aoc logo 246

 

julemarked tyskland 2007

De tyske julemarkeder er særdeles populære blandt danskerne. Berlin ligger øverst på en top ti over de byer i Tyskland, danskerne typisk rejser til for at komme i rette julestemning.

Julemarkedet er en tysk opfindelse, og Tyskland er fortsat førende, når det gælder om at skabe en eventyrlig julestemning. Det viser danskernes julemarked-rejsevaner. Berlin er danskernes foretrukne tyske julemarkeds-destination. Hamborg er næstmest besøgte, og Lübeck indtager tredjepladsen.

En top ti over de tyske byer, danskerne typisk rejser til for at tage på julemarked i november og december, ser ifølge FDM travel således ud: 1) Berlin, 2) Hamborg, 3) Lübeck, 4) Flensborg, 5) Rostock, 6) Kiel, 7) Schwerin, 8) Celle, 9) Hildesheim og 10) Wismar.

”De fleste storbyer har en hyggelig stemning i december. Men Tyskland er danskernes favorit rejsemål, når det gælder julemarkeder. Dels fordi det er nemt at komme dertil i bil, dels fordi tyskerne har en lang tradition for julemarkeder med en stemning og en stil, der ligner danskernes. Vi oplever således tydeligvis en stor efterspørgsel på rejser til netop Tyskland i december,” fortæller salgschef i FDM travel, Thomas Elsgaard.

Få timers kørsel fra Danmark er stort set alle store og små tyske byer pakket ind i overdådige juleudsmykninger fra slutningen af november, og de populære julemarkeder syd for grænsen kan få julestemningen frem i de fleste med duft af honningkager, gran, Glühwein og brændte mandler samt juleshopping til gode priser, julekor, lys og julepynt.

”Det er især hygge og stemning, danskerne er vilde med på de tyske julemarkeder. I mange familier er det efterhånden blevet en tradition, at man pakker bilen og kører et par dage over grænsen for at besøge julemarkeder. Det er en god måde at stresse af på og samtidig komme i julestemning. Nogle kombinerer turen med gaveindkøb, da mange varer jo ofte kan findes til en bedre pris i Tyskland end i Danmark”, fortæller Thomas Elsgaard.

Han anbefaler desuden, at man planlægger sin rejse i god tid, hvis man ønsker et centralt beliggende hotel i en af de populære tyske julemarkedsbyer.

Hvis man kører i bil til Tyskland, skal bilen være godkendt til at køre i de forskellige miljøzoner i de tyske byer.

Links:
Relevante Link(s) : FDM

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information