aoc logo 246

 

Det er nok de færreste campister, der skænker CO2-udslip en tanker når de er på camping. Men det vil snart ændre sig, for med CO2-reduktion bliver vores campingudstyr ændret, og dermed måden vi camperer på.

Vi hører alle dagligt om vores miljø og vores natur, og at der skal gøres noget nu for at stoppe udlejningen af CO2. Mange campingproducenter har taget behovet til sig, og udover at søge at reducere CO2-udledning i produktionen, har vi set nogle enkelt producenter komme med bud på CO2 neutralt campingudstyr.

Dethleffs er blandt disse producenter, og fabrikken præsenterede sidste år en prototype på en energivenlig campingvogn - E-home coco.

Da vi tog til verdens største campingudstilling Caravan Salon Düsseldorf i år, havde vi ventet at se flere bud på miljøvenlige campingvogne. Men nej – der var ikke rigtig kommet noget nyt til.

Men som dagene skred frem, hørte vi ordet CO2-reduktion hos mange producenter, og det tror vi, at man skal tage alvorligt. For når producenterne begynder at ændre campingudstyr, som vi kender det, vil det få betydning for måden vi camperer på.

Tag f.eks. Truma. De har i et par år arbejdet på at fremstille deres nye Combi fyr. I ordet Combi ligge det implicit, at fyret kan arbejde både på strøm og gas. Sidste år tænkte vi; smart – så kan vi selv vælge energikilde alt efter hvad der er muligt og billigst.

Men måske bliver valget snart taget for os. Forbrænding af gas giver CO2-udslip, og det skal reduceres. Derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at vi i en nær fremtid, kun for mulighed (eller lov) til at bruge el som energikilde.

Campingvogn helt uden gas

Men det er ikke kun Truma, der forbereder sig. LMC er gået lidt videre, og lavet en koncept version af Musica 470 D, der slet ikke har nogen gas-installationer. Den opvarmes med el, køleskabet er et elektrisk kompressorkøleskab, og komfuret er elektrisk.  

Når der nu slet ikke er behov for gas, er der egentlig ikke længere behov for skorsten, hvilket giver mere skabsplads. Der er heller ikke brug for gasflasker, og derved ikke for en gaskasse. Den plads kan således også bruges til enten anden opbevaring eller nye måder at designe campingvogne på.

VI har set det før. Når så mange producenter forbereder sig på at gå fra gas til el som energikilde, så vil det også ske. Spørgsmålet er bare hvornår. Der er stadig lang vej endnu. Der skal udvikles bedre solceller, bedre invertere, bedre batterier, og campingpladser skal omstilles til et langt højere forbrug af el.

Men vi tror at tage på camping helt uden gas, er en fremtid, der nok er tættere på, end vi tror.

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information