aoc logo 246

 

DCU Camping Mejdal

DCU-Camping Mejdal er en hyggelig og idyllisk campingplads i udkanten af Holstebro. Pladsen ligger på bredden af Holstebro Vandkraftsø i læ af omkransende træer og tæt på smuk natur. Når man ankommer til campingpladsen bliver man mødt af det venlige værtspar.

DCU-Camping Mejdal har gode nye servicefaciliteter med seperat dame og herreafdeling, familebaderum, babybaderum, køkken og vaskeri. Alle steder er der gratis koldt og varmt vand dog skal brug af vaskeri afregnes seperat.

DCU Camping Mejdal
Campingpladsen har fine servicefaciliteter

DCU-Camping Mejdal har 120 enheder  til campingvogne, telte og autocampere, samt en hyggelig lille plads for campister i mindre telte.
Derudover kan DCU-Camping Mejdal tilbyde ophold i deres 14 hytter, hvoraf de tre er smukt beliggende med udsigt over Vandkraftsøen.

DCU Camping Mejdal
Pladsen har mange forskellige hytter. Nogle af dem har en helt fantastisk beliggenhed med udsigt til søen

DCU Camping Mejdal
Nogle af hytterne ligger i en cirkel

DCU Camping Mejdal
Man skulle næsten tro man var i Sverige

Børnene og de barnlige sjæle er der selvfølgelig også plads til på DCU-Camping Mejdal. Ud over  den opvarmet svimmingpool er der hoppepude og mooncars, legeplads med trampolin, bålplads og kanoudlejning. Der er også både poolbord og bordtennis til rådighed i det indendørs aktivitetsrum.

DCU Camping Mejdal
Poolen er meget populær

DCU Camping Mejdal
Her kan man boltre sig selv om det skulle regne uden for

Ud over de faste aktiviteter arrangeres der i højsæsonen forskellige ting så som banko, gåture, bolchekogning, videoaften, pyjamasparty, pandekager over bål og meget mere.

DCU Camping Mejdal
Hoppepuden er selvfølgelig også populær

Campingpladsens butik har de mest almindelige dagligvarer samt hjemmelavet is, almindelig is, slush ice og slik.

DCU Camping Mejdal
Campingpladsen butik er placeret sammen med receptionen

Fra campingpladsen er der fine gå- og cykelture rundt i naturskønne omgivelser fx rundt om vandkraftsøen 7,5 km eller stien til Holstebro centrum 2 km. I skoven - som ligger i umiddelbart nærhed af campingpladsen - er der ligeledes fine muligheder for en gå- eller cykeltur. Der kan også fiskes i Vandkraftsøen på selve campingpladsen. Campingpladsen har nemlig sin egen bådbro. Her kan man også gå i land hvis man skulle ankomme til pladsen med kano.

DCU Camping Mejdal
Campingpladsen ligger smukt lige ned til Holstebro Vandkraftsø

 Campingpladsen ligger i udkanten af byen, men via et hyggeligt stisystem befinder man sig på et kvarter i gågaden midt i kulturbyen Holstebro. Her findes mange hyggelige butikker, restauranter og caféer både i gågaden og i dens sidegader. Der er også mange kuturelle tilbud i Holstebro så som biograf, udstillinger eller teater.

DCU Camping Mejdal
Bålpladsen ligger også lige nede ved søen

Er man til en aktiv ferie er der flere gode golfbaner i Holstebro og omegn. Hvis man har lyst til at prøve en lidt anden form for golf ligger  Borgbjerg-Hvam Fodboldgolf hellere ikke langt væk.

DCU Camping Mejdal
Ren campinghygge

Klosterruten er Danmarks eneste pilgrimsrute og er på 1700 km. Denne snoer sig igennem hele Danmark og noget af den befinder sig i Holstebro. Man kan både vandre og cykle på ruterne ved Holstebro, enten i deres fulde længder eller i små bidder. Ruterne henvender sig til alle, uanset om man interesserer sig for religion, natur, kultur, historie.

DCU-Camping Mejdal er et godt udgangspunkt for mange gode oplevelser.
 

Links:
Relevante Link(s) : DCU Camping Mejdal | DCU

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information