frankrig 2018 catherina del3 01

Jeg har altid gerne ville til Cahors, både for at se området, men også for at se Prins Henriks vinslot, Château De Cayx, og endelig fik jeg lokket manden med. Cahors er virkelig en dejlig by og i det hele taget er hele området skønt. Det er bestemt ikke sidste gang vi skal til den del af Frankrig. 

 

Vi ankom hen på formiddagen til Camping RivièreDe Cabessut og fik en rigtig fin plads under nogle store og skyggefulde træer tæt på poolområdet som ligger ved receptionen og baren. Ja, faktisk er der rigtig mange af sådanne parceller på Cabessut. 

Da vi var blevet installeret, tog vi cyklerne frem og kørte de par kilometer som der er fra campingpladsen, op til Cahors by. Vi skulle op og finde en lille frokostrestaurant. 

Cahors ligger nærmest på en halvø, idet at floden Lot laver et flot u-sving og der i u’et er Cahors placeret. Det vil sige at byen har floden til tre sider.

Den historiske bymidte er kompakt, men utrolig stemningsfuld. De smalle gader er flankeret af høje, smalle stenhuse. Nogle gader går det stejlt opad og næste gade stejlt nedad. 

frankrig 2018 catherina del3 02

Vi spiser ofte frokost ude for i de aller fleste byer i Frankrig får man en skøn 2- eller 3-retters frokostmenu til en billig penge. Vi fandt også en hyggelig restaurant og slog os ned. Ja faktisk spiste vi der da nogle gange, da både maden og betjeningen var i top.

frankrig 2018 catherina del3 03

frankrig 2018 catherina del3 04

Cahors har ca. 19.600 indb. Så nogen stor by er det bestemt ikke, men heller ikke en lille landsby. I den gamle bydel, ligger bl.a. den romanske katedral Saint-Etienne (1119, ombygget i 1200-1400-t.Middelalderbroen Pont Valentré er udnævnt til verdenskulturarv og udgør et imponerende bygningsværk for byen.  Broen blev opført i 1300-tallet for at beskytte byen i det, der udviklede sig til den såkaldte hundredårskrig mod englænderne.

frankrig 2018 catherina del3 05

frankrig 2018 catherina del3 06

Den 140 meter lange bro over floden Lot leder straks tankerne hen på ridderfilm og mænd til hest med tunge rustninger. Den massive arkitektur og tårnene med skydeskår er et imponerende syn, og i dag er broen kun for fodgængere, så vi kunne i ro og mag slentre et par ture frem og tilbage over broen, mens vi nød udsigten over floden og det grønne landskab, der omgiver Cahors.

frankrig 2018 catherina del3 07

Château De Cayx  

frankrig 2018 catherina del3 08Næste morgen, som var en søndag, stod vi tidligt op og kørte små 20 km vestpå. Vi kom ret hurtigt ud på af de små bugtede veje som i sidste ende førte os ud til Château De Cayx. Det var en vidunderlig morgen og vi nød at have de meste af vejen for os selv. 

frankrig 2018 catherina del3 09

Slottet ligger omgivet af vinmarker til alle sider og lige ned til floden hvor de også har en lille anløbsbro. Hvis man kommer på hverdage, er de muligt at komme op og se slottets butik og dermed også erhvervede sig et par flasker eller to. 

frankrig 2018 catherina del3 10

Jeg kan godt forstå at de kongelige nyder at komme på slottet og i regionen, for her er virkelig dejligt og vi skal helt sikkert tilbage igen.

Grotte De Pech Merle

frankrig 2018 catherina del3 11

Dybt i hjertet af Célé-dalen ligger en storslået grotte. 'Les Grottes du Pech Merle'. Grotten blev opdaget af to børn i 1922. Vi valgte at køre ud til grotten, på en regnvåd dag og da vi desuden have læst, at det kun var 12 grader i grotten, var vi henne og finde vores mest varme sommertøj frem.

Pech Merle er en virkelig storslået labyrint af huler med fantastiske stenformatoer, farverige malerier, fingertegninger og flotte indgraveringer udført af de mennesker der levede i hulen for mere end 20.000 år siden.

Det er ikke tilladt at fotografere dernede, men efter besøget i grotten, gik vi op i museet, som har genskabt nogle af vægmalerierne og der måtte vi gerne fotografere.

frankrig 2018 catherina del3 12

frankrig 2018 catherina del3 13

frankrig 2018 catherina del3 14

frankrig 2018 catherina del3 15

frankrig 2018 catherina del3 16

Pech Merle grotten er mere end to kilometer lang og spreder sig ud over 7 underjordiske gallerier. De 20.000 år gamle malerier dækker 300m (984ft) væg med ca. 700 dyr, symboler og antropomorfe figurer, der er afbildet, herunder menneskelige fodspor, konturer og hænder, heste, bisoner og mammutter. Turen i grotten tager omkring 1,5 timer og det incl. de små 10 minutters introduktion, vi fik inden vi gik ned i grotten. 

CampingRivièreDe Cabessut***

frankrig 2018 catherina del3 18

Campingpladsen er en familiedrevet og -ejet campingplads hvor vi virkelig følte os hjemme og i familiære omgivelser. Selve campingpladsen ligger på modsatte flodbred af Cahors, men ikke mere end 1,5 km fra centrum af byen. Vi havde cykler med og cyklede derfor ofte ind til byen, men har man ikke cykler, kan man både køre i bil ind til byen eller tage et lille tog som også kommer ned til campingpladsen og holder igen inde byen. Det prøvede vi dog ikke, men der var mange der benyttede sig af. 

Campingpladsen har et rigtig fint pool-område til mindre børn og to andre pools til børn og barnlige sjæle/voksne. Der er også en stor legeplads med masser af grønne arialer til boldspil osv. Da vi spurgte i receptionen om der var animation på pladsen var svaret ”Hvis man vil have underholdning, så kan man tage op i byen”. Rene ord for pengene og vi nød at pladsen summede af legende børn og snak, uden musik som underholdningsbaggrund.

Hvis man vil underholde sig selv, så har de anlagt en fin minigolfbane som det kun koster 1€ pr. person at benytte og det er så mere eller mindre ubegrænset.

Nedenfor kan du se billeder af campingpladsen.

Efter næsten to uger i Cahors, hvor masser af afslapning, læsning og sightseeing havde stået på programmet, pakkede vi sammen og begav os lidt længere op i Frankrig.

Nyttige links

 

 

TAGS:

Fakta om camping i Frankrig

Biludstyr og sikkerhed

Det er påbudt at bruge seler både for og bag, og have kørelyset tændt. Det er obligatorisk at medbringe Advarselstrekant, Brandslukker, Forbindskasse, Sikkerhedsvest (EU-godkendt, EN471 og kan være gul, orange eller rød), Ekstra sæt pære til samtlige lygter og Styrthjelm hvis kørsel på motorcykel. Alkoholtester (formelt lovkrav). Det er TOTAL forbudt at bruge headsæt/høretelefoner når man kører bil og på cykel.

Promillegrænsen er som i Danmark, dog hvis man har under 3års køreerfaring er den på 0,2%. Hornet er forbudt om natten, der bruges lyset.

Camping

Camping udenfor for offentlige campingpladser er kun tilladt med tilladelse fra lodsejer eller off. myndighed. Deslige er det forbudt at campere i statsskove, nationalparker i særlige naturområder og ved strandene. Det frarådes at overnatte på rastepladserne og det er forbudt på gader og veje.

Hastigheder

  • Hastighedsgrænserne i byer er = 50 km/t
  • Landevej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 90 km/t
  • Landevej, køretøj over 3500 kg og bil m/anhænger, samlet vægt over 3500 kg** = 80 km/t
  • Motortrafikvej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 110 km/t
  • Motortrafikvej, køretøj over 3500 kg = 100 km/t
  • Motortrafikvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg, men under 12000 t = 90 km/t
  • Motorvej, bil og bil m/anhænger, samlet vægt under 3500 kg = 130 km/t *
  • Motorvej, køretøj over 3500 kg = 110 km/t *
  • Motorvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg = 90 km/t

Man må ikke kører i venstre vognbane på en 3 sporet motorvej med campingvogn/trailer bagefter.

Miljø og Vejafgift

Når man kører på de Franske motorveje betaler man pr. strækning man kører. Der betales ved den frakørsel som man forlader motorvejen af. Man kan betale med kontanter, Visa Eurocard, Mastercard, American Express. Der er ligeså betaling for at køre gennem tunnellerne og over broer (se nyttige links) Bjergpassene i Frankrig er gratis at passere, på nær Restefond.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsprog

Fransk

Toldregler

Gældende for EU

Brændstof

Blyfri benzin hedder Sans plomb 95/95-E10/98 og Diesel hedder Gazole/Diesel/B8

Vigtige dokumenter

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112.

Ud over 112 som vi kender hjemmefra, kan man i Frankrig komme i direkte kontakt med læge, politi eller brandvæsen:

  • Lægehjælp: 15
  • Politi: 17
  • Brandvæsen: 18

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.

Links til at finde Campingpladser i Frankrig

Nyttige links

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information