aoc logo 246

 

Baia Domizia, Del 2

Vi nyder livet i fulde drag. Vejret er perfekt, og Baia Domizia er en dejlig campingplads. Området omkring Napoli er meget smukt og spækket med seværdigheder. Og en af de ting vi absolut ville se, var Pompeii – den begravede by.

Pompeii liggerc lidt syd for Napoli, og der er ca. 150 km. dertil fra campingpladsen. Vi ville gerne se noget andet end blot motorvejen, så vi havde indstillet vores navigator til kun at benytte hovedveje og mindre veje. På den måde mente vi, at vi ville få noget andet og mere spændende at se på turen til Pompeii.

Det fik vi bestemt også. Vi blev ledt af små (og næste ødelagte) landevej og gennem maleriske små byer (med tæt og til tider sindsyg italiensk trafik). Det hele kulminerede da vi skulle igennem Napoli havnekvarter ad små kringlede veje med elendig belægning. Det blev en meget anderledes og spændende tur. Det skal da også med, at vi tog motorvejen, da vi skulle tilbage til campingpladsen.

Baia Domizia, Del 2
Tæt trafik gennem Napoli. Motorcyklerne og scooterne udgjorde et sandt mareridt. De overhalede både til højre og venstre.

Baia Domizia, Del 2
Tankstation i Napoli – dvs. et par standere på fortovet. Der er næsten med livet som indsats at stoppe op og tanke der :)

Men vi kom frem til Pompeii efter ca. 2,5 timer og uden person- og matrielskade. Alle parkeringspladserne der er private, og man skal betale for at holde der. Vi gav 10 euro for en hel dag. Det syntes vi var rimeligt, og så holdt bilen i skygge.

Baia Domizia, Del 2
Klar til at udforske Pompei. Pladsen bag Ann Karina er stedet hvor man trænede gladiatorer

Pompeii blev grundlagt 700 år før vor tidsregning og blev fuldstændig ødelagt af et vulkanudbrud i år 79. Kort fortalt så kom vulkanen Vesuvio i et voldsomt udbrud. Vulkanen ligger kun ca. 15 km. fra Pompeii, og ved udbruddet sendte vulkanen en gassky ned over Pompeii. Gasskyen kom så hurtigt, at byens indbyggede ikke nåede at reagere, og de fleste indbyggere blev dræbt (kvalt og forgiftet) på få minutter. Herefter blev byen fuldstændig dækket af nedfald af vulkansk aske og sten på kun få timer.

Netop det, at byen og dens indbyggere blev udslettet så hurtigt og derefter ligeså hurtigt indkapslet i akse og sten, gå det så spændende. Udgravningen viser nemlig et øjebliksbillede af livet, som det var for mere end 2000 år siden.

Pompeii var en stor by, og det tager timer at udforske hele byen. Så sæt god tid af til besøget, tag gode vandresko på, og tag rigeligt med vand med.

Baia Domizia, Del 2
Pompeii er utroligt velbevaret, og det er ikke svært at forestille sig byens storhed og udformning

Baia Domizia, Del 2
Det var lidt besværligt at få Sissel med rundt, og der var da også steder, hvor vi måtter opgive at få hende med. Men hun fik da oplevet Pompeii :)

Baia Domizia, Del 2
Byen er velorganiseret med vinkelrette gader og fortove. De tre sten hen over vejen er en fodgængerovergang. Ved at bruge trædesten til at krydse gaden, undgik man at træde i kloakvand og andet snavs.

Baia Domizia, Del 2
Marmorsøjler og skyggefylde træer. Her er det byens kulturelle centrum

Baia Domizia, Del 2
Pompeii har tre teatre. Dette var beregnet til skuespil. Desuden var der en (overdækket) koncertsal og et stort amfi-teater i stil med Colloseum i Rom.

Baia Domizia, Del 2
Der er mange vilde hunde i Pompeiis gader. De er som regel rolige, og gør ingen fortræd. Men man skal lade dem være, holde børn væk fra dem, og undlade at give dem mad og vand.

Baia Domizia, Del 2
Forum – byens religiøse, kommercielle og officielle centrum – dækker et kæmpe område. Her ses stadig en række imponerende templer og bygninger

Baia Domizia, Del 2
Resterne af Neros triumfbue

Det er også i Forum at byens bade ligger. De er netop blevet udgravet og bevaret, så man kan komme ind og se dem. Det er helt fantastisk at gå rundt i de forskellige baderum, og se de mange forskellige bade.

Baia Domizia, Del 2Et af baderummene. Lyset og udsmykningen er imponerende

Baia Domizia, Del 2
Koldtvandsbassin til 4 personer

Baia Domizia, Del 2
Udsmykning langs væggen i det store baderum

Udgravningen af Pompeii begyndte i 1748 og er stadig i gang. Enkelte af de mest velbevarede huse blive sat i stand, så det er muligt at gå rundt i dem.

Baia Domizia, Del 2
Atrium i et af de store byhuse

Baia Domizia, Del 2
Hall med bassin. Her kunne man få vaske sine fødder, inden man gik videre in i huset :)

Baia Domizia, Del 2
Væggene i husene var flot udsmykket og malet i stærke farver

Som nævnt nåede de fleste af indbyggerne i Pompei ikke at flygte – og på en måde så er mange af de oprindelige indbyggere der endnu. Under udgravningen af Pompeii fandt arkæologerne flere hulrum, som de ikke kunne forklare. Ved at banke på jorden kunne man lytte sig frem til disse hulrum. Herefter borede man et lille hul ind til hulrummet og fyldte det med flydende gips. Derved fik man en afstøbning af det objekt, der havde skabt hulrummet.

Det viste sig at være lidt makabert. Mange af hulrummene viste sig af være skabt af de døde indbyggere i Pompeii. Metoden med flydende gips er også blevet brugt til at genskabe objekter af træ - som f.eks. vinduer, dører m.m.

Baia Domizia, Del 2
Nogle af de mange udgravede objekter og afstøbninger fra Pompeii

Baia Domizia, Del 2
Døden kom hurtigt til byens indbyggere

Efter en varm dag på Pompeii, var det dejligt at komme tilbage til campingpladsen. Her er der ikke ligeså varmt, da der som regel kommer en kølig brise ind fra havet.

Baia Domizia har sin egen strand, og den er rigtig flot. Den er bred med fint, mørkt sand, og vandet er rent og klart.

Baia Domizia, Del 2
Sandstrand så langt øjet rækker. Mellem stranden og campingpladsen er der en lille promenade, hvor mange går tur.

Baia Domizia, Del 2
Stranden tilhører campingpladsen så der er god plads

Baia Domizia, Del 2
Børn kan sagtens bade der også, men de skal være under opsyn. Bølgerne kan være både store og kraftige

Baia Domizia, Del 2
Selvfølgelig er der også en isbod med stole og borde.

Baia Domizia, Del 2
Også her er der sælgere der tilbyder håndklæder, ure, tøj m.m.

Baia Domizia, Del 2
Orker man ikke selv at slæbe strandstole, parasol m.m. til stranden, kan det lejes på stranden. Her kan man også leje windsurfer, booke vandski osv.

Vi er nu ved at have vænnet os til varmen her, og er rigtig glade for at være her. Og der er stadig en masse ting, vi skal have set her :)

 

Links:
Relevante Link(s) : Baia Domizia
Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information