aoc logo 246

 

Med Allegra Optima serien, bevæger Caravelair sig op i et nyt segment. Allegra Optima serien er Caravelairs bud på en campingvognsserie i den højere mellemklasse.

Denne artikel vil handle om den nye Allegra Optima serie, men først lige lidt praktisk information.

Caravelair har valgt at simplificere deres program. Nu er der fire forskellige serier.

Caravelair 2020 allegra optima 01

  • Alba – den mere simple serie til dem der enten bare vil snuse til campinglivet, eller dem der ikke ønsker så meget udstyr. Prismæssigt konkurrerer denne serie med de bedre brugte campingvogne.
  • Antares Style – Før i tiden var der Antares og Antares Style. Nu har man valgt at kun satse på Style, da det alligevel var disse der blev solgt og ikke den almindelige Antares model. Denne serie henvender sig til dem der vil have en let rejsevogn i god kvalitet til en rimelig penge.
  • Artica – Artica serien kom sidste år og er blevet meget positivt modtaget. Serien adskiller sig fra Antares Style serien ved at have meget mere udstyr.
  • Allegra Optima – dette års nyhed er denne serie. Serien er spækket med udstyr, og indretningerne er moderne og lidt anderledes. Denne serie henvender sig til dem der ønsker en campingvogn i den øvre mellemklasse. God kvalitet og masser af udstyr.

Allegra Optima

På det nyligt overståede pressemøde hos Caravelair i Frankrig, blev året nyhed præsenteret. Allegra Optima er Caravelairs nye topserie, der henvender sig til dem der gerne lige vil have lidt ekstra.

Caravelair 2020 allegra optima 02

Konstruktionen er Caravelairs velkendte IRP-konstruktion der isolerer optimalt i både kulde og varme og ikke kan optage fugt. Taget er GRP (glasfibermaterial) og der er også glasfiber under bunden af vognen.

Gaskassen har fået et praktisk låg som åbner op ad. Og der er plads til to stk. store gasflasker. Den kommer også standard med udvendigt gasudtag i teltsiden.

Caravelair 2020 allegra optima 04

Caravelair 2020 allegra optima 05

Caravelair 2020 allegra optima 03

Lige nu er der to forskellige modeller. Der er en model med enkeltsenge og en med fritstående dobbeltseng. Der er planer om at der også skal laves en køjevogn. Den kommer dog nok først til foråret næste år.

Den model der var udstillet til pressemødet, var den med den fritstående dobbeltseng. Indretningen er lidt speciel, da de har taget idéen til bade og toiletrummet fra autocampere. Toilet og baderummet er separat og placeret midt i vognen.

Caravelair 2020 allegra optima 08

Caravelair 2020 allegra optima 09

Siddegruppen er stor og med afrundede hjørner. Det er måske ikke det mest praktiske, da det gør det er svært at sidde og flyde med benene oppe. Men det er smag og behag. Bordet et til gengæld rigtigt smart. Det kan klappes sammen, så det kun fylder halvdelen når man ikke har brug for hele arealet på bordet.

Caravelair 2020 allegra optima 10

Caravelair 2020 allegra optima 11

Caravelair 2020 allegra optima 12Smart med bordpladen der kan klappes sammen

Over sidegruppen er der nu kommet et skylight. Lige som vi kender det fra f.eks. Adria. Skylightet giver et fantastisk lys og giver mulighed for at få lys ind uden at man behøver at trække rullegardinerne op.

Køkkenet er traditionelt – dog med en meget dyb bordplade, hvilket giver god arbejdsplads. Der er også blevet plads til en gasbageovn, hvilket er meget praktisk. Vi ville i hvert fald helst ikke undvære vores. Der er også et 140 l. køleskab med frostboks.

Caravelair 2020 allegra optima 13

Soveafdelingen er, i den model vi så, med fritstående dobbeltseng på 150 x 195 cm. Fritstående dobbeltseng er praktisk, da man kan stå ud til begge sider. Soveafdelingen har også masser af skabsplads. Både til hængetøj og overskabe.

 Caravelair 2020 allegra optima 06

Caravelair 2020 allegra optima 07

Der er også masser af opbevaringsplads under den store dobbeltseng. Der er serviceluger i begge sider, så det man har der også kan nås udefra.

Den anden model der kommer, er en enkeltsengsmodel. Her er der to store enkeltsenge (85 x 210/200 cm) i stedet for den fritstående dobbeltseng. Og skabe hen over fodenden af enkeltsengene. Ellers har den samme indretning.

Den er også forberedt til aircondition.

Vognen har en indvendig længde på 5,6 meter og en udvendig bredde på 2,3 meter. Vi har desværre ingen vægtangivelse på vognen endnu. Prismæssigt vil den komme til at ligge på ca. kr. 250-260.000,-.

Klik her og find nærmeste forhandler på Camping Agentens hjemmeside

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information