aoc logo 246

 

Dusseldorf2017 clarajan 200917 01

Vi har snart været på denne messe nogle gange, men vi glæder os stadigvæk til vi skal af sted. Ca. 700 km. synes som et godt stykke, men lige som tidligere, kører vi om aftenen og natten. Så er der ikke de store problemer. Heller ikke Hamborg, hvor alle baner var grønne og ingen kø.

Kl. ca. 3.00 lander vi på parkeringsområdet ved Camping arealet. Her kan vi holde indtil indgangen åbner kl. 7 – 8 om morgenen. Vi tager det stille og roligt. Men der er altid nogle der skal først ind, så det får de lov til.

Ved tjek ind, viser vi vores medbragte adgangstegn, og får udleveret plads i strømområdet og i skyggen. Disse ca. 800 pladser med strøm og nem adgang til faciliteterne er forbeholdt handicappede, presse og udstillere.

Kommer man som campist, der gerne vil ind og se verdens største campingmesse Caravan Salon Düsseldorf sammen med ca., i år, 232.000 andre interesserede, er det nemmest at bestille plads og billetter hjemmefra. Derefter er det bare at følge skiltene ude fra motorvejen ind til campingområdet, hvor personalet venligt viser dig hen hvor du skal være blandt de 3500 pladser. Skal man ligge samme med andre, er det især vigtig at der bestilles hjemmefra.

Faciliteterne til campingområdet er fine. Men tag en cykel eller lignende med, da der er langt, hvis i kommer til at ligge på de yderste pladser.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 02

Om aftenen er der åbent i det store telt hvor der spilles levende musik, hver aften sit tema. Selvfølgelig er der også madboder og der mangler ikke muligheder for at købe en øl eller to.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 03

Lige til orientering, i finder selv ud af det - kl. ca. 6.00 morgen starter de første fly fra Düsseldorf lufthavn der ligger lige ved siden af campingområdet. Det stopper dog igen omkring kl. 22.00 – 23.00. Det er dog en lyd man hurtig vænner sig til, den kan jo ikke fjernes. De sidste dage vågnede jeg ikke engang af flystøj om morgenen.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 04

For de handicappede kører der en shuttlebus med rampe ind til messeområdet. Der er ingen fast køreplan og når der er passagerer kører chaufføren til den indgang ved campingmessen, man ønsker. Når man skal tilbage til camping området holder bussen ud for indgang Nord. Ellers har man fået udleveret et telefonnummer man kan ringe på, så kommer bussen hurtigst muligt. For de øvrige campister kører der hele tide shuttlebusser fra camping området til messehallerne og retur.

Fredag er udstillingen for presse og fagfolk

Dette giver mulighed for at få en længere samtale med og mere information fra udstillerne. Det giver også udstillerne mulighed for at vise deres forhandlere hvad der kommer af nyheder det kommende år.

Denne udstilling og de efterfølgende i hele Europa bruges også til at få reaktioner på deres prøvemodel, prototype. Inden de går i gang med den endelige produktion.

Der afholdes flere pressekonferencer i løbet af dagen hos de forskellige udstillere.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 05Bill. 5

Vi deltog i Adria Caravans pressemøde. Firmaets direktør Sonja Gole er en lille dame med en stor karisma og en rigtig dygtig direktør, der har været med til at få Adria`s produkter op på det niveau mærket er i dag. Det var en overraskelse for ledelsen, at ejerne i 2016 besluttede at hele ACH Group inklusiv Adria Mobil skulle overgå til Trigano Group. I dag mener de dog, at nye ejere vil give en positivt effekt for Adria Mobile Group.

Trigano Group er en ældre familiefirma fra 1935 og i dag Frankrigs største producent inden for camping. De er i dag producenter og ejere af flere mærker bl.a. Caravelair, Sterckemann og Silver inden for campingvogne og inden for autocampere er Chausson, Eura Mobil og Mc.Louis nogle af de mærker vi kender i Danmark. De producerer også mobilhomes, fortelte og teltvogne.

Vi brugte også fredagen til at ”snuse” lidt omkring og finde ting vi var interesseret i, til senere nærmere syn.

En varmtvandsbeholder i rustfri stål, der ikke kan frostspringe. Nyheder omkring toiletterne og hjælpemidler var lidt af de ting vi fandt. Med hensyn til nyheder inden for forteltområdet, må man sige luftteltene har vundet ind.

Selvom man ikke kan forestille sig nyheder inden for campingvogne og autocamperne, så sker der alligevel hele tiden noget. Alle producenter prøver at følge med den teknologiske fremtid. Det være sig omkring energi og ikke mindst vægt i forhold til bilparken i dag.

Lørdag er der åbent for alle, og erfaringen er at der er fyldt med publikum lige fra åbningstiden. Så dette blev for os dagen på pladsen.

Her er der også en masse at se på. Man kan sige at folks fantasi ikke fejler noget, når det drejer sig om at man gerne vil på camping.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 06Hvis man mener der er pladsmangel

Dusseldorf2017 clarajan 200917 07De gamle kan stadig

Dusseldorf2017 clarajan 200917 07a

Dusseldorf2017 clarajan 200917 08En skam vi ikke fik den at se indvendig

Dusseldorf2017 clarajan 200917 09En englænder der får frisk vand udefra

Dusseldorf2017 clarajan 200917 10Hygge på pladsen

Dusseldorf2017 clarajan 200917 11Så er der plads til en bred indgang

Dusseldorf2017 clarajan 200917 12P. vagten kommer her også, det gælder åbenbart ikke chaufføren

Dusseldorf2017 clarajan 200917 13God ide til stænger ol. når man ikke har skiboks

Dusseldorf2017 clarajan 200917 14Morellogade

Dusseldorf2017 clarajan 200917 15Nogle kommer langvejs fra

Dusseldorf2017 clarajan 200917 16Formoder det er til bilen

De øvrige dage er gået med at se nærmere på de ting der på denne messe havde vores fokus.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 17

Den rustfrie varmtvandsbeholder, fra Kronings til Truma må da være noget for de danske campister, hvor mange har ikke oplevet at der har været lidt vand tilbage og den er sprunget i frosten. Der har været på markedet i nogle år nu, men er stadigvæk meget aktuel.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 18a

Trappetrin med eftermonteret håndtag, kan se ud som en rigtig god løsning, men der skal passes på ved overbalance, så vælter den meget nemt.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 18

Et fastmonteret på campingvognen er en anden bedre løsning.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 19

Enduro har fået ”pakket” deres mover ind, så den bedre modstå regn, saltvand jord eller grus. Ligeledes har de forbedret deres styring.

Toiletter og tilbehør fylder næsten en hal. Det er virkelig mange måder at komme af med sit affald på.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 21

Dusseldorf2017 clarajan 200917 22

Har du svært ved at tømme dit toilet kommer denne løsning måske snart til de danske campingpladser. Du skal kun sætte boksen ind skrue låget af, trykke på nogle knapper og maskinen gør dit arbejde let og lugtfrit.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 23

Eller lugten kan filtreres væk.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 24

Er du lidt mere til det økologiske kan du investerer i et forbrændings toilet.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 25

Detleffs ser på vægten med deres Coco, på kun 638 kg.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 26

Der er stadig god plads i vognen

Dusseldorf2017 clarajan 200917 27

Og inden for energien, arbejder Detleffs for at finde det helt rigtige, så man kan være helt selvforsynende, også med de mange elektricitets krævende teknologier man benytter i dag.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 28

Knaus Deseo er en vogn der har ændret sig fra en transportvogn hvor man kunne overnatte til en campingvogn hvor man kan transportere noget i. Vognen er bygget med selvbærende stel og letvægts paneler i moderne design.

Vi må sige at luften er ved at overtage de ordinære stænger i teltene. Alle producenter har virkelig gået til den, og det er resulteret i et rigtig godt resultat.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 30

Dusseldorf2017 clarajan 200917 31

Hos Isabella er luften selvfølgelig også kommet ind

Dusseldorf2017 clarajan 200917 32

Men man bibeholder også det gode ”gamle” der hele tiden også fornyes. Nu er det North Nature der er brandet i farver og materialer.

Udstillingshallerne ligger uden om en stor plads der selvfølgelig også er fyldt med ting til for campister. El cykler og scootere har en stor plads hvor der er baner hvor du kan prøve at kører.

Du kan også prøve at sidde i en vogn der selv bakker, eller hvad med at prøve at kører med en mover.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 33

Dusseldorf2017 clarajan 200917 34

Skulle du få lyst til lidt at spise eller drikke er her også masser af muligheder.

Tilbage til hallerne.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 35

Dusseldorf2017 clarajan 200917 36

Køleskabet kan vi ikke undvære og der er flere alternativer i placeringen, de mangler nu bare at få dem til at køle på gas.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 37

Dusseldorf2017 clarajan 200917 38

De gamle vogne er heldigvis stadig repræsenteret. Det giver mange minder at gå gennem de meget flotte restaureret og vedligeholdte vogne.

Dusseldorf2017 clarajan 200917 39

Dusseldorf2017 clarajan 200917 40

Hunde er et kapitel for sig selv på udstilling. Tyskerne har ”selvfølgelig” deres hund med på udstillingen både store som små. Især de små gøres der meget ud af.

På de Danske campingmesser er vi vant til at der også er udstilling for ferier, men dette er kun for campister. Det eneste der udstilles er en lille smule information og besøgssteder og lande. Men der er ikke mange udstillinger fra de enkelte campingpladser mere de generelle. Bl.a. er Visit Danmark repræsenteret sammen med ACSI.

Det er ikke muligt at få alt med i en beretning fra en udstilling af denne størrelse, Der er både stort og småt og noget til enhver. Men dette kan måske være med til at i selv, vil se det med egne øjne. Et rigtig godt råd.

Tag jer god tid, og brug de dage du kan få.

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information