aoc logo 246

 

Væltet campingvogn

Vi har fået disse billeder fra en af brugerne her på AltOmCamping.dk. Og selvom det bestemt ikke er nogle behagelige billeder at se på, så viser vi dem alligevel. Dels for at skabe stof til eftertanke, og dels fordi der ikke var nogen personskade ved uheldet.

Det er brugeren Love_Tour, der har sendt os billederne og her er deres egen beretning:

"Ved afkørsel 53 på Fyns motorvej, mod Jylland. Ca. kl 9:30 i dag (05.08.09 red.). Ingen kom til skade. Politi lynhurtigt på stedet ( de kom efter 5 minutter). En enkelt billist blev ramt bagi da han bremsede op for uheldet."

Væltet Campingvogn 
Det er et skræmmende syn, men heldigvis er der ingen personskade

"En skræmmende oplevelse der får mig til at tænke på hvor skrøbelige campingvogne egentlig er. Godt der ikke var personskade. En overgang var al kørsel mod Jylland spærret da redningspersonalet brugte begge vejbaner til at fjerne den havarerede campingvogn. En kilometer længere fremme efter uheldet holdt en lastbil med iturevne dæk. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om campisten har revet i rattet for at undgå flyvende dæk-stumper. Vejret var helt stille og trafikken gled flot på uheldstidspunktet."

Vi siger tak for både billeder og historien. Og for en god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at billederne er taget med en mobiltelefon mens man kørte forbi uheldet. Men den forringede billedekvalitet gør ikke billederne mindre skræmmende.

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information