aoc logo 246

 

Også i Rüdesheim ligger vi i første række til Rhinen

Vi er i Rüdesheim, og det er dejligt at gense byen. Ikke meget har forandret sig i selve byen, men der er sket meget på Rüdesheim camping siden vi besøgte campingpladsen sidst.

Rüdesheim Camping

Vi besøgte Rüdesheim Camping i 2007, og den gang var vi bestemt ikke imponeret over campingpladsens standard. Men det er vi nu. Alle servicebygninger er ny-renoverede og er super flotte. Også rengøringen er helt i top, og hele pladsen er pæn, velholdt og meget indbydende. Og så er den ikke særlig dyr. Vi betalte 97 euro for 3 nætter for campingvogn, 3 personer og strøm.

Den flotte og imponerende port ind til campingpladsenDen flotte og imponerende port ind til campingpladsen

ReceptionenReceptionen

Den nye servicebygningDen nye servicebygning

Flot og rent overalt i bade og toiletterFlot og rent overalt i bade og toiletter

Lejrchefen taler rimeligt dansk, hvilket gør det lettere for os danskere, der ikke er så gode til tysk. Ved ankomsten bliver man anvist en plads, og lejrchefen følger en hen til den anviste plads og tilslutter strøm (hvis man altså ønsker tilslutning til 230V).

Campingpladsens store servicebygningCampingpladsens store servicebygning

Der er fine adgangsforhold for gangbesværedeDer er fine adgangsforhold for gangbesværede

Campingpladsen ligger direkte ved Rhinen, og man kan være heldig at få tildelt en plads i første række til Rhinen. Heldigvis er der ikke så mange campister endnu på campingpladsen, så vi fik en enhed i første parket til floden. Vi elsker den udsigt, så det var vi glade for.

Ud over de flotte servicebygninger, så er der en legeplads på pladsen. Der er også en lille butik og en Bier Garten.

Campingpladsens lille butik. Det er også indgangen til den hyggelige BiergartenCampingpladsens lille butik. Det er også indgangen til den hyggelige Biergarten

Den lille legepladsDen lille legeplads

Rüdesheim Camping er en meget grøn campingplads med mange buske, blomster og store træerRüdesheim Camping er en meget grøn campingplads med mange buske, blomster og store træer

Aftenstemning ved RhinenAftenstemning ved Rhinen

Men campingpladsens største fordel er nok at den ligger i gå-afstand i Rüdesheim by. Det tager ca. 10 minutter at gå ind til byen. Mere centralt kan det næsten ikke blive.

Turistbyen Rüdesheim

Rüdesheim am Rhein (eller blot Rüdesheim, som de fleste kalder den) har en omfattende turistindustri, og mange skandinaviske turister.

Drosselgasse i dagtimerneDrosselgasse i dagtimerne

Mest kendt er nok turistgaden, Drosselgasse, som er en 3 meter bred og 144 meter lang gade fyldt med restauranter, ølstuer og souvenirbutikker.

Samme gade om aftenenSamme gade om aftenen

Drosselgasse er stedet, hvis man have en god aften i byen. Flere steder er der levende musik og der er masser af liv og stemning. Her har man virkelig forstået at give turisterne indbegrebet af ’ægte’ tysk gemütlichkeit, musik og dans. Og vi labber det i os. Det er jo det vi er kommet for at opleve, og man kan næsten ikke undgå at komme i godt humør der.

Her lærer orkesteret en samling amerikanske turister at spille Edelweis på ko-klokker. Det lød ad H…. til, men amerikanerne morede sig og var glade for at opleve ’ægte’ tysk stemning ;)Her lærer orkesteret en samling amerikanske turister at spille Edelweis på ko-klokker. Det lød ad H…. til, men amerikanerne morede sig og var glade for at opleve ’ægte’ tysk stemning ;)

Hornmusik mellem bordene på restaurantenHornmusik mellem bordene på restauranten

Det er nogle rigtig gode restauranter i Drosselgasse. Vi spiste der en aften, og det var dejlig mad og god betjening. Priserne er i den højere ende, men det kan man vel kun forvente i en gade som denne.

Maden var rigtig god på den restaurant hvor vi spisteMaden var rigtig god på den restaurant hvor vi spiste

Vi havde i hvert fald en god aften der, og Sissel syntes af lyset og musikken var meget spændende.

Byens beliggenhed ved Rhinen præger livet i byen. Der er anlagt promenade langs floden, ligesom mange af byens hoteller og restauranter er opførte med udsigt over floden. Turistbåde har hyppige anløb og afgange fra Rüdesheim med faste sejlplaner, både til byen Bingen am Rhein på modsatte side af floden og til ture op og ned ad Rhinen.

Rüdesheim er meget mere end Drosselgasse. Bl.a. er der et museum for mekanisk musikRüdesheim er meget mere end Drosselgasse. Bl.a. er der et museum for mekanisk musik

Imellem alle souvenirbutikkerne er der også nogle rigtig fine butikker med spændende ting – f.eks. denne butik med spilledåser. Den syntes Sissel var meget spændendeImellem alle souvenirbutikkerne er der også nogle rigtig fine butikker med spændende ting – f.eks. denne butik med spilledåser. Den syntes Sissel var meget spændende

Rüdesheim er en hyggelig lille by at gå på opdagelse iRüdesheim er en hyggelig lille by at gå på opdagelse i

I centrum af byen ligger en svævebane-station, hvorfra svævebanen Seilbahn Rüdesheim fører passagererne over vinmarkerne og op til udsigtspunktet og mindesmærket Niederwalddenkmal. Der tog vi nu ikke op. Vi ville i stedet besøge klosteret Sankt Hildegard. Det ligger på skråningerne over Rüdesheim, og skulle efter sigende være et besøg værd.

Kloster Sankt Hildegard

Abbediet Sankt Hildegard går tilbage til det kloster, som Hildegard grundlagde i 1165 som et anneks til det store kloster på Rupertsberg ved Bingen, som hun havde grundlagt 15 år tidligere.

Abbediet Sankt HildegardAbbediet Sankt Hildegard

Resten af sit liv – fra 1165 til 1179 sejlede hun to gange om ugen over Rhinen for også at lede dette kloster, der lå i landsbyen Eibingen oven for Rüdesheim. Dette kloster eksisterede helt til 1802, da det blev offer for sekulariseringen og blev nedlagt af staten. Det meste blev revet ned, men de tiloversblevne bygninger samt kirken blev i 1830 overgivet til sognemenigheden i Eibingen. Men hundrede år senere, i 1932, brændte kirken ved en storbrand. Den blev genopbygget samme sted og fungerer nu som sognekirke. Den hellige Hildegards jordiske rester hviler her i et smukt, gyldent relikvieskrin.

Selve Hildegard må have været noget af en fantastisk kvinde. Hun var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun er blevet kaldt "middelalderens største kvinde" og omtales ofte som "den hellige Hildegard", selv om hun ikke er blevet officielt kåret som helgen. Hun korresponderede med mange mænd i magtfulde stillinger, bl.a. både paven og kejseren.

Hildegard blev født som det tiende og sidste barn i en adelig familie og straks fra fødslen bestemt til et kirkeligt liv. Dette var skik og brug i den tyske højadel, hvis en familie fik et tiende barn.

Hun begyndte at få visioner som treårig, men indså hurtigt, at andre mennesker i hendes nære omgivelser ikke så dem, så hun skjulte disse oplevelser i årevis. Først i 1141 blev hendes visioner kendt af en videre kreds. Med pavens godkendelse begyndte hun at skrive om dem.

Vinmarkerne ved klosteret, og udsigten derfra er fantastiskVinmarkerne ved klosteret, og udsigten derfra er fantastisk

I årene 1904 til 1908 genrejstes hele klostret et par hundrede meter oven for det sted, hvor det oprindelige lå. I dag lever der mellem 50 og 60 søstre i dette store kloster. De lever efter samme retningslinjer som Hildegard, nemlig Benedikts klosterregel, som han nedskrev omkring 529 i forbindelse med grundlæggelsen af Klostret Montecassino, og som har været med til at præge Europas kultur.

KlosterkirkenKlosterkirken

Klosteret ligger ca. 3 km. fra Rüdesheim centrum, og der er både udmærkede veje og fin skiltning dertil. VI burde nok have undersøgt åbningstiderne inden vi kørte dertil, for alt var middagslukket på klosteret. Både kirken, klosteret og butikkerne var lukket, så vi fik kun klosteret at se ude fra. Men det så spændende ud, og udsigten der fra var helt fantastisk.

Indgangen til klosterets butikIndgangen til klosterets butik

Vi ventede ikke på at klosteret åbnede igen. Sissel var ret utålmodig, så vi kørte ned til vores lånte Hobby campingvogn igen.

Hobby De Luxe – en meget positiv overraskelse

Det er første gang, vi prøver at tage på camping på i en Hobby campingvogn. Vi ved det – det er er ikke ok at have en campingportal, og så ikke have prøvet at campere i Danmarks største mærke, hvad campingvogne gælder. Men vi har ikke haft muligheden før nu, så vi var naturligvis spændte på at prøve at tage på tur med en Hobby.

L-siddegruppen er rigelig stor til 2 personer på turL-siddegruppen er rigelig stor til 2 personer på tur

Vores lånte Hobby De Luxe 560 FFE har været en meget positiv oplevelse. Den var rummelig, havde masser af skabsplads, og indretningen fungerede rigtig godt til os. Køkkenet var ikke det største, men vi savnende ikke plads – heller ikke til service og køkkengrej.

Farvesammensætningen mellem gardiner, hynder og trædekor er naturligvis en smagssag, men vi synes at campingvognen er hyggelig og rar at opholde sig i.

Køkkenet med de store og meget rummelige skufferKøkkenet med de store og meget rummelige skuffer

Vi har været på tur med Hobby’en i 14 dage, og det er ikke længe nok til at vi kan sige noget om kvalitet på den lange bane. Men alt i denne Hobby virker gedigent og godt skruet sammen. Vi fandt ingen ’hovsa-løsninger’ eller dårlige samlinger. Alle skabslåger åbnede fint og præcist, og alle skuffer gled fint ud og ind.

Man sidder godt i siddegruppen. Hynderne er faste og siddekomforten er rigtig god. L-siddegruppen er stor nok til at to personer kan ’flyde’ med udstrakte ben.

Mht. lyset, så er det også helt i orden. Der er LED over alt, og lyset i lampen over siddegruppen og i siddegruppens læsespots kan dæmpes. Soveafdelingen er lidt mørk, og vi savnede en lampe i loftet der. De mange vinduer gør campingvognen lys og luftig.

Køreegenskaberne er helt i top, og Hobby’en ligger helt stabil bag vores bil.

Det er været en 100% positiv oplevelse at være på tur i denne Hobby De LuxeDet er været en 100% positiv oplevelse at være på tur i denne Hobby De Luxe

Så jo – det har været en god oplevelse at være på camping i vores lånte Hobby De Luxe 560 FFE. Alting i vognen fungerer bare, og vi blev gentagne overrasket over hvor smart og gennemtænkt indretningen i campingvognen er. Vores tur langs Rhinen har været en rigtig god tur, og det skyldes ikke mindst at campingvognen har fungeret så godt, som den gjorde. Vi vil ikke betænke på os at tage på campingtur i en Hobby campingvogn igen. 

Se mere her: Rüdesheim Camping - Drosselgasse - Hobby

Læs også:

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information