aoc logo 246

 

Vi ville prøve en anden vej over Alperne til Innsbruck – nemlig Der Deutche Alpenstrasse. En smsuk tur, men desværre også med en stejl nedkørsel til Innsbruck

På denne tur ville vi prøve en ny rute til Italien, nemlig på den tyske Alpenstrasse fra München til Innsbruck.  En smuk tur, men den blev lidt mere spændende end planlagt.

Når man skal fra Tyskland til Italien, vælger de fleste at tage motorvejen fra München og køre gennem Østrig enten via Innsbruck eller Salzburg. De ruter har vi også kørt mange gange. Vi kender begge ruter ud og ind, så vi ville prøve en ny rute.

Planen var at vi ville køre til München, og derfra køre mod Garmisch-Partenkirchen på A95. Ruten har fået nummeret E533. Der er en motorvej et langt stykke mod Garmisch-Partenkirchen og udsigten er rigtig flot. I landsbyen Eschenlohe slutter motorvejen og afløses af en fin landevej (vej nr. 2).

Landevej 2 er fin, og der er mange rastepladser, hvor man kan holde ind og nyde udsigtenLandevej 2 er fin, og der er mange rastepladser, hvor man kan holde ind og nyde udsigten

Landevejen fører en gennem Garmisch-Partenkirchen og videre til byen Krün, hvor man drejer af og fortsætter på vej 11. Mange kommer igennem et rigtig flot landskab, og når man holder pause, man kan høre klokkerne fra køerne på de stejle marker langs vejen.

I Garmisch-Partenkirchen fik vi et glimt at byens berømte skihopbakke.I Garmisch-Partenkirchen fik vi et glimt at byens berømte skihopbakke.

Lige inden grænsen til Østrig er der en benzinstation, hvor man kan købe vignet til de Østrigske motorveje.

Vi havde Googlet ruten hjemmefra, og de beskrivelser af ruten, som vi havde fundet, nævnte intet om nogle alvorlige stigninger eller nedkørsler. Der var da både stigninger og nedkørsler, men ingen over 10% og ingen serpentineveje. Så vi nød turen, og var glade for at have ’opdaget’ en ny rute til Innsbruck.

Turen i Østrig er flot, og de sneklædte bjerge stod i flot kontrast til træerne i de gyldne efterårsfarverTuren i Østrig er flot, og de sneklædte bjerge stod i flot kontrast til træerne i de gyldne efterårsfarver

Lang og stejl nedkørsel

Vejen ændrer karakter lige efter byen Leithen. Vejen var stadig bred og god, men nu kom der skilte der varslede om nedkørsler på 16%. Vores tunge Fiat Ducato og vores Fendt med en totalvægt på 1700 kg. må siges at være et tungt træk.

Det skilt brød vi os ikke specielt om at se. Og på det tidspunkt vidste vi ikke hvor lang nedkørslen i virkeligheden var.Det skilt brød vi os ikke specielt om at se. Og på det tidspunkt vidste vi ikke hvor lang nedkørslen i virkeligheden var.

Vi har før kørt på så stejle nedkørsler, og da vores Ducato er udstyret med 2 skivebremser og 2 tromlebremser, viste jeg af erfaring, at her skulle jeg passe på, for ellers ville bilens bremser blive varme på ingen tid.

Skiltet henover vejen siger det ret tydeligt. En lang og farlig nedkørsel begynder her, så det var bare om at få gearet ned og komme ned i fartSkiltet henover vejen siger det ret tydeligt. En lang og farlig nedkørsel begynder her, så det var bare om at få gearet ned og komme ned i fart

Da nedkørslen på 2 km. med en stigningsprocent på 16% begyndte, satte jeg derfor bilen i 2. gear og lod motorbremsen holde farten nede uden brug af bremserne. Men… denne gang var det ikke nok. Der var så stejlt at bilen stadig accelererede, og motorens omdrejninger blev så høje, at jeg blev nødt til at geare ned i første gear. Nu holdt vogntoget sig fint på ca. 20 km/t og motorens omdrejninger lå lige over 5000 omdr./min.

Alt var fint og under kontrol lige indtil en ældre herre i en VW Passat begyndte at køre meget ujævnt lige foran os. Han kørte en lille smule langsommeren end os, så jeg kom for tæt på ham og måtte bruge bremserne for ikke at køre op i ham. Jeg prøvede at få så meget afstand til ham, at jeg igen kunne trille ned af bakken uden at bruge bremser, men han kørte så langsomt, at jeg flere gange måtte bruge bremserne for ikke at køre ind i ham.

Bilen foran os kunne jeg godt have været forudenBilen foran os kunne jeg godt have været foruden

Det var ikke muligt at overhale, og der var ingen steder at holde ind til siden, så snart begyndt bilens bremser at lugte fælt.

Der er et skarpt serpentiner sving på vejen, og her bremsede den ældre herre helt ned og sneg sig rundt i det brede sving med 5 km/t. Jeg var også nødt til at bremse ned, og nu kunne jeg mærke at bilens bremser var ved at blive godt bløde, og bremserne snart ville svigte helt.

Jeg skulle ind til siden, og køle bilens bremser og det skulle være nu. Heldigvis viste et skilt at der var en rasteplads 100 m. længere fremme, så der kunne vi komme ind til siden.

Jeg (Bjarne) har kørt i bjerge mange gange og ser mig selv som en rutineret bilist – også når det gælder kørsel med campingvogn i bjerge. Men denne gang lavede jeg en fejl.

Når man bremser ned på en stejl nedkørsel, er det vigtigt at give gas umiddelbart efter for at campingvognens påløbsbremse ikke hænger. Jeg var så optaget af bilens bremser og at holde farten nede, at jeg glemte at give gas. Så da vi listede os ind på rastepladsen, var det ikke kun bilens bremser, det røg fra. Campingvognens bremser var også rygende varme.

Efter et stykke tid på rastepladsen kørte vi videre. Der var kun ca. 300 m. tilbage af nedkørslen, og derefter var det flad motorvej indtil vi skulle over Brennerpasset. Bremserne blev hurtigt kølet ned, men lugten blev hængene et godt stykke tid efter.

Sne i oktober

Turen på motorvejen op over Brennerpasset er som altid en flot tur. Men denne gang var den lidt anderledes. Vi har ikke før kort over passet så sent på året, og nu var der faldet sne.

Vi har ikke før kørt over Brenner med sne langs vejen. Men heldigvis var vejen ryddet og tørVi har ikke før kørt over Brenner med sne langs vejen. Men heldigvis var vejen ryddet og tør

På turen ned til Innsbruck havde vi set sne på bjergene, men nu lå der sne på begge sider af vejen. Vi kunne endda se, at der havde været sneskrabere og rydde motorvejen.

Man skulle ikke tro at dette billedet er taget midt i oktoberMan skulle ikke tro at dette billedet er taget midt i oktober

Lidt regn fik vi også på vej ned fra BrennerLidt regn fik vi også på vej ned fra Brenner

Der var nu på ingen måde glat, og sneen gave os ingen problemer, men det var alligevel et pudsigt syn. Memo til os: Skal vi igen over bjergene så sent på skal vi have vinterdæk på bilen.

Men snart klarede det op, og resten at turen foregik i smukt vejrMen snart klarede det op, og resten at turen foregik i smukt vejr

Turen ned fra Brennerpasset er smuk, og det tog os et par timer at køre til Gardasøen, hvor vi checkede ind på Camping Bella Italia i byen Peschiera del Garda.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Camping Bella Italia i byen Peschiera del Garda. Og her er vi så – i første parket til GardasøenSidst på eftermiddagen ankom vi til Camping Bella Italia i byen Peschiera del Garda. Og her er vi så – i første parket til Gardasøen

Det havde været en lidt for spændende tur, og vejen over Garmisch-Partenkirchen kører vi nok ikke igen med en campingvogn på krogen. Men Fendt'en skal have ros for dens køreegenskaber. Den lå stabilt bag vores vogn ved 100 km/t på motorvejen, og i de skarpe sving fulgte den pænt med rundt efter bilen. Selv ved de hårde nedbremsninger ned af bakke blev den pænt bag bilen, og var ikke på noget tidspunkt ved at slå ud. Så den er absolut et positivt bekendtskab.

Campingpladsen og vores oplevelser ved Gardasøen kommer der mere i de næste artikler fra vores efterårstur.

Læs også:

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information