aoc logo 246

 

Forårstur til Dresden 2010

I foråret 2010 tog fam. Lund til Dresden. Det er der kommet en dejlig rejseberetning ud af, og her kan du læse første del.

Fam. Lund fortæller:

Vi har tit talt om derhjemme at vi gerne ville til Dresden. Mange har nævnt byen og området som et besøg værd, så da vi skulle beslutte forårstur for 2010, så blev det med 100 % enighed besluttet at forårsturen i år går til Dresden.

Vi kørte hjemmefra tirsdag d.20/4. Solen skinner, men der er kun 3 grader varmt. Det er tilsyneladende et koldt forår, og da vi nåede ned til Åbenrå, begyndte det så også at regne. Efter Padborg begyndte det nu også at sne, og temperaturen faldt til under 2 grader. Så vi mente at det måtte være vinterferie vi var på.

Nå - men vi jyder er ikke sådan at slå ud, så vi fortsatte ufortrødent. Skulle der komme meget sne - ja, så kunne vi bare købe nogle ski, og lege at vi er på vinterferie. Altså ikke nogen grund til panik endnu.

Da vi kom til Hamborg, kunne vi se at det begynder at blive mere frodigt. Mange træer og buske var sprunget ud, og der er hvide blomster på nogle af dem. Altså det bliver ikke nødvendigt at købe ski denne gang. Der var nu også 7 grader varmt, så det går den rigtige vej.

Der var lidt kø ved Elbtunnelen, da der var lukket en bane. Men det gik alligevel rimelig hurtigt, så vi kunne snart fortsætte turen.

Vi gjorde holdt ved Seveltal rast, og fik lidt frokost. Da var klokken blevet 13,20. Mens vi holdt der kom der en mand og sagde på tysk, at der hang noget under campingvognen. Jeg tænkte straks, havde vi mon kørt en over uden at opdage det :), men heldigvis nej. Det var en sort plasticsæk, der hang fast i nogle rør under campingvognen, så ingen fare der.

Vi fortsatte turen nedover, og det blev efterhånden varmere. Så Marianne blev enig med sig selv om at når vi når frem til vores overnatningsplads, ville der være 16 grader varmt. Den hoppede jeg nu ikke på, men det fik vi jo at se, når vi nåede frem. Det var dejligt at se alt det grønne. Det trænger vi til efter den lange kolde vinter, vi har haft. Så vi nyder turen i fulde drag.

Forårstur til Dresden 2010

Ifølge vores udmærkede Navigator Wilma, så skulle vi være fremme ved campingpladsen kl. ca., 17,30. Der var lidt vejarbejde, så vi ankom kl. 18,05 på ferienpark Plötsky. Det viste sig at være en dejlig plads, og vi fik en standplads med både strøm afløb og vand. Det var luksus, og så til en pris af 15 euro, for alt, bad og strøm. Det er en ACSI plads, og den kan anbefales - også for rejsende med børn. Der er nogle gode badesøer, og forskellige dyr, endda et par lamaer og geder, samt en dejlig restaurant. Pladsen ligger ca. 10 km fra Magdeburg, så der er også by at besøge. Der var for øvrigt 17 grader da vi ankom til pladsen, så Marianne fik ret.

Forårstur til Dresden 2010

Efter en god nats søvn og morgenmad gik vi en tur på pladsen. Der blæste en kold vind, men vi trængte til at røre stængerne efter al den sidden i bilen dagen i forvejen. Vi havde ikke så langt at køre i dag, og som skrevet, så er denne plads virkelig værd at besøge. Der er rigtig hyggeligt, og den er også god som overnatningsplads, når man er på vej. Hvis man har ACSI kort, er den samtidig rørende billig i forhold til danske priser.

Vi kørte fra pladsen kl. 10,20, mod Dresden. Det begyndte det at regne, så øv - var det nu vinterferie alligevel! Vi kom gennem nogle små hyggelige byer, hvor man stadig kunne se spor af det tidligere østtyskland med forfaldne huse og gamle fabriksbygninger. Men ellers er der både rent og det meste er pænt og velholdt. Da vi kommer ud på motorvejen, er der temmelig meget vind, og pludselig kommer der en haglbyge så voldsom, at det hele står ud i et. Temperaturen falder til 3 grader.... Gys nu bliver det da vist vinter.

Efter en god frokost fortsætter vi kl. 14,00 . Der er skyet og bygevejr, men da vi nærmer os Dresden, begynder det sørme at blive helt varmt. Solen kommer frem, og de sidste kilometer til camping Mockritz i Dresden er snart kørt. Da vi kommer frem, er receptionen lukket, men vi finder bare selv en plads,. Så kan vi tjekke ind, når de åbner igen kl, 16,00. Vi måtte prøve til 3 steder for at finde en god plads. Der var jo lidt blødt efter al den regn, men til sidst fandt vi en fin plads og fik os installeret.

Forårstur til Dresden 2010

Efter at vi havde fået os installeret fik vi os en god kop kaffe. Bagefter fik vi tjekket ind, jeg fik internet, og så gik vi en runde på pladsen. Det er en god plads med orden i sagerne. Der var gode servicefaciliteter, og man kan se, at der er orden i sagerne. Man er også ved at lave svømmepøl, så der bliver også fornyet.

Næste dag sov vi længe. Det trængte vi nok til efter den megen bilkørsel i skiftende vejr. Vi købte frisk morgenbrød oppe i receptionen. Der er en lille butik med de mest nødvendige ting. Vejret var dejligt med sol og rimelig varmt.

Efter morgenmaden skulle vi sætte vores nye rejsetelt op. Det er et af de nye Ventura Large. Vi havde set på Alt Om Campings gode hjemmeside, at det var nemt at sætte op, så jeg var meget fortrøstningsfuld. Det skulle nok gå (jeg hader at sætte fortelt op), men ifølge ham Tommy Boysen, så var det bare lige vupti, og så er det telt oppe.

Det gik også fint indtil det skulle pløkkes. Hold da helt op, hvor skal det pløkkes. Undergrunden var fuld af sten, så jeg bøjede en masse pløkker, før jeg var færdig. Men da teltet stod, og det var tid til at indtage boligen, ja så var det besværet værd. Ikke mindst da Marianne bød på en lille skarp til formiddagskaffen for at påskønne min store indsats. Der var nemlig dejligt inde i teltet, så det bliver vi garanteret glade for.

Efter frokost tog vi bussen ind til Dresden. Den kører nemlig lige udenfor pladsen, og ind til banegården. Derfra kan man så vælge sporvogn rundt i byen - nemt og hurtigt. Det glæder vi os ti, da det jo er for at se den spændende by, vi er kørt herned. Men den beretning kommer i til at vente lidt på, den kommer senere, så har i også noget at glæde jer til :)

Links:
Relevante Link(s) : Fam. Lund / Rullevognen.dk
Gå til del: 1 - 2

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information