aoc logo 246

 

diesel udstoedning

Flere delstater i Tyskland kræver, at der indføres en blå vignet, der vil betyde, at 13 millioner dieselbiler får kørselsforbud i en lang række byer – bl.a. Flensborg, Kiel og Lübeck

 

Der findes allerede en grøn vignet, der afskærer mange biler, der udstøder for meget fin støv, fra at køre ind i visse byer. Den blå vignet tager højde for udledningen af kvælstof-ilter (NOx). Ilterne - der er en form for drivhusgasser - indåndes og angriber slimhinderne. Det er ikke mindst generende for folk med astma og andre luftvejssygdomme. Kvælstof-ilterne gøres også ansvarlig for hjerte- og kredsløbssygdomme.

Det er op til kommunerne, om en bydel kun er åben for biler med den blå vignet. Det sidste ord har forbundstrafikministeren, der tøver. Men byer som Hannover, Stuttgart og Bremen er allerede i gang med at udarbejde de konkrete planer.

Og det er endda meget konkrete planer.  Fra 1. januar 2018 vil Stuttgart nemlig indføre et forbud mod dieselbiler. Forbuddet vil gælde i de perioder, hvor der er forureningsalarm i byen -  dvs når indholdet af sundhedsskadelige dieselpartikler og NOx’er overskrider de gældende grænser.

Sådanne dage var der 62 af i 2016, og på disse dage vil kun dieselbiler, anskaffet efter september 2014 få adgang til byen. Altså adgang forbudt for dieselbiler, der ikke opfylder Euro 6 normen.

Også i München overvejer man at indføre kørselsforbud for dieselbiler. Erfaringerne fra Stuttgart viser nemlig, at selv når der er forureningsalarm og bilisterne opfordres til at tage busser eller tog eller køre flere sammen i bilen, så er det kun lykkedes reduceret antallet af biler og dermed udslippene minimalt.

München og Stuttgart står ikke alene. Op mod 80 tyske byer kan heller ikke leve op til de tyske luftkvalitetskrav, så kørselsforbuddet i Stuttgart er måske kun begyndelsen.

Kilde: TV2

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information