aoc logo 246

 

caravelair artica 455 2018 model 02

Caravelair Artica er en ny modelserie fra franske Caravelair. Den er moderne, bygget med avanceret teknologi, og har 7 års tæthedsgaranti.

 Caravelair Artica 455 er holdt i lyse, skandinaviske farver. Det gør efter vores mening Artica serien lys og indbydende at opholde sig i.

I denne video kan du se og høre Peter Outzen fra Camping Agenten fortælle om den nye Caravelair Artica 455.

 

 

Caravelair har i flere år udstyret deres campingvogne med et toiletrum, hvor der også er mulighed for brusebad. Når foldedørene lukkes til, får man en brusekabine, hvor man kan tage bad uden at sjaske hele rummet til.

Vasken er placeret uden for toilettet som i så mange andre campingvogne.

Artica 455 er indrettet med en stor siddegruppe forrest i campingvognen. Siddekomforten er god, og søjlebordet giver god benplads.

Køkkenet i Artica 455 er ikke blandt de største, men der er nu alligevel fin plads til at lave mad. Der er tre gasblus og afdækbar vask. Køleskabet er Caravelairs kompressor-køleskab på 150 liter. Der er monteret i den midterste skuffe

Caravelair Artica 455 er indrettet med fransk dobbeltseng. Til forskel fra mange andre campingvogne med fransk seng, er sengen i Artica 455 ikke skåret skråt af i benenden. Man har altså et reelt sengemål på 2 x 1,4 meter.

Til sæson 2018 har alle Caravelairs campingvogne fået Styroform isolering. Caravelair kalder deres version for XPS isolering, og i Artica serien udgøres den af 29 mm isolering i loftet, 30 mm isolering i væggene og hele 42 mm i gulvet. Det gør Allegra Home serien egent til camping hele året.

Der er dog stadig træ i konstruktionen i Artica serien.  Men der er limet en kompositliste på siden af alle trælister. Det kombinerer komposittens styrke med træs smidighed. Det giver en let og meget stærk konstruktion.

Caravelair Artica har desuden sider, tag, bund, forende og bagende fremstillet i polyester (GRP). Det gør at den indre konstruktion er fuldstændig indkapslet, og giver god beskyttelse mod f.eks. hagl, mindre slag o.l.

Prisen for Artica 455 er kr. 159.900,-.  Og tager man konstruktion, design og udstyr i betragtning, så får man virkelig meget campingvogn for sine penge.

Mål & Vægt for Artica 455

  • Totallængde: 640 cm
  • Udvendig bredde: 230 cm
  • Udvendig højde: 258 cm
  • Indvendig længde: 470 cm
  • Totalvægt: 1500 kg.

Få flere oplysninger her: Camping Agenten

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information