aoc logo 246

 

Kampa ace400 testvinder 110417 01

I det seneste magasin fra campingorganisationen DCU, er der foretaget en test at syv forskellige luftfortelte, der alle sælges på det danske marked. Og her var der et fortelt der især gjorde sig bemærket.

I testen var Kampa repræsenteret ved Kampa Ace Air 400, der i forvejen er et meget populært fortelt blandt de danske campister. Og det var dette fortelt der gik hen og løb med sejren. DCU´s testansvarlige udtaler bl.a.,

”Kampa står stærk på det danske marked for luftfortelte, og det er ikke svært at forstå hvorfor. For det er utroligt let at pumpe op gennem en enkelt luftkanal, og selv om der skal bruges lidt tid på pløkning, og på at samle de to teltstænger i hvert hjørne af campingvognen, er teltet alt i alt sat hurtigt og flot op.”*

Andre fordele DCU fremhævede var, at Kampas patenterede Airframe system, udover at det er nemt at have med at gøre også er konstrueret på en måde så hvis uheldet skulle ske, er det nemt at isolere problemet,

”Ventiler ved hver luftkanal sikrer, at en eventuel utæthed isoleres, så det ikke går ud over hele teltet.”

Kampa ace400 testvinder 110417 02Beskrivelsen af Kampa Ace Air 400 fra DCU´s blad Camping Fritid

DCU var også imponeret over kvaliteten på selve dugen

”Teltdugen er en 300D Oxford Polyester, som er en kraftig kvalitet, hvor der væves i grupper af sammenflettede tråde, som samlet giver en stærk dug.” De siger også, ”Græskanten er en kraftig kvalitet, og så er det rart, at der er ekstra længde på sidestykket der sættes på campingvognen, så det ikke trækker ind.”

DCU konkluderer følgende

”Et telt, der næsten har hele pakken, men hvor det naturligvis skal noteres, at det er et af feltets dyreste, ligesom det med sine 24 kg. er tungere end flere af sine konkurrenter. Kampa er rigtigt hurtigt at sætte op, let at få til at stå flot, teltdugen er i en kraftig polyesterkvalitet, der er god rummelighed i kabinen, og så skader det jo hellere ikke, at den lyseblå og antracitfarvede teltdug tager sig godt ud sammen. Samlet set bidrager det til en totaloplevelse, der gør, at teltet i hård konkurrence med skarpe konkurrenter vinder denne test.”

Kampa ace400 testvinder 110417 03Der kommer masser af lys ind i Kampa Ace Air 400

Kampa Ace Air 400 der blev testvinder i denne test, er kun et af mange modeller Kampa tilbyder. Kampa tilbyder fortelte stort set i alle størrelser og fortelte både til campingvogne og autocampere. Der er forhandlere over hele landet og disse har rigtigt mange modeller stående slået op. Her kan du også selv prøve hvor let det er at puste et Kampa fortelt op.

*De to teltstænger er ekstraudstyr og ikke nødvendige for at sætte teltet op. De lukker af ind til campingvognen.

Se mere på Campingagenten.dk

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information