Caravelair 2019 01

Caravelairs salg på det europæiske marked er i støt fremgang. Der sælges flere Caravelair campingvogne nu, end der har været gjort i mange år.

Ny serie til den prisbevidste campist

Til sæson 2019 er der sket rigtigt meget nyt. For det første, er der kommet en helt ny serie – Alba. Denne serie er er beregnet til det segment der måske ville købe brugt campingvogn, eller lige vil prøve campinglivet af uden den helt store investering.

Caravelair 2019 02Den nye Alba serie kommer i flere indretninger. Her ses en Alba 426 Family

Alba serien har hammerslåede aluminiumssider, GFK (polyester) forende, bagende og tag og er isoleret med IRP teknologi. IPR teknologi er en konstruktion stort set uden træ hvilket betyder at konstruktionen stort set ikke kan optage fugt. Der ydes 7 års tæthedsgaranti. De er alle udstyret med LED lys, ALKO aksel, forstærket gaskasse, 12 cm. Komfortmadrasser m.m.. Til det danske marked, er de også udstyret med gasvarme. De er selvfølgelig lidt mere skrabede end de dyrere serier, men dette reflekteres også i prisen.

Alba serien kommer til det danske marked i tre forskellige modeller.

Den mindste i serien er Alba 390. Denne er  indrettet med tværstillet dobbeltseng. Den har køkkenet i midten, sidestillet dinette og toiletrum i bagenden. Prisen på denne er kr. 108.700,- inkl. leveringsomkostninger.

Alba 426 er den mindste af køjevognene. Denne campingvogn er indrettet med tværstillet dobbeltseng i fronten, toiletrum lige ved siden af. Over for er køkkenet placeret og i bagenden, lige inden for døren, er det køjesenge. Prisen for denne er kr. 124.200,- inkl. leveringsomkostninger.

Alba 496 er den største af køjevognene. Den har ligeledes tværstillet dobbeltseng i forenden, siddegruppe i midten over for køkkenet og køjer og rummeligt badeværelse med brus i bagenden. Prisen for denne er kr. 133.300,- inkl. leveringsomkostninger.

Dette er en populær indretning blandt børnefamilier – Alba 496 FamilyDette er en populær indretning blandt børnefamilier – Alba 496 Family

Alba serien er en udmærket begynder campingvogn til dem der gerne vil snuse til campinglivet uden at skulle lægge flere hundrede tusinde. Dette var tidligere næsten kun muligt når man købte brugt vogn. Nu kan man få glæden af en ny campingvogn til en pris der er på niveau med mange brugte campingvogne.

Antares og Antares Style

Til det danske marked sælges der ikke mange Antares uden at den er monteres med en Style pakke. Style pakken opgraderer en Antares med GFK sider i stedet for aluminium, og en masse andet udstyr.

Antares Style har GFK sider, tag, front og bagendeAntares Style har GFK sider, tag, front og bagende

I Antares (Style) serien er der kommet helt nyt udvendigt og indvendigt design. Den udvendige facon er blevet mere afrundet og den og Artica serien har nu samme facon. Der er et par modeller der udgår, der er ændringer til en enkelt og der er et enkelt nyt grundrids. 330, 390 og 496 udgår af denne serie. 476 har fået flyttet døren og 455 er et nyt grundrids.

Her ses en Antares – 476 FamilyHer ses en Antares – 476 Family

Antares (Style) 455 er indrettet med fransk seng (ikke afskåren i hjørnet) og badeværelse i bagenden, køkken i midten, og en rummelig siddegruppe i fronten. Til forskel fra mange andre tyske og franske campingvognsmærker, har den siddegruppen i forenden lige som de skandinaviske vogne.

Antares Style 455Antares Style 455

Antares og Antares Style serierne er også udstyret med GFK for – og bagende og tag. Som alle andre Caravelair er der benyttet IRP konstruktion der stort set ikke kan optage fugt. Derfor er der også 7 års tæthedsgaranti. 

Artica – skandinavisk inspireret

Artica serien blev lanceret sidste år og er mere skandinavisk i designet. Bland andet er der overskabe hele vejen rundt i siddegruppen, hvilket ikke ses så ofte i de franske campingvogne. Sidste år var der kun 2 modeller - i år er serien blevet udvidet til 6 modeller. Til sæson 2019 er der kommet nyt udvendigt og indvendigt design.

Også her er der GFK sider, tag, front og bagendeOgså her er der GFK sider, tag, front og bagende

Denne serie er, som de andre Caravelairserier, udstyret med IRP og har derfor også 7 års tæthedsgaranti. Den har GRP, polyester, sider, tag og for-og bagende og har en masse udstyr som blæsevarme, USB stik, TV arm m.m..

Kun nye grundrids

De to modeller der var i serien sidste år, er ikke længere i serien. I stedet er der kommet seks nye grundrids.

Artica 420 er indrettet med fransk seng i fronten og badeværelse ved siden af, køkken i midten og sidestillet siddegruppe lige inden for døren.

Artica 450 har enkeltsenge, badeværelse og køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden.

Artica 450Artica 450

Artica 465 har fransk seng (ikke afskåret i hjørnet) i forenden, badeværelse med udvendig vask ved siden af, køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden.

Artica 470 har fritstående dobbeltseng, køkken og bad i midten og siddegruppen i bagenden.

Artica 496 har tværstillet dobbeltseng i forenden, siddegruppe og køkken i midten og i bagende er der sidestillede køjer samt et stort badeværelse overfor. Denne har som den eneste indgangsdør i forenden.

Artica 496Artica 496

Artica 516 har fransk seng i forenden, badeværelse med udvendig vask ved siden af, køkken og sidestillet siddegruppe i midten og køjer i bagenden.

Artica serien udmærker sig ved et højt udstyrsniveau til prisen og mange gennemtænkte løsninger som forberedelse til aircondition og cykelholder.

Allegra

I Allegra serien er der ikke kommet nogle nye modeller og Allegra 420 er udgået af serien.

Her ses Allegra 470 med fritstående dobbeltsengHer ses Allegra 470 med fritstående dobbeltseng

Allegra serien har fået nyt indvendigt design, der er kommet elektrisk trin i Allegra Home serien og det er nu muligt at styre varmen i vognen med sin smartphone.

Elektrisk trappetrin er nu standard i Allegra HomeElektrisk trappetrin er nu standard i Allegra Home

Vores mening

Caravelair er rykket rigtigt meget i år, og er kommet helt op på højde med mange af de tyske mærker. Der er rigtigt mange valgmuligheder og Caravelair tilbyder campingvogne til enhver smag og pengepung. Ikke alle ønsker campingvogne spækket med udstyr, men mere en ”Back to basic” oplevelser. Det er her den nye serie, Alba, kommer ind. Dem der ønsker mere udstyr og mere luksus skal kigge på de andre serier og her er der rigtigt meget at vælge imellem. Caravelairs GRP og IRP teknologi gør også at de på mange områder faktisk er bedre konstrueret end mange af mærkerne i samme prissegment.

Se også denne video: Caravelair Alba - Ny serie campingvogne til sæson 2019

Læs mere på CampingAgentens hjemmeside

 

 

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information