aoc logo 246

 

Forårstur til Østrig 2011, Del 3

Her kommer så 3. del af vores beretning fra Østrig. I denne del kan du læse om vores ture til bl.a. Salzburg og Zell am See.

Der er rigtig mange ting at se når man er i Salzburg. Faktisk så mange, at man ikke kan nå at se dem alle på en enkelt dag i byen. Så vi måtte vælge, hvilke af de mange seværdigheder, at vi ville se. Igen tog vi hensyn til, at Sissel skulle kunne være med i sin kørestol. Hun skulle da også opleve Salzburg :)

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Borgen Hohensalzburg ligger højt hævet over byen

Det første vi ville se, var fæstningen Hohensalzburg. Borgen troner højt over Salzburg og har ligget der i mere end 900 år. Den er blevet ud- og ombygget mange gange gennem tiderne, og fremstår i dag som et stort fæstningsværk med mange udstillinger og museer. Den har primært fungeret som residens for Salzburgs ærkebiskop, og man kan stadig se de flotte bolig og soveværelser.

Man kan enten gå op til borgen (sæt god tid af til dette) eller tage kabelbanen op til borgen. Det gjorde vi. Desværre kunne vi kun få Sissel med til borgens forreste port. Derefter var der for mange trapper til at Sissel kunne komme med.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Kabelbanen op til borgen

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Man har den flotteste udsigt ud over Salzburg oppe fra borgen

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Borgens indre er som en lille by med kirker, torve huse og gader

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
En af de gamle kanoner klar til forsvar af Salzburg

Efter at have set borgen, ville vi se byens gamle domkirke. Den ligger på torvet foran Hohensalzburg, og er et imponerende bygningsværk. Den første kirke blev opført tilbage i 774. Desværre nedbrændte kirken og blev derfor genopført i 1628. I 1944 ramte en amerikansk luftbombe kirken, hvorfor den igen blev genopført. Dette arbejde var færdigt i 1959.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Domkirken i Salzburg er et imponerende bygningsværk

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Man bliver let en smule ydmyg, når man går ind i det store kirkerum

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
De store hvælvinger er smukt dekoreret, og der er ikke to ens malerier i loftet

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Sissel var meget betaget af de mange lys og de mange billeder og statuer

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
I krypten under kirken er der en moderne kunstudstilling

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Her kan man også se rester af de tidligere kirker

Når man nu er i Salzburg, bør man spadsere en tur i den gamle bydel, AltStadt. Her er mange krogede gader, spændende butikker og caféer og restauranter.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Salzburg AltStadt

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Gågaden i AltStadt er smal og hyggelig. Men butikkerne (og priserne) er de samme som i alle andre europæiske storbyer

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Vi var tæt på at købe et sæt Lederhosen, men syntes alligevel at det var for dyrt :)

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Man kan tage en rundtur i byen i en af de mange hestevogne. Det var der rigtig mange, der benyttede sig af.

I Salzburg er der en reference til Mozart næsten uanset hvor man kigger hen. Mozart blev både født og boede i byen i en længere periode. Det er muligt at komme ind og se huset hvor Mozart blev født og det hus, hvor han boede med sin hustru. Begge steder er museer, men ingen af stederne kunne vi have Sissel med ind, så de steder sprang vi over.

Vi tog i stedet for hen til Mirabell parken, som ligger i gå afstand fra AltStadt på den anden side af floden.

Mirabell slottet og parken blev anlagt tilbage i 1600-tallet, og fremstår i dag som en smuk barok-have med masser af blomster og statuer.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Mirabell haven

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Blomsterne i haven er plantet i flotte barok-mønstre.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
I midten af haven står et flot springvand. De fire statuer, der omgiver springvandet symboliserer de fire elementer

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Og så lige det obligatoriske billede foran statuen af Mozart

Tæt på campingpladsen ligger feriebyen Zell am See. Den er vel mest kendt for sine gode muligheder for vintersport, men den er nu ganske hyggelig om foråret også. Der er et væld af caféer og restauranter.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Den gamle kirke i Zell am See

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Torvet i med de mange hoteller og caféer

Turen rundt i Zell am See er hurtigt overstået, men så an man jo tage en sejltur rundt på søen. Der er et udflugtsskib, der en gang i timen sejler turister på en tur rundt langs søens bred.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Far og datter nede på strandpromenaden

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Udflugtsskibet M/S Smittenhohe

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Turen rundt på søren tager ca. 45 minutter, og er en rigtig smuk tur

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Sissel nød turen fuldt ud

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Der er mulighed for at sidde ude på soldækket når vejret tillader det

Vores tur i Østrig er nu ved at være slut, og snart går turen hjem mod Danmark igen. Vi har haft en super ferie, og Sissel har virkeligt nydt at være på tur hertil.

Vi har filmet en masse hernede – meget mere end vi har omtalt i disse tre artikler. På vores Web-TV er der to TV-programmer, hvor du kan se meget mere om de seværdigheder og de steder, vi har oplevet og besøgt.

Forårstur til Østrig 2011, Del 3
Den sidste aften på Sportscamp Woferlgut

Men en ting er helt sikkert. Vi er slet ikke færdige med at campere i Østrig. Her skal vi helt sikkert til igen :)

 

Links:
Relevante Link(s) : Sportcamp Wofergut
Gå til del: 1 - 2 - 3

 

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information