøre det nye apparat ekstrem let,  fortæller Sassmannshausen.

Fladt design giver højere ståhøjde
Som forgængeren har Aventa eco en lydsvag drift.

- Vi har foretaget en teknisk optimering af luftfordeleren, så den køler særlig lydsvagt, forklarer Sassmannshausen.

Aventa eco fra Truma

Den integrerede sleep-funktion sænker desuden det udendørs støjniveau. En yderligere fordel er luftfordelerens lave højde, der med sine 46 mm er den fladeste på markedet og giver således en høj ståhøjde. Også den buede linjeføring og det attraktive design genfinder man både ude- og inde ved Aventa eco.

Luftfordeleren har en LED-omgivelsesbelysning, der kan dæmpes, og fås i farverne grå og creme, alt efter hvad der passer bedst til kabinen. Desuden renser det elektrostatisk opladte filtersystem kabineluften.

Nem installation takket være tætningsramme
Med en Truma tætningsramme, der egner sig til tagtykkelser fra 25 til 110 mm, kan Aventa eco installeres nemt og hurtigt. Især ved tagudskæringer, hvor der forinden var monteret et tagvindue, findes der ofte huller uden for den egentlige tagåbning (400 x 400 mm), der så skal tætnes, som normalt kræver en med stor arbejdsindsats. Her hjælper tætningsrammen. Den dækker på sikker vis åbninger op til 460 mm x 460 mm og holder sig vedvarende tæt.

Aventa eco fra Truma

Aventa eco, som fås i handlen fra marts 2012, afrunder produktsortiment fra Truma indenfor tagklimaanlæg, som kombinerer en høj køleydelse med et meget lavt strømforbrug og en ekstrem lav vægt.

Links:
Relevante Link(s) : Truma

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information