aoc logo 246

 

Bogense Strand Camping er en af Danmarks få 5-stjernede campingpladser. Campingpladsen er beliggende i idylliske Bogense på Nordfyn.

Bogense Strand camping ligger kun 5 minutters gang fra Bogense centrum og fra den hyggelige lystbådehavn som faktisk er Fyns største. Og ikke at forglemme, den børnevenlige badestrand. Tæt på ligger også et rigtigt lækkert supermarked med masser af lokale råvarer.

Se vores video fra Bogens Strand Camping her:

Når man ankommer til campingpladsen, bliver man budt velkommen i den store reception. Her er også et godt udbud af brochurer på aktiviteter og seværdigheder på Fyn. I receptionen er der også et udvalg af slik og campingfornødenheder der kan købes.

Campingpladsen er moderne og meget velholdt og der er tilbud til hele familien.  Pladsen har ca. 400 enheder, hvor de alle er på minimum på 130 m2. Nogle af enhederne er omkranset af hæk, mens andre er mere åbne. Der er mulighed for tre forskellige slags enheder, samt teltpladser. Der er standardpladser, komfortpladser u/tv og komfortpladser m/tv. Vores enhed var en standardplads og der var rigtig fin plads til vores campingvogn. 

Der er også Quickpladser til autocampere på campingpladsens parkeringsplads. Her er også mulighed for både tømning af spildevand og påfyldning af rent vand.

Ud over almindelige enheder, er der også flere forskellige slags hytter.

Faciliteterne på Bogense Strand Camping er helt i top. Der er flotte toilet- og badefaciliteter, rigtigt gode køkkenfaciliteter med mulighed for at sidde og hygge sig med venner og familie, og et helt igennem gennemført børnebaderum. Ud over de Tv’er der i køkkenerne, er der er også en TV stue/opholdsrum. Der er flere servicebygninger på pladsen.

Campingpladsen har et stort partytelt lige ved den ene servicebygning, hvor der nok er plads til i hvert fald et par hundrede mennesker. Lige ved siden af teltet, er der en stor fællesgril. Denne blev flittigt brugt da vi besøgte pladsen. Campisterne hyggede sig med medbragt mad, lånte bænke/borde sæt fra teltet og havde en fantastisk hyggelig eftermiddag sammen. Imens de voksne hyggede sig sammen, legede børnene i det udendørs vandland, som ligger lige ved siden af.

Masser af mulighed for aktiviteter

Det udendørs vandland er meget populært. Her hygger både børn og voksne. Ud over de to pools, er der masser af liggestole så man også kan ligge og sole sig. Både ved vandlandet, men også flere andre steder på campingpladsen, er der placeret disse hygge ”bolde”. Det er en stort kuppelformet overdækket hyggesofa, hvor hele familien kan hygge sig sammen, eller man kan flyde og tage sig en lille lur. Vi så alt fra 1 til 5 personer i dem. En fantastisk idé og dejligt at se at de bliver brugt så meget.

Campingpladsen har en udmærket minigolfbane. Den kan bruges af både campingpladsens gæster og gæster udefra.  For pladsens gæster koster det kr. 20,-, og for udefrakommende koster det kr. 40,- at benytte banen. 

Campingpladsen har tre forskellige legepladser. Den største er placeret lige ved siden af minigolfbanen og har både klatretårn og mooncar bane. Ud over denne, er der en legeplads til de mindste og en Tarzan legeplads, der er mere en ”natur” legeplads.

Det udendørs badeland er placeret ca. midt på campingpladsen. Men skulle vejret ikke være til udendørs badeaktiviteter, er der i det ene hjørne af campingpladsen en stor indendørs svømmehal. Denne er også perfekt i ydersæsonen. Svømmehallen har et rigtigt svømmebassin med baner og et legebassin med vandrutchebane. Det er også i svømmehallen at fitnesscenteret er placeret.

Lige bagved svømmehallen, er den store boldbane og hundeluftepladsen.

I det ene hjørne af campingpladsen ligger Aloha Camp. Aloha camp er som en lille natur landsby med både glampingtelte, shelters, trætop telte. Her er der muligt at komme lidt tættere på naturen. Området har sit eget udekøkken hvor man nemt klarer madlavning og opvask. Der er også grills til rådighed.

bogense strand camping 2019 03

Campingpladsen tilbyder flere former for fastliggermuligheder. Det er muligt at både købe forårs-, sommer-, efterårs-, eller helårsplads (alle tre sæsoner). Man kan blive fastligger på alle typer enheder.

Pladsen og lejercheferne, Kim og Susanne Petersen fortjener stor ros. Der var orden og meget velholdt alle steder. Vi besøgte pladsen for nogle år siden, og der er virkeligt blevet strammet op siden. Dejligt at de nye ejere, Mette og Lars Skifter, har mod på at gøre Bogense Strand Camping til en af Danmarks bedste campingpladser – og de er godt på vej.

Se mere her: Bogense Strand Camping

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information