aoc logo 246

 

fendt klub danmark 01

I Fendt Klub Danmark kan man få inspiration til campingture, nyde godt af andres erfaringer og få et godt fællesskab.

Bare fordi man ejer en Fendt campingvogn, behøves man ikke nødvendigvis at omgås andre Fendt-ejere. Men en mærke-klub som Fendt Klub Danmark kan nu vise sig at være meget brugbar. Alle medlemmerne kører med Fendt-campingvogne, og der er megen viden om Fendt-campingvogne samlet der.

Fendt Klub Danmark blev stiftet den 14. september 2013, og har som et af deres formål at samle ejere af Fendt campingvogne for gennem klubben at udveksle erfaringer, tips og tricks og nyttig viden om Fendt campingvogne.

Alle er velkomne, og det uanset om man har en ny eller ældre Fendt campingvogn.

fendt klub danmark 02

Klubben er meget aktiv og afholder løbende arrangementer og sammenkomster hvor medlemmerne mødes dels for at hygge sig sammen og dels for at udveksle ideer og erfaringer med deres campingoplevelser.

Klubben arrangerer også ture og træf. F.eks. arrangeres der en Marsk Weekend i Sønderjylland til august, og i samarbejde med den danske importør arbejdes der på en klubtur til Fendt fabrikken påsken 2016

Klubben har deres egen hjemmeside med både debatforum og medlemssider. Her kan man udveksle erfaringer om og med Fendt campingvogne, få gode råd og tips til gør-det-selv projekter. Medlemmer kan også downloade manualer m.m., og der er mulighed for at købe og sælge brugt udstyr.

fendt klub danmark 03

Du kan kontakte Fendt Klub Danmark her: http://fendtklub.dk/ eller via klubbens side på Facebook: https://www.facebook.com/FendtKlubDanmark

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information