aoc logo 246

 

Hobby godkender stabiliseringssystemet ATC

Hobby har efter flere tests, givet grønt lys for eftermontering af stabiliseringssystemet ATC (AL-KO Trailer Control) på deres campingvogne.

Godkendelsen bekræftes af campingvognsproducenten Hobby-Wohnwagenwerk, som i første omgang var betænkelig ved, om systemet levede op til de sikkerhedskrav som Hobby har til deres produkt. For at sikre ATC produktets sikkerhed i samspil med Hobbycampingvognene, og dermed Hobby campisternes sikkerhed, inviterede Hobby producenterne af akslerne: Knott og ALKO til Fockbek. Parterne ønskede i fællesskab at gennemgå alle tekniske papirer og godkendelser som TÜV og den tyske trafikstyrelse har godkendt. Derudover er der blevet foretaget flere tests, som bekræfter godkendelserne.

Hobby havde haft betænkeligheder ved, hvorvidt systemet fungerede optimalt ved overbelastning af de maksimale angivne vægte. Testene har nu vist, at selv ved ekstreme belastninger fungerer ATC systemet stabilt og hensigtsmæssigt.

Hobby har derfor givet grønt lys til, at Hobby campingvogne med Knott enkeltaksler fra og med årgang 1997 nu kan eftermonteres med stabiliseringssystemet ATC.

Der laves 3 forskellige ATC modeller, til vogne med en tilladt totalvægt på mellem 750 og 1900 KG. Hobby kunderne har dermed fået en ekstra mulighed for at vælge den leverandør af stabiliseringssystemet som de ønsker: ETS (Elektronische Trailer Stabilisierung) fra Knott og nu også ATC fra AL-KO.

Links:
Relevante Link(s) : Hobby

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information