aoc logo 246

 

Ruten mellem Frederikshavn og Oslo blev tidligere på ugen lukket midlertidigt på grund af grænselukninger og rejserestriktioner. Når grænserne åbner igen, vil ruten forblive lukket, hvilket sker som følgevirkning af Coronavirussen (COVID-19) og for at sikre den kritiske fragtvirksomhed. 

Den nuværende situation med grænselukninger og rejserestriktioner på tværs af flere lande som følge af Coronavirussen (COVID-19) har medført, at Stena Line, ligesom mange andre virksomheder i transport- og rejsebranchen, oplever et dramatisk fald i bookinger. Virksomheden i Skandinavien er hårdest ramt, og det har tvunget rederiet til at måtte tilpasse omkostningerne for at sikre den kritiske fragtvirksomhed. Ruten Frederikshavn-Oslo har været lukket siden den 14. marts, og ruten nedlægges nu permanent. 

”Det er en historisk hård situation, som tvinger os til at tage svære beslutninger. Ruten Frederikshavn-Oslo er stort set udelukkende afhængig af passagertrafikken og den vigtige højsæson om sommeren. Vi har gjort vurderingen, at vi mister hele højsæsonen i år, og vi har simpelthen ikke råd til at vente og håbe på næste sommer. Det er derfor med et tungt hjerte, at vi nu lukker ruten mellem Frederikshavn og Oslo permanent,” siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør for Stena Line. 

Færgen Stena Saga har siden 1994 besejlet ruten, som nu lukkes efter mere end 40 år. Knap en halv million passagerer rejser årligt på ruten, hvoraf langt størstedelen af passagererne kommer fra Norge. Nedlægningen af ruten vil berøre 30 medarbejdere på Stena Lines norske kontor. Stena Saga, som indtil sidste lørdag besejlede ruten, sejler på svensk flag med svensk personale ombord. De svenske medarbejdere, der bliver berørt af lukningen, er allerede inkluderet i de i alt 950 afskedigelser i Sverige, der blev varslet mandag. 

De øvrige danske ruter mellem Frederikshavn og Göteborg samt mellem Grenaa og Halmstad påvirkes ikke af nedlægningen. På disse ruter sejler færgerne fortsat med fragt og passagerer med et anerkendelsesværdigt formål med skærpede forholdsregler i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. Disse ruter forventes at vende tilbage i fuld drift når situationen med Coronavirussen (COVID19) er under kontrol. 

Stena Line foretager i øjeblikket en vurdering af forretningen i samtlige regioner på grund af den dramatisk faldende passagertrafik og kan ikke udelukke, at der vil komme flere nedskæringer eller ændringer i sejlplaner og rutenetværket. 

”Vi er en del af den kritiske infrastruktur, hvorfor vores hovedfokus er at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige fragtforretning mellem Danmark og Sverige samt på vores øvrige ruter i Europa,” slutter Niclas Mårtensson.

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information