aoc logo 246

 

Isabella Capri 2011

Hvert år pakker feriestemte familier bilen og drager mod sydligere himmelstrøg med campingvognen som tro følgesvend. Vejen til det søde campingliv er dog ofte lang, når tungt og klodset udstyr skal med på farten. Det ved danske Isabella, der nu lancerer et helt nyt og superlet fortelt i den kendte Capri-serie.

Fodbold med børnene på campingpladsens grønne plæne, en kold øl hos naboen eller hjemlig hygge i forteltet. Campinglivets glæder tiltrækker hvert år tusindvis af danskere. Men for både far, mor og børn kan det være en tung affære, når forteltet skal danne ramme om familiens feriebolig.

Den danske forteltproducent Isabella kommer nu det campingglade folk til undsætning med et spritnyt Capri-fortelt, der bugner af lækre detaljer og funktionelle materialer i letvægtsklassen.

Campér let for nybegyndere
Hemmeligheden bag nyheden er forteltets lette vægt. Teltdugen er udført i det vedligeholdelsesvenlige materiale IsaLite, og kombineret med CarbonX glasfiberstel er modellen garant for en lettere udgave af den kendte Isabella-kvalitet.

Den nyeste Capri er et ideelt valg til familien, der for første gang vil afprøve det populære campingliv. Takket være lette materialer kan de fleste nemlig slå forteltet op. Og med børnenes hjælp til at få styr på drilske pløkker og flotte gardiner er forteltet klar til indflytning på ingen tid.

Sæt myg og varme skatmat
Når teltet er samlet og ferien skudt i gang, er forteltet familiens naturlige samlingspunkt. I syd­ens varme kan selv den mest hårdføre campist dog komme til kort, når solens ubarmhjertige stråler bager på den lille opholdsstue.

Som noget helt nyt har Isabella derfor udstyret forteltet med farvet vinduesfolie, der toner de store ruder og giver far, mor og børn en velfortjent skyggestund. Samtidig er teltet specielt designet med et myggenetvindue i begge gavle, der både fungerer som udluftningskanal og som stopklods for myg og andet uønsket kryb.

Isabella Capri 2011
Takket være den nye Capris effektive myggenetvindue kan campisten nemt holde myg og andet kryb for døren.

Har Capri fanget campistens hjerte, tilbyder Isabella et væld af tilbehør til drømmeforteltet. Udbyg for eksempel teltet med Annex 250 eller opstil skillevæg for at forvandle forteltet til den perfekte afslapningsoase.

Vejledende udsalgspris
Capri: fra 10.381 kroner inkl. stel.

Pressemeddelelse

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information