aoc logo 246

 

Når nu lejrskolebørnene kunne gå op til campingpladsen, så kunne vi da også gå ned til havnen. I september er der ikke så meget liv på havnen, men der er jo altid lidt at se på alligevel.

 

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

På Havnebakken højt hævet over havnen ligger Hotel Havnebakken og overfor den ses en stor bronzeskibsstævn, som er udført af den lokale kunstner Ingegerd Bilving Jørgensen som en gave til Læsø Kommune fra Læsø Fiskeindustri i anledning af deres 50 års fødselsdag.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Vesterø Havn har ikke mange fiskekuttere tilbage, men der lå da lige en enkelt. Nogen skal jo også fiske alle de jomfruhummere op, som byens restauranter serverer i hobetal.

I den modsatte ende af havnen fandt vi lystbådehavnen og en række små fiskerhuse. Vi tænker at på en varm sommerdag, når der er gang i alle sommerbutikkerne så må der være rigtig hyggeligt.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Da vi kørte fra færgen, var det første vi så, det lille hus med tangtag og bagved kirketårnet. Tangtagene skulle vi snart se flere af og kirketårnet fik også et besøg.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Billederne kommer ikke i rækkefølge efter dage - men i emner - derfor kommer her et billede af færgen, da vi vinkede farvel til Lars og Karin efter 5 hyggelige dage. Og læg mærke til himlen: blå og lækker!

Læsø Kur

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Og det med den blå himmel går igen på billedet af kirketårnet - som jo ikke længere rummer en kirke, men derimod Læsø Kur. Vesterø Havnekirke blev taget ud af brug som kirke i 2003 og siden ombygget til et af de førende kur- og behandlingscentre i Skandinavien for især psoriasispatienter.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Til gengæld vendte det grå og meget blæsende vejr tilbage dagen efter, vi havde vinket farvel til Karin og Lars. Og her valgte vi så at besøge kurbadet i nogle timer. De har et aftentilbud, der gælder de sidste 2 timer af åbningstiden og det fandt vi passende.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Og vi kom der bare for at nyde det varme udendørs spabad i stormvejret og de dejligt lune indendørs saltbade, som man bare kan drive rundt i uden rigtig at kunne synke til bunds... Det var virkelig dejligt efter vores mange og lange traveture i ugerne inden.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Det kan synes mærkeligt sådan at ombygge en kirke til et kommercielt firma. Men faktisk har saltet og kirken på Læsø hængt sammen før. Gennem flere århundrede ejede Viborg Domkapitel Læsø og dengang var det kirken, der udnyttede det salte grundvand til at skabe sig en indtægt med!

Da man havde taget kirken ud af driften, solgte man bygningen for 1 krone. Små 5 år senere åbnede man så igen kirken for besøgende. I øvrigt er det kun kirketårnet, der står tilbage - resten af bygningen blev revet ned og de nuværende kurbade-lokaler opført i noget, der skal få den besøgende til at tænke på klitter.

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Kirketårnet rummer reception i stueetagen og hvilearealer højere oppe. Man kan også komme helt op, hvor klokken i sin tid hang og nyde udsigten ud over byen og havnen og havet. Og her oppe fra kan man tydelig se, hvor meget det blæste denne dag. Faktisk blæste det så meget, at begge færger blev i havnen hele eftermiddagen og natten med. Det er en af charmene ved at tage på ø-ferie: man kan risikere ikke at kunne komme hjem den dag, man har planlagt!

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Camping på Læsø - Havnen og Kurbadet

Du kan læse de forrige dele af vores rejseberetning fra Læsø her: 

Se flere gode artikler og rejser og camping her: Rose Frederiksen

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information