aoc logo 246

 

For nogle år siden købte vi et sæt melaminkrus. De var rimelige i pris, pæne i designet og passede os perfekt i størrelse. Vi tog gladelig krusene i brug, men blev hurtigt skuffet.

Desværre er der rigtigt stor forskel på melaminkrus til campingbrug. Dem vi havde købt, var en billig kvalitet, der desværre ikke kunne holde til alt for varme ting. Og da det jo oftest er det man bruger krus til, var det jo nærmest som at smide penge ud av vinduet. De sprækkede og bunden faldt ud.

Ikke nok med at det er ærgerligt, men det kan jo også være farligt hvis man får næsten kogende vand ud over sig fra f.eks. en kop the.

brunner krus 1Disse krus af ukendt fabrikat holdt ikke længe

Det vi ikke var klar over, var at det meste melamin man køber, kun kan tåle max 70 gr.. Det er også rigtigt fint til mange ting, men lige til varme drikke, er det ikke helt nok.

Vi kørte så i en periode med almindelige porcelænskrus, men de har jo den ulempe at de ofte går i stykker når man kører, eller som os, går i stykker når vi kommer til at smide en kniv eller lign. I opvaskebaljen ;).

Vi har længe søgt en løsning. Og løsningen er der faktisk. Italienske Brunner har en serie servicesæt og krus (Hot Mug) der kan tåle højere varme end de fleste andre på markedet.

Dette er kun nogle af de mange farver de fås iDette er kun nogle af de mange farver de fås i

Brunner garanterer at deres krus kan tåle 90 gr., hvilket er hele 20 gr. over de fleste andre. Det gør det muligt at hælde kaffe direkte fra en kaffemaskine i koppen uden at den går i stykker. Dog skal man selvfølgelig stadigvæk være opmærksom og lade vandet køle en smule ned hvis man laver Neskaffe, eller te hvor vandet kommer direkte fra en elkedel.

brunner krus 3

Prisen er selvfølgelig også højere. Men sådan er det jo ofte når man køber kvalitet. Hvor vi betalte kr. 129,- for 4 krus af den dårlige kvalitet, skal vi betale ca. kr. 180,- for 4 af Brunners Hot Mug krus. Men vi synes det bedre kan betale sig, da de jo ikke går i stykker. Samtidigt har Brunners krus gummiring i bunden, og de kommer i farver der passer til mange a de servicesæt man kan købe i dag der leveres uden krus.

brunner krus 4

Så et godt råd er, at køber du krus separat til dit servicesæt, så spørg lige ind til hvor høj temperatur de kan tåle. Brunner har også nogle forskellige servicesæt, hvor de følger med i. Lige i øjeblikket kender jeg ikke til andre producenter der producerer krus til høje temperaturer i melamin.

De kan købes her: CampingDeals.dk

Eller hos andre Brunner/DCT forhandlere: Se listen her

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information