aoc logo 246

 

Overnatning i det fri slår alle rekorder, viser helt nye tal. Der er dog stadig god plads til slå sit telt op og nyde en nat i shelter eller hængekøje på de statslige naturområder i sommerferien.

Mange danskere har de seneste måneder fået øjnene op for alle de oplevelser, der bare ligger og venter i vores fælles natur, herunder at falde i søvn under stjernerne og vågne op til fuglefløjt og frisk luft.

Helt nye tal viser, at 108.000 bookede en overnatning i det fri på en af Naturstyrelsens lejrpladser i første halvdel af året, hvilket er det største antal nogensinde. I sommerferien har mere end 32.000 allerede booket en nat i naturen, men der er stadig plads til flere, blandt andet på de mange lejrpladser og skove med fri teltning, der ikke kan bookes på forhånd.

- Det er dejligt, at så mange har lyst til at opleve en nat under stjernerne i vores natur. Af samme grund har jeg åbnet op for fri teltning langt flere steder i hele Danmark, og vi har også lavet flere overnatningspladser, bålpladser og bænke til den her sommer, fordi de fleste af os bliver på de hjemlige breddegrader i ferien, siger miljøminister Lea Wermelin.

Oversigten over forhåndsbookinger i sommerferien viser store regionale forskelle. Der er især god plads på de jyske lejrpladser, hvor der er mange muligheder for at overnatte i både skov, på heder og langs kysten.

Giv plads til andre, hvor der er plads til afstand

COVID-19 har betydet øget interesse for at komme ud i det fri. Det betyder også, at du med meget stor sandsynlighed møder andre på din vej, når du bevæger dig ud i naturen.

Giv derfor gerne plads til andre, hvis du kan. Hvis du har booket en lejrplads og ikke skal bruge den alligevel, så slet din booking, så andre kan få glæde af pladsen.

- Vi er mange, der skal holde sommerferie i den danske natur, men der er plads til os alle, hvis vi bare viser hensyn til hinanden. På den måde kan vi alle få et dejligt sommerferieminde med hjem fra vores fælles natur, siger miljøminister Lea Wermelin.

Det er som altid vigtigt, at du følger myndighedernes krav og anvisninger til, hvordan du beskytter dig selv og andre imod coronasmitte og kun giver plads til andre, hvis der er plads til afstand.

På Naturstyrelsens naturområder er det muligt at overnatte på lejrpladser, primitive overnatningspladser, rulle soveposen ud i skovbunden, sove i hængekøje eller slå et telt op i en af de mere end 275 statsskove, der har fri teltning. Langt de fleste tilbud kræver ikke forhåndsbooking.

Få inspiration til din næste nat under stjernerne på www.nst.dk/overnat

God stil i naturen

  • Hold afstand til andre – find et andet sted, hvis der er mange mennesker.
  • Husk, at hunden altid skal være i snor af hensyn til andre besøgende og de vilde dyr – lige nu har mange dyr unger.
  • Gør naturen og de andre besøgende en tjeneste og tag dit affald med hjem.
  • Tænd aldrig ild i skovbunden. Lav kun bål på de etablerede bålpladser 

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information