aoc logo 246

 

Her på Alt Om Camping har vi længe været fascineret af Ayos historie. Vi har fulgt hende på diverse sociale medier og hendes hjemmeside. Til sidst rakte vi ud for at få hende til at fortælle hendes historie. De næste par uger kommer der flere artikler der fortæller hvorfor Ayo lever som hun gør.

Ayo fortæller:

I februar købte jeg Bertha, min lille Volkswagen van til at bo i, imens jeg kører rundt og oplever nye hverdagseventyr. Hun ankom, med sæder til syv, en gammel rock’n’roll seng, til at slå ud, og var på ingen måder klar til at bo i.

Home is where I park artikel1 01

Home is where I park, titlen på mine sociale medier, navnet som ret fint opsummerer hvad det hele handler om. At leve der hvor jeg er. At mit hjem er hvor jeg parkerer bilen. Det er ordene der, håber jeg, formidler at jeg lever fuldtid i min lille Bertha-bil, at jeg på bedste nomadevis flytter mig omkring, efter hvad der lige passer ind, jeg kan holde et sted i ugevis, eller jeg kan køre nye steder hver eneste dag.

Jeg ved ikke hvor jeg skal hen, men jeg er godt på vej og dét er det vigtigste.

Bertha er cirka 4 kvadratmeter, det er ikke meget plads til et helt liv, men med praktisk opbevaring, funktionelle løsninger og planer om at alle ting mindst skal have to funktioner, mener jeg at det er muligt. Og nu er det mere end tre år siden, at jeg begyndte at leve et helt andet liv, end det jeg levede engang, hvilket jeg aldrig har fortrudt, om end jeg indimellem har tænkt at det var lidt vildt.

For et år siden, da jeg stadig boede i telt, kørte jeg sjældent på længere ture da mit hjem krævede daglig pleje og jeg var derfor meget fastlåst. Jo længere tid der gik, jo mere fik jeg følelsen af at noget ikke stemte. Jeg følte mig bundet, til at være et sted, leve et liv i skoven, som jeg elskede, men som krævede mere, fysisk, og jeg higede efter at opleve noget andet. At se steder, møde nye mennesker, men vidste ikke helt hvad løsningen skulle være, eller hvordan– før end jeg købte Bertha.

Home is where I park artikel1 02

Virkeligheden er, at mange ting er gode og det er jeg meget ærlig omkring. Det er vigtigt at være lige så ærlig omkring de ting der ikke er det, for det kan også være hårdt. Jeg vil nok, i virkeligheden, bare gerne at andre ikke skal sidde og tænke de er alene om at synes det kan være svært eller uoverskueligt at vælge en anden form for liv, end den mest almindelige.

Det er derfor jeg deler

Det har været hårdt at opleve, hvad der mindede om seks måneders konstant regnvejr, det at stå op til bundfrossent vand og altid at skulle køre for at finde et sted at tage et bad. Men vanlife er også, på mange måder, synonymt med forandring. Livsændringer. Menneskene man møder, oplevelserne man får, forandrer og udvikler.

Da jeg valgte et mere alternativt liv, havde jeg ikke gættet på det ville være så stor en menneskelig udvikling, som det har været. Det at jeg opgav alle mine ting, fjernede mig fra det nærmiljø jeg kendte, til den anden ende af landet, rejste fra venner, familie og tilmed opgav det der engang var mit komfortable, smukke hjem, gjorde at jeg pludselig var nødt til at se mig selv med nye øjne, og det har givet mig mod til at kigge på mine forudindtagede meninger, gamle vaner, tanke-og handlemønstre og jeg er nu blevet i stand til, åbenhjertet, at spørge mig selv om det her sted – fysisk som mentalt – nu også er noget som hjælper mig til at leve det liv jeg drømmer om at leve, eller tynger det mig ned og bør jeg vælge noget andet i stedet?

Home is where I park artikel1 03

Jeg er ikke længere bange for hvad andre tænker om det, eller mig, jeg ved at livet handler om udvikling, der hvor jeg er på et givent tidspunkt

Alt jeg stod tilbage med, da jeg flyttede, var otte flyttekasser....

Fire kasser med køkkengrej, en med krydderier, tre med bøger og to blå IKEA poser med tøj. Det skete, selvfølgelig, ikke fra den ene dag til den næste, men gradvist har jeg fundet ud af at livet indeholder så meget mere end ting der skal vedligeholdes, opbevares og passes på. Det har været en befriende livserfaring at tage med mig.  Jeg sorterede alle vores ting, minder fra børnene var små, fotos, personlige papirer, lidt bøger og arvestykker blev alt sammen opmagasineret i et lille tørt, opvarmet rum og alt andet blev fordelt til genbrug, krisecenter, hjemløse og salg.

Home is where I park artikel1 04

Hvordan gør jeg med adresse og har jeg en fast base?

Én af de ting jeg oftest bliver spurgt om, er hvordan jeg gør det med adresse, og svaret er simpelt: jeg har adresse ude i skoven, ved en faldefærdig gård, der hvor jeg har boet i telt, og hvor jeg stadig kører tilbage til når jeg trænger til at slappe helt af, holde stille i flere dage eller bare har brug for at være fri i skoven. 

Home is where I park artikel1 05

Hvad koster det at leve som fuldtids-nomade?

Bertha, min van, har kostet mig i omegnen af 75.000 kr. i indkøb + diverse fix-ups. 10.400 kr. i afgift, årligt, cirka 5500 kr. pr år i forsikring inkl. vejhjælp. Hertil kommer løbende vedligeholdelse af bilen, da hun jo er en ældre dame fra ´98, og så er hun slet ikke færdig endnu, indvendigt.

Jeg lever og kører på budget, da jeg er førtidspensionist grundet dårlige lunger, og er nødt til at være meget økonomisk bevidst, for at have råd til at leve det nomadeliv jeg elsker. Jeg rejser derfor langsomt, kører stort set aldrig på motorvejen, og det sparer på brændstoføkonomien – Bertha kører cirka 15 km. pr. liter ved 90 km/t – og jeg får set meget mere, turen starter fra det øjeblik jeg starter bilen, ikke først når jeg kommer frem til x eller y, og det elsker jeg.

Home is where I park artikel1 06

At opleve nye steder, og bruge lang tid i samme område, og ikke altid at skulle køre langt, for at se noget nyt, er også en besparelse – og så har jeg generelt fokus på at være hvor det er billigt at leve, spise og få repareret hvad end der måtte gå i stykker – f.eks. har jeg tidligere rejst meget i Polen, Tjekkiet og Kroatien, meget smukke lande med en vidunderlig natur, venlige lokale og billige leveomkostninger gør det mere attraktivt for mig end andre lande, og der skal jeg hen igen, når covid-19 har sluppet sit tag i verden.

Hvad er drømmedestinationen?

Jeg drømmer om, engang, at køre hele vejen til Mongoliet, via Rumænien, Moldavien og Ukraine – det er nok, egentlig, min drømmerute, men lige så højt på listen er Rusland, Afghanistan og Alaska.

At tænke på miljøet, når jeg lever som jeg gør

Vanlife, i sig selv, er nok ikke specielt miljørigtigt, men der er ting som, ofte, følger med der gør det til et mere miljørigtigt valg, for mig, end da jeg boede i en lejlighed i byen. Jeg er blevet en meget mere bevidst forbruger, og køber i dag, stort set, alt det jeg kan brugt eller i bæredygtige materialer.

 Jeg bruger markant mindre vand, end da jeg boede med opvaskemaskine, vandskyllende toilet, vaskemaskine osv. Og med mindre plads er der bare mindre forbrug, jeg spiser der hvor jeg er, gerne det de lokale spiser, da det er en stor del af oplevelsen. 

Og at handle lokalt, så vidt muligt lokalt producerede varer, er for mig en måde at støtte både det lokalområde jeg besøger – uanset om det er i Danmark eller udlandet – og på samme tid er det bedre for miljøet, når ressourcerne ikke skal rejse over store afstande før jeg kan købe dem. Dét er noget jeg bruger lang tid på at undersøge, for hvert nyt sted jeg kører hen og noget som betyder utrolig meget for mig, da det er vigtigt at vi alle er med til at holde liv i de små landsbyer og stederne vi besøger. Åh ja, og da jeg ikke ret ofte sidder og venter ved postkassen, er der ingen overflødige Kina-pakker hertil…

Én ting jeg har indset; Verden er kun et skræmmende sted, hvis du lader den være det.

Jeg valgte, da jeg flyttede ud i en skov, i et telt, at frygt ikke igen må kontrollere mit liv, som dengang jeg var nødt til at bo på krisecenter. Med den oplevelse, er det at være solo-rejsende kvinde ikke skræmmende, men en kæmpe styrkelse for mig. 

Som langsomt rejsende naturelsker, er der gode muligheder for at overnatte forskellige steder, og dermed også mulighed for forskelligartede naturoplevelser.

Jeg bruger Pintrip, i Danmark, og det har givet mig oplevelser jeg ellers ikke ville have fået, da det er hos private værter, derudover bruger jeg Park4night, Campercontact, kigger kort og ser mig for når jeg kører afsted – det er endnu en bonus ved at rejse langsomt, der er tid til at opleve undervejs. Jeg overnatter, stort set, altid ude i naturen, langt fra fulde mennesker og andre festlige typer, der pludselig kan få den sjove idé at skulle ind i Bertha, og jeg har aldrig følt mig rigtigt utryg, men jeg har følt øjne hvile længe nok på mig, til at jeg har valgt at flytte, det er jo det fantastiske, ved et mobilt hjem, jeg kan flytte hvorhen jeg vil.

Home is where I park artikel1 07

En anden ting, som jeg virkelig er kommet til at holde af, er at låne en indkørsel hos mennesker jeg ikke kender, men som jeg er kommet i snak med via sociale medier, brug min baghave, cauch-surfing portaler og lignende. Det er fedt at køre ind et fremmed sted, og alligevel have følelsen af at kende i det mindste én person i det ukendte område. Det elsker jeg.

Er bilen mit eneste transportmiddel?

Ja. Men før, jeg blev lungesyg, cyklede og gik jeg meget, og da børnene var små, kørte vi afsted på ferie med bilen pakket, parkerede og benyttede offentlig transport som f.eks. sporvogne, busser og tog. Det har været noget af en tilvænning at blive så afhængig af bilen som jeg er i dag, og jeg håber på et tidspunkt at kunne få afprøvet om en elcykel kan fungere for mig, for jeg savner at kunne komme helt tæt på områderne jeg besøger, at kunne komme ind i de mindste gader, se baggårdene og stederne hvor Bertha ikke må køre hen, og jeg vil virkelig anbefale alle der kan; brug de lokale transportmidler og lad bilen stå, der er så mange oplevelser, der gemmer sig ude blandt de lokale, der hvor man er.

Hvordan er det at rejse alene, som menneske og kvinde?

Jeg holder af stille sysler, som f.eks. at læse, skrive og tegne, og på den måde kan jeg, på en måde, godt have behov for at opsøge det at kunne være alene. Jeg føler mig ikke ensom, selvom jeg er alene, og jeg har det godt med eget selskab – og så er det, for mig, en nemmere måde til at lære de lokale at kende, da jeg er fuldstændigt afhængig af egen drift, til alt jeg ønsker at opnå.

 

Home is where I park artikel1 08

Engang elskede jeg at vandre, i dag elsker jeg at ro i kajak, samle svampe og urter, at fotografere i naturen og blot sidde stille og lytte til naturens stemme.

At lave mad, fylder meget hos mig, og det gør et godt bål og hyggeligt selskab også, heldigvis har jeg voksne børn og gode venner som gerne deler stunderne med mig.

Jeg elsker nærheden med naturen, står gerne op til solopgangen, bruger timevis på at se skyerne ændre formation og elsker at se årstidernes skift, selvom jeg har det bedst i sol og +25 grader.

Livet på vejen har altid handlet om frihed, det er vel en slags symptom på mit ønske om at gøre noget, sådan bare for mig. Noget jeg elsker og som giver mig følelsen af uendelige mængder eventyr.

Home is where I park artikel1 09

Det er dog næsten altid om bilens vandbeholder, opbevaringspladsen, markisen og det at holde varmen, der bliver spurgt ind til, og egentlig er min vans betydning jo en helt anden end indholdet i den, det er de endeløse muligheder, de lange aftener ved bålet, det varme brød fra omnia ‘en, krammene fra de mennesker der betyder noget, som er det der i virkeligheden får alt andet til at virke trivielt og kontinuerligt får mit hjerte til at banke lidt hurtigere.

Home is where I park artikel1 10

Jeg håber at kunne rejse, lige indtil jeg en dag ikke er her mere, velvidende at det nok ikke er sådan det kommer til at gå – men så længe det føles rigtigt og rart så er det dét jeg gør, og måske jeg en dag finder et stråtækt bindingsværkshus, med brændekomfur i køkkenet, som får mig til at længes efter skovens dybe stille ro, tidlige morgenstunder med rådyrene i skovbrynet og svalerne under taget?

Har du lyst til at læse mere, følge med i mit liv, mine oplevelser og ture, eller har du spørgsmål at stille, så er jeg at finde på Facebook: home is where i park

Instagram: @homeiswhereiparkdk

Og min hjemmeside kan du finde her: Home Is Where I Park

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information