aoc logo 246

 

Olsenbanden presse 120116

Tog og jernbaner indgår ofte i film og serier. Fra historiske serier som Downton Abbey, hvor damplokomotivet strider gennem landskabet, til hæsblæsende actionfilm som Runaway Train.

En sand jernbaneklassiker er ”Olsen-banden på sporet” fra 1975. Tog og jernbaner er centrale elementer i Egon Olsens plan. Traktoren bliver brugt af Olsen-banden til at fragte en Franz Jäger-godsvogn fyldt med guldbarrer, som de har stjålet.

Den orange traktor fungerer nærmest som et fjerde bandemedlem. Som altid går det godt i begyndelsen. Egon har lært køreplanen udenad og kan navigere mellem de store tog. Benny styrer behændigt traktoren, mens Keld skifter sporene. Alt kører efter planen. Lige indtil statsbanerne skifter til sommerkøreplan, og alle togtider er forandret.

På Danmarks Jernbanemuseum i Odense står den orange ranger-traktor fra filmen, den står midt mellem de store jernkæmper i den gamle remise fra 1954.

Fra 4. marts bliver traktoren hovedperson i museets nye mini-udstilling, hvor traktorens historie som ”filmstjerne” formidles. Publikum kan få taget et billede sammen med Olsen-banden og traktoren ved en fotostat af de tre bandemedlemmer. Der vises klip fra ”Olsen-banden på sporet”, og museet sætter filmen ind i en jernbanehistorisk sammenhæng.

Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C.

Se mere på Jernbanemuseet.dk.

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information