aoc logo 246

 

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 01

Vi forlod Krakow og vendte næsen hjemad. Vi havde på dette tidspunkt været hjemmefra i næsten fire uger og ferien nærmede sig sin slutning. Vi havde dog lige tid til et par nætter ved Potsdam. 

Ved Krakow hoppede vi lynhurtigt på en rigtig fin motorvej. Efter nogle kilometre, så stødte vi ind i det første af tre betalingsanlæg i dag. 16,50 zloty eller ca. 30 kr hver gang. Motorvejen førte os hele vejen ud af Polen og ind i Tyskland. Der var ikke meget trafik og motorvejen var meget ensformig. Vi sammenlignede den lidt med at køre op gennem Sveriges store skove...

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 02

Efter cirka 650 km nåede vi til Potsdam. Men for første gang i mange år virkede vores teknik med bare at køre ind på en campingplads ikke. For den første vi kørte ind på var helt fuld. Og så måtte vi pænt bakke ud og finde en anden. Vi blev enige om, at vi bare prøvede dem en efter en og så krydsede vi ellers fingre. Og sørme om ikke der var fin plads på den næste vi mødte.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 03

Således endte vi på Campingplatz Neus Scheune i Ferch tæt på Schwielowsee. Den første vi havde kigget på lå direkte til en sø - denne lå lige nogle hundrede meter fra søen, men der var en dejlig ro, så det passede os fint.

Vi fik hurtigt sat solsejlet på og fundet stole og bord frem og så var vi klar til et par dages afslapning. Efter en ferie med 6 camppingpladser, så kan vi stille op og pille ned på ca. 20 minutter.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 04

I receptionen kan man bestille frisk brød til næste morgen og derudover så kan man købe nyrøget fisk i salgsvognen ved siden af. Der skulle være en bierstube på pladsen, men den var under ombygning, så vi fandt et spisested nede ved vandet.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 05

Pladsen har to toiletbygninger. Den lille lå lige bag os og var ikke præget af luksus på nogen som helst måde. På siden af containeren var der opvaskefaciliteter med lækkert varmt vand.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 06

Længere ned på pladsen lå den 'nye' toiletbygning. Den var rigtig fin og hernede var der mulighed for varme bade.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 07

Telt-området lå superlækkert inde under høje fyrretræer. Der blev virkelig hygget igennem nede i det område.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 08

Der er betalingsinternet på pladsen. Det virkede til Sabrinas store glæde rigtigt fint. Med en teenager i vognen er det meget rart at støde ind i bare en gang i mellem.

Pladsen er jo en typisk tysk campingplads med campingvogne bygget helt ind i træskure. Det generer ikke os, men det ligner naturligvis ikke en dansk campingplads.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 09

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 10

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 11

Der skal også være middagsro på pladsen - og det betyder ingen bilkørsel mellem 13 og 15. Og vi fik da lige den løftede pegefinger en enkelt dag, hvor vi kom til at køre ind 13.10...

Da vi havde sat op og bestilt morgenbrød og ikke mindst oprettet forbindelse til internettet, så var vi klar til at finde et sted at spise. Campingfatter anbefalede Haus am See nede ved søen Schwielowsee.

Søen er en af utallige søer i området - den er 5,4 km lang og er forbundet med andre søer, hvilket gør det muligt at have et stort net af turistfærger på søen.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 12

Byen Ferch kalder sig for 'Malerdorf'. Her har mange kunstmalere ladet sig inspirere og malet landskabsmalerier. Og det så vi mange eksempler på rundt omkring i byen.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 13

Området er gennemsyret af vandrestier og cykelstier. Og der, hvor der er sumpet, har man lavet fine træbroer. Tæt ved campingpladsen fandt vi vejen ind til en gammel nedlagt kirkegård inde i skoven.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 14

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 15

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 16

Stoppet i Potsdam havde vi gjort af to årsager: dels lå det ca. midt i mellem Krakow og Odense og dels så havde vi lige et geocaching-projekt her. Det er sådan, at man i geocaching kan blive stillet forskellige udfordringer og en af dem er, at logge mindst en cache i alle tyske delstater. Og egentlig har vi arbejdet på den udfordring i flere år og det er gået stille og roligt fremad. Men lige de delstater, der ligger inde i de store byer, kan godt være en udfordring. Men her ved Brandenburg går delstaten Berlin helt ud til Potsdam, så her kunne vi logge en cache både i Brandenburg og i Berlin.

Schloss Glienicke

Vores tur rundt for at finde mindst en geocache i delstaten Berlin ledte os til Schloss Glienicke. Rundt om slottet ligger parken Klein-Glienicke og der er offentlig adgang til hele parken. Den engelsk inspirerede park blev etableret i forbindelse med at Carl af Preussen ombyggede slottet. Og man føler sig da også lidt kongelig, når man går ind af porten…

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 18

Slottet var oprindeligt et landhus, som blev ombygget til et italiensk inspireret sommerslot i 1826. Prins Carl af Preussen kom da hjem fra sin første rejse til Italien og ønskede sig en villa, der mindede om dem, han havde set der.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 17

Foran slottet står to gyldne løver, som arkitekten bag ombygningen Karl Friedrich Schinkel udformede med de berømte løver fra Villa Medici i Rom som forbillede.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 19

Indgangen til slottet går gennem Greifentor – med to flotte forgyldte griffer. I dag findes her en restaurant og Hofgärtner Museum.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 20

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 21

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 22

Sanssoucci

Når man siger Potsdam må man også sige Sanssoucci. Og naturligvis skulle vi forbi dette imponerende slot og ikke mindst imponerende slotspark. Sanssoucci er fransk og betyder ’uden betydning’ eller oversat: ’Sorgenfri’.

Rokokoslottet er bygget af Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff mellem 1745 og 1747 som sommerslot for Frederik den store. Siden udvidede Frederik Wilhelm 4. af Preussen i 1840-42 slottet med de to sidefløje.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 23

De to sidefløje blev senere ’skjult’ af arkader, der ender i to gitter-pavillioner dekoreret med forgyldte ornamenter. Her står også en række vaser og buster af romerske personligheder.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 24

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 25

Siddende parvis mellem vinduerne ses den mandlige Atlas og den kvindelige karyatide: En karyatide er en kvindefigur, der arkitektonisk fungerer som søjle og udsmykning. Den kan have en reel understøttende funktion som f.eks. søjle eller den kan fungere som ren udsmykning.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 26a

Huset herunder er ikke en del af selve slottet, men sikke et flot haveanlæg.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 26

Den modsatte side af Sanssoucci er noget mere afdæmpet. Her er ingen Atlaser eller karyatider, men korintiske søjler der står i en rundbue rundt om pladsen foran slottet.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 27

Fra pladsen er der et fint kig op mod Ruinenberg. Frederik den Store anlagde en stor vandtank på toppen af bakken for at have vand nok til hans vandanlæg i Sanssoucci Park og fik vandtanken dekoreret med falske ruiner!

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 28

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 29

Efter at have beundret slottet på begge sider, så fortsatte vi ned i haveanlægget. Slottet ligger øverst på en høj skråning, som Frederik den store besluttede skulle anlægges til en stor terrasse vingård.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 30

Der blev anlagt brede terrasser og betonvæggene, der skal holde terrasserne, er brudt af 168 glas-dækkede nicherne. Der er plantet figner i nicherne og vinstokke mellem dem.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 31

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 32

Nedenfor bakken findes en stor prydhave domineret af det store springvand med marmorskulpturerne. Skulpturerne forestiller en række romerske guder og de fire elementer: ild, vand, luft og jord.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 33

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 34

Da slottet og terrasseanlægget var færdigt, begyndte anlægget af resten af parken. Der blevet lavet en lang vej gennem parken – 2,5 km lang – som starter ved obelisken og slutter ude ved det nye slot.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 35

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 36

Det nye slot blev opført for Frederik den Store i 1763-69 og hvor Sanssoucci var beregnet som et sted, hvor kongen kunne have fred og ro, så var det nye slot et mere prangende slot, hvis formål var at vise kongens magt. Vi nåede i øvrigt aldrig helt ud til slottet.

Den historiske mølle står bag en af de mange andre bygninger i Sanssoucci Park. Den første mølle på stedet blev rejst helt tilbage i 1737.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 37

Legenden om møllen fortæller, at Frederik den Store blev forstyrret af klapren fra møllesejlene og tilbød at købe møllen at mølleren. Kongen tilbød derefter at købe den og da mølleren nægtede at sælge den, truede han med at tage den uden at betale for den. Hertil skulle mølleren have sagt, at det kunne kongen selvfølgelig godt gøre – hvis det ikke var for højesteret i Berlin. Dette er dog kun en legende – i virkeligheden syntes kongen at møllen var med til at understrege det landlige ved hans sommerpalads.

I øvrigt var mølleren noget af en snydepels og snød både kongen og de lokale landmænd og kongen og retten måtte konstant afgøre stridsspørgsmål. Da kongen opførte slottet påpegede mølleren, at slottet ville tage en del af vinden og fik derfor lov til - og blev betalt for det af kongen - at opføre en anden mølle på et andet sted. Da den stod færdig benyttede han efterfølgende begge møller.

Rundt om i parkanlægget findes forskellige haveanlæg - her er vi ved den sicilianske have.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 38

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 39

Og i et andet hjørne kom vi forbi den kinesiske pavillon er en havepavillon opført af Frederiks den Store mellem 1755 og 1764. Pavillonen er opført i en blanding af rokoko og kinesisk arkitektur. Pavillonen blev benyttet til små sociale arrangementer.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 40

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 41

Afslapning inden turen hjem

Dagen før vi skulle køre helt hjem besluttede vi os for at bruge dagen på afslapning og en god gåtur. Vi trængte meget til bare at kigge ud over landskabet og ikke på gamle bygninger.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 42

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 43

Turen vi valgte endte med at byde både på vand, skov og mark. Og en enkelt stork på LANG afstand.

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 44

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 45

Rosefrederiksen postdam sommerferie2016 270916 46

Det sidste stykke hjem var på ca. 650 km. Det kan vi fint klare på en dag og det var da også bare om at stå op og følge gps'en nordpå. Ingen uheld, ingen vejarbejder, ingen kø. Altså bortset fra lidt, da vi skulle krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland...

Årets ferie har budt på så mange oplevelser - og især i byerne. Alligevel vil vi nok aldrig glemme Slovensky Raj med stigerne, kæderne og alle gangbroerne.

Læs også:
Det gamle Østeuropa 2016 – Dresden del 1
Det gamle Østeuropa 2016 – Brno del 2
Det gamle Østeuropa 2016 – Budapest del 3
Det gamle Østeuropa 2016 – Podlesok del 4
Det gamle Østeuropa 2016 – Krakow del 5
Det gamle Østeuropa 2016 – Postdam del 6

Læs flere spændene ture på Familien Rose Frederiksens hjemmeside

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information