aoc logo 246

 

Noget campingudstyr kan ved første øjeblik virke ligegyldigt og overflødigt. Sådan havde vi det med en kabelopruller til strømkablet. Men efter at have prøvet at rejse med kablet på en kabelopruller, er det noget vi aldrig vil undvære igen.

Vi har vel alle prøvet det der med at lægge et pænt oprullet strømkabel i gaskassen. Men det er ligesom at kablet selv er i stand til at filtre sig vildt sammen – selv på en kort tur. Man lærer hurtigt at sikre kablet med en strop. Det gør det bedre, men kablet er stadig uhåndterligt, og er stadig i stand til at blive filtret sammen, når man skal have det rullet ud.

01kabelopruller 01Det her har vi vel alle prøvet. Et kabel der på mystisk vis har filtret sig sammen.

En dag fik vi en kabelopruller til test. Vores første tanke var, at den var da totalt overflødig, men det tanke åd vi hurtigt igen. Fra dag et blev den nærmest vores bedste ven i gaskassen.

kabelopruller 02Kabeloprulleren kan stå uden at trille, og har plads til 25 m. kabel

kabelopruller 03Kablets ene stik føres igennem det store hul, hvorefter kablet føres ind i det lille hul

kabelopruller 04Kablet holdes på plads inde i tromlen så stikket ikke belastes

Først og fremmest var det slut med et sammenfiltret strømkabel. Kablet lægges ud uden filtre og problemer, og det kommer let og ordentlig på oprulleren igen uden besvær. Det går hurtigt og kræver ikke mange kræfter. Før vi fik en kabelopruller, var det min opgave at kvejle kablet pænt op og sikre det. Det tog ca. 5 – 6 min. Nu klarer Ann Karina det på den halve tid og bruger langt færre kræfter.

Det er også langt lettere at få plads til kablet i gaskassen. Kabeloprulleren med kablet kan stå mellem gasflaskerne.

kabelopruller 05Kabelopruller med 25 m. kabel på plads mellem gasflaskerne i gaskassen

Men… ret skal være ret. Der er et par ulemper med kabelopruller, men de er så små, at det nærmest er lige meget at nævne dem. Vores kabelopruller er lavet af plast, og den er bestemt ikke slagfast. Kommer man til at træd på den, skal man sikkert have en ny. Det sker måske ikke hver gang, men vi er i hvert fald på opruller nr. 2 netop af den grund.

Og så ruller vi altid kablet helt ud. Vi havde en gang an almindelig kabeltromle i hjemmet, som vi brugt som forlængerledning. Du ved – den der billige røde og sorte, som kan købes i alle byggemarkeder. Den overbelastede vi en gang hvor den ikke var rullet helt ud. Det resulterede i en masse røg og nærmest total nedsmeltning. Det tør vi ikke risikere på en campingplads, så selv om vores strømkabel til campingvognen er langt tykkere, og sikkert mindre belastet, så ruller vi altid kablet helt ud.

En kabelopruller til strømkablet kan købes hos de fleste campingforhandlere, og koster fra 100,- kr.

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information