aoc logo 246

 

Forårstur til Østrig 2011, Del 1

Vi er på forårstur i Østrig på Sportcamp Woferlgut i Bruck ved Zell am See. Vi har glædet os til at se Alperne og naturen her om foråret, og vi er bestemt ikke blevet skuffede.

 Pga. af Scandlines horrible priser for biler med campingvogn, valgte vi at køre over Storebæltsbroen og ned gennem Jylland. Det gør turen ca. 200 km. længere, og der er således ca. 1500 km. fra Glostrup til Bruck.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Så er vi klar til at køre afsted

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
På vej over Storebælt i den flotteste aftensol

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Vi skulle jo også lige 'proviantere' på den anden side af grænsen

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Så er vi klar til at køre videre – nu hvor forsyningerne er på plads :)

Caravelair'en, ligger fint bag vores Fiat Ducato. Det er første gang vi skal køre i bjerge med den på krogen. Men vi mærkede ikke meget til den. Selv på de hullede tyske motorveje lå den pænt og stabilt bag vores bil.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Det første glimt af Alperne

Det lyder måske underligt, men faktisk så slapper vi af, når vi kører langt. Det er som om, at man får tid til at tænke de sidste tanker færdige vedr. arbejde og dagligdagen derhjemme, og derefter spore hjernen ind på alle de oplevelser, der venter når man kommer frem. Vi nyder derfor at køre langt i bil. Vi får set mange ting og snakket rigtig meget :)

Da vi ankom til Camping Woferlgut, blev vi checket hurtigt og effektivt ind af en smilende pige i receptionen. Vi kunne selv vælge hvilken plads vi ville ligge på, og vi valgte en dejlig solrig plads nær den ene servicebygning.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Camping Woferlgut i Bruck

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Woferlgut er både campingplads og hotel. Og alt er i absolut luksusklasse

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Det kan man dog ikke sige om alle de tyske fastliggere på pladsen. Dette var en af de værste opstillinger, vi så der

Pladsen er på ca. 100 m2, og har tilslutning for afløb og vand. Det er også muligt at få gastilslutning på enheden, og da gassen i Østrig er væsentlig billigere end i Danmark, valgte vi at få tilsluttet bygas til vores Caravelair.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Der er gasmåler til alle enheder

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Tilslutning af gas står personalet for. Det må man (heldigvis) ikke selv udføre.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Smart – nu er Caravelair'en tilsluttet bygas i Østrig

Da vi skal være her i 8 dage, har vi valgt at sætte fortelt på – nemlig et Ventura Pacific 300.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Det tager ikke lang tid at få vores Ventura Pacific fortelt op

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Og snart derefter er vi på plads

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Sissel har indtaget opredningen i siddegruppen i Caravelair'en. Det er hendes domæne på denne tur, og hun hygger sig med DVD film og sit legetøj.

Da teltet var sat op og alt var kommet på plads, var det blevet tid til aftensmad. Vi gik tidligt i seng den første aften. Vi var trods alt lidt trætte efter den lange køretur.

Den efterfølgende dag sov vi længe, og vågnede op til det dejligste solskin. Vi havde ikke de store planer med dagen – andet end at slappe af og få de mange kilometer ud af kroppen. Men.... en lille tur blev det da til. Vi spadserede ind til Bruck for at kigge lidt på byen. Der er ikke meget at se, men det er en smuk og idyllisk lille by med de typiske østrigske huse liggende langs floden og omkring det lille torv.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
På tur ind til Bruck. Der er ca. 10 min. gang fra campingpladsen til byens centrum

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Typisk østrigsk arkitekttur – ret flot og ganske idyllisk

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Et af de mange hoteller i Bruck

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
En af byens små gader

 

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Og et af de mere særprægede huse

Byen har en flot kirke, og da dørene stod på vid gab, gik vi ind for at se den også.

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Kirken i Bruck

Forårstur til Østrig 2011, Del 1
Den er netop blevet sat i stand og er både flot og spændende at se

Efter den lille tur rundt i Bruck, gik vi hjem for at lave aftensmad. Resten af aftenen hyggede vi med Sissel på campingpladsen.

Der er en masse ting, vi skal se, mens vi er her. Det skriver vi mere om i de næste artikel her fra Østrig.

Links:
Relevante Link(s) : Sportcamp Wofergut
Gå til del: 1 - 2 - 3

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information