aoc logo 246

 

For os var det første gang vi besøgte denne messe, da vi altid har haft vores trofaste skribenter til at skrive fra den. Men i år passede det at vi selv kunne besøge messen.

Camping i Aalborg har flere år på bagen, men i år var det et nyt sted. Før i tiden holdt den populære messe til i Aalborg Kongres & Kultur Center. Nu er den flyttet til Gigantium. Gigantium fungerer rigtigt godt som messehal, og den var fyldt til bristepunktet med camping.

Vores trofaste skribenter, Clara og Jan fra Adria Klubben, plejer normalt at skrive for os fra messenVores trofaste skribenter, Clara og Jan fra Adria Klubben, plejer normalt at skrive for os fra messen

Campingagenten, der har hovedsæde i Nibe, var selvfølgelig tilstede med deres mange forskellige produkterCampingagenten, der har hovedsæde i Nibe, var selvfølgelig tilstede med deres mange forskellige produkter

Camping Aalborg er rettet mod det Nordjyske publikum og det er hovedsageligt de Nordjyske forhandlere der udstiller på messen. Og de er rigt repræsenteret.

På trods af at messen er en lokalmesse, er der virkeligt meget at se på hvis man gerne vil se på ny campingvogn, autocamper eller fortelt. Der var sådan set også en del udstyr, men ikke så meget der kunne købes på stedet. Og det er jo en af de ting vi campister godt kan lide når vi er på messe. Men der var masser af inspiration, og selvfølgelig også masser af campingpladser med gode tilbud.

Der var udstyr at kigge på, men desværre ikke så meget der kunne købes på stedetDer var udstyr at kigge på, men desværre ikke så meget der kunne købes på stedet

 

Poul Erik fra Camper viser en ny praktisk stolPoul Erik fra Camper viser en ny praktisk stol

Campingpladserne var i en hal for sig selv, ligesom de fleste autocampere var. Det er tydeligt at se at interessen for autocampere vinder mere og mere frem. Hallen var oftest pakket af gæster og der var også meget at se på. Vendelbo Vans havde rigtigt mange spændende autocamperer med, og TJ Camper rigtigt mange flotte vans/kassevogne med. Her faldt vi ihvertfald for minimum en vi rigtigt godt kunne lide ;)

Der er stor interesse for de nye autocampere og vansDer er stor interesse for de nye autocampere og vans

 

Der er efterhånden mange autocampere at vælge imellemDer er efterhånden mange autocampere at vælge imellem

Selv om at det var en lokalmesse, blev der faktisk præsenteret Danmarksnyheder. Isabella have deres nye luftfortelt, Cirrus, blev for første gang præsenteret for det danske publikum. Og det blev godt modtaget.

Isabella Cirrus er Isabellas flotte bud på et luftfortelt af høj kvalitetIsabella Cirrus er Isabellas flotte bud på et luftfortelt af høj kvalitet

Campingagenten havde også flere gode nyheder med. Bl.a. selvnivellerende støtteben til autocampere, en superstærk – og billig mover og et smart antennesystem der både kan håndtere TV og Wi-Fi.

Selvjusterende støtteben. Super praktisk og så slipper man for at sove med hovedet nedadSelvjusterende støtteben. Super praktisk og så slipper man for at sove med hovedet nedad

Denne mover ser meget lovende ud – og prisen er meget konkurrencedygtigDenne mover ser meget lovende ud – og prisen er meget konkurrencedygtig

Det var dejligt at se store interesse der er for camping. Det var alle alderssegmenter der besøgte messen. Vi så masser af børnefamilier med børn i alle aldre, midt imellem par hvor de skulle skifte vognen ud da børnene var fløjet fra reden, og seniorer. Det kunne tyde på at interessen for camping i Danmark er på vej frem igen – hvilket ville være dejligt, da det jo er verdens bedste ferieform.

Det er jo nemt at blive forelsket…Det er jo nemt at blive forelsket…

Som noget nyt, havde Camping Aalborg introduceret et lille vintercampingområde bag ved messehallen. Vi lå der med vores campingvogn og det fungerede udmærket. Dog manglede der nogle toiletter der kunne bruges når messehallen var aflåst. Men der var mulighed for strøm, og det var dejligt at det lå så tæt på at man ikke engang behøvede at have overtøj på for at gå ind i hallen.

Vi lå lige uden for hallen med vores campingvognVi lå lige uden for hallen med vores campingvogn

Isabellas nye campingborde kan holde til meget.... Tak for en hyggelig messe :)Isabellas nye campingborde kan holde til meget.... Tak for en hyggelig messe :)

Alt i alt en hyggelig weekend på messe i Aalborg. Jeg er nok en sådan campingentusiast at jeg stort set altid bliver begejstret over campingvogne, autocampere, fortelte og alt det andet. Og jeg kan se mig selv i stort set det hele ;)

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information