aoc logo 246

 

Da vi i samarbejde med Isabella skulle være lave et projekt om at være fastligger, og vi skulle finde en campingplads i Jylland med store enheder, var valget ikke svært.

Hvidbjerg Strand Feriepark ved Blåvand er en af Danmarks absolutte bedste luksuspladser. Vi har tidligere besøgt campingpladsen, og kender derfor pladsens unikke beliggenhed og fantastiske faciliteter. De har nogle meget store enheder, hvor man virkelig kan brede sig.

hvidbjerg2020 01

Vores store enhedVores store enhed

Vores projekt gik ud på, at vi skulle vise nogle forskellige aspekter af fastliggerlivet. Nu har vi jo selv, af flere omgange, tidligere været fastliggere, så det er et område vi ved en del om. Også uden at skulle være ”rigtige” fastliggere på pladsen. Vi valgte at lægge os 24 dage på Hvidbjerg Strand Feriepark i 14 dage. På den måde kunne vi bedre få fastliggerlivet ind under huden igen, uden at skulle tage en sæsonplads.

Det skal lige nævnes, at Hvidbjerg Strand Feriepark ikke har fastliggerpladser hvor man kan ligge hele året, men kun har sæsonpladser forår og efterår.

Masser af udenomspladsMasser af udenomsplads

Luksuscamping

Hvidbjerg Strand Feriepark er en campingplads i topklasse og her mangler absolut intet. Her er badeland, legeland, Wellness og Spa, flotte servicebygninger, lækre hytter, restauranter, supermarked m.m. Det var desværre Corona-tider, så ikke alle tilbud var åbne. Supermarked, iskiosk og restauranter var dog åbne da vi ankom, og resten åbnede i den sidste uge vi var på pladsen.

Meget ordnede forhold ved parkering ved check-inMeget ordnede forhold ved parkering ved check-in

Hvidbjerg Strand Feriepark er en meget stor campingplads. Her er 700 enheder plus hytter. Campingpladsen er inddelt i store parceller omgivet af levende hegn i forskellig højde. Når man kommer til campingpladsen første gang, kan man godt have lidt svært ved at finde rundt. Og vi var da også lidt i tvivl om hvor og hvordan vi skulle finde frem til vores plads. Heldigvis er der sat skilte op med farvekoder, der viser vej til de forskellige områder. Og vi havde fået et kort udleveret hvor ruten til enheden var tegnet ind. Følger man disse, går man ikke helt galt i byen.

Det kan til at starte med være svært at finde rundtDet kan til at starte med være svært at finde rundt

Den enhed vi have valgt, lå i sidste række ved diget. Her havde vi en meget stor enhed med plads til hele vores store fastligger set-up. Vores enhed havde både afløb og egen vandhane. Da vi har by-vand på vores campingvogn og tilslutter en afløbsslange, er det rigtigt dejligt med dette på en enhed. Så slipper vi for at skulle fylde vandtank og tømme spildevand.

Faktisk var vores enhed så stor, så havde vi ikke haft frontsolsejl og læsejl sat op, ville der have kunnet ligge to campingvogne eller autocampere på enheden – endda med fortelt på. Og så ville de stadigvæk overholde 3 meters reglen.

hvidbjerg2020 06Aftenstemning over vores store enhed

Campingpladsen har mange forskellige typer enheder. Alt fra almindelige standardpladser til de helt store luksuspladser med plads til 2-3 campingenheder og eget bad, toilet, udekøkken og endda spabad. Så der er noget for enhver smag og pengepung.

Der er enheder i alle klasser Der er enheder i alle klasser

hvidbjerg2020 08

Privat badehus til enhederPrivat badehus til enheder

Og endda med spabadOg endda med spabad

Hvidbjerg Strand Feriepark har også hytter i mange forskellige kategorier. Alt fra den enkle simple hytte, til Fiskerhusene som er top luksus med en helt unik beliggenhed, hvor du kan fiske direkte fra din egen terrasse. Er man mere til Western tema, kan det også klares ;)

Fiskerhusene er nogle helt fantastisk beliggende hytterFiskerhusene er nogle helt fantastisk beliggende hytter

Man kan fiske aftensmaden fra ens private terrasseMan kan fiske aftensmaden fra ens private terrasse

Eller hvis man har en lille cowboy eller cowgirl gemt i sig, kan man bo i ægte westernstyleEller hvis man har en lille cowboy eller cowgirl gemt i sig, kan man bo i ægte westernstyle

Campingpladsen har endda et strandhotel og sommerhuse til udlejning.

Nu har hytter, hoteller og sommerhuse jo ikke så meget med fastliggerlivet at gøre, men det er faktisk utroligt praktisk, at den campingplads man ligger fast på har hytter. Hvis man får besøg af familie og venner der ikke er campister, er det dejligt der er hytter at vælge imellem. På den måde kan man holde ferie sammen på tværs af generationer og præferencer til boform.

Masser af tilbud og aktiviteter

Selv om mange af disse aktiviteter var droslet ned, eller ikke åbent, i den periode vi var på pladsen, vil jeg gerne fortælle lidt om faciliteterne alligevel fra et af vores tidligere besøg på campingpladsen.

hvidbjerg2020 14

Hvidbjerg Strand Feriepark har en masse tilbud både til børn og voksne. Til børnene er der et kæmpe legeland, et klatreland, legepladser, western by med heste og aktiviteter samt flere legepladser.

Westernbyen hvor der normalt er en masse aktiviteter for alle aldreWesternbyen hvor der normalt er en masse aktiviteter for alle aldre

Over hele campingpladsen er der legepladser i alle størrelser og til alle aldre af børnOver hele campingpladsen er der legepladser i alle størrelser og til alle aldre af børn

Skulle vejret være gråt, trist og blæsende kan man sagtens bade alligevel. Hvidbjerg Strand Feriepark har nemlig et fantastisk badeland. Badelandet på Hvidbjerg Strand Feriepark er et af de største vi hidtil har set på en dansk campingplads. Her er flere bassiner – hver med sin udformning og med forskellig vanddybde. Der er derfor plads til alle, uanset alder. Der er flere børnebassiner til de små, vandrutsjebaner, boblebad, vandfald osv. osv.

Det store badeland er populært når det er åbentDet store badeland er populært når det er åbent

hvidbjerg2020 18

Især to bassiner syntes vi var helt fantastiske – nemlig Grotten og det store børnebassin. Grotten er bygget op som en drypstenshule, og vandet dér er varmere end i de andre bassiner. Her kan man enten lege på de to vandrutsjebaner eller svømme i vandet i Grottens bund. Det føles næsten som at svømme rundt i en rigtig hule med klart, blåt vand.

Grotten er nærmest magiskGrotten er nærmest magisk

Der er gjort meget ud af lysetDer er gjort meget ud af lyset

Det andet bassin, som vi syntes var helt fantastisk, er det store børnebassin. Her er lav vanddybde, en sjov rutsjebane og en masse vand-legetøj. Det er ikke underligt at de små børn elsker dette bassin. Her er plads til at pjaske, bade og lege.

Langs alle bassiner er der stole eller liggestole. Her kan man enten slappe af eller sidde og holde øje med sine børn – hvis man da ikke lige er i vandet sammen med dem :).

Hele familien har det sjovt i badelandetHele familien har det sjovt i badelandet

Hvidbjerg Strand Feriepark har en rigtig flot minigolfbane. Den er udformet som en 'rigtig' golfbane med bakker og bunkers.  På alle baner er flere ruter med forskellig sværhedsgrad. Børn og voksne kan derfor spille på den samme bane og blive uden at børnene føler det er for svært eller at forældrene keder sig, fordi banen er for let.

En virkelig sjov minigolfbaneEn virkelig sjov minigolfbane

Er man golfspiller, kan man også træne at putting på deres puttinggreen. Hvis man skulle have lyst eller behov for den træning.

Og der er også mulighed for at fiskeOg der er også mulighed for at fiske

Men der er ikke kun tænkt på golfspillere på Hvidbjerg Strand Feriepark. Der er også tilbud til lystfiskere. Campingpladsen har nemlig sin egen fiskesø. Det er gratis for alle campingpladsens gæster, og man må fange en fisk pr. familie pr. dag.

Fantastisk Wellness

I Blåvand Kurbad og Wellness kan opleve mange former for wellness. Mod betaling kan man få et utal af behandlinger som f.eks. massage til voksne og børn, fod- og håndbehandlinger, ansigtsbehandlinger, Body Scrub, indpakninger i ler, alger m.m., Spa og Kur behandlinger samt terapeutiske behandlinger – herunder fysioterapi, idrætsmassage m.m.

Hvidbjergs wellness er både ude og indeHvidbjergs wellness er både ude og inde

I Blåvand Kurbad og Wellness er der fire forskellige saunaer, tre forskellige dampbade, et kurbassin, et varmtvandsbassin, udendørs saltvandbassin, koldtvandsbassin og en stor spa. Hertil kommer så de mange forskellige brusere, ismaskine, et vandløb med stenbund til fodmassage m.m.

Mulighed for at slappe afMulighed for at slappe af

Nu er Wellness jo andet end at bade – også sjælen skal have fred og ro. Og Blåvand Kurbad og Wellness er indrettet med det for øje. Overalt i høres en afslappende musik, og mange steder er der punktbelysning der hele tiden blidt skifter farver i et meget roligt tempo. Også i nogle af badene er der rolige farveskift.

Man forstyrres ikke af skarpe farver i Blåvand Kurbad og Wellness.  Alt er holdt i sorte, hvide og grå nuancer. Nogle vil måske kalde det for High-Tech, men jeg synes nu mere farverne sender signal om ro og renhed og er i perfekt balance med naturen udenfor. Farverne og spillet i fliser og klinker er da også nøje udvalgt. Alle sten, fliser og klinker er skåret ud af det samme bjerg i Østrig. Så uanset om der er tale om en lille klinke i bunden af Spa-poolen eller en af de store vægfliser i Grotten, så kommer de fra det samme bjerg. De store fliser på væggene i Grotten vejen for i øvrigt over et ton pr. styk.

hvidbjerg2020 25a1

Man skal sætte et par timer af til et besøg i Blåvand Kurbad og Wellness. I receptionen kan man få udleveret forslag til 'ruter' gennem de forskellige bade og saunaer.

Flotte servicefaciliteter

Normalt når vi er afsted i vores Adria Alpina og der mulighed for by-vand, bruger vi vores eget badeværelse til at gå i bad i. Vi har stort badeværelse i bagenden af campingvognen. Men på Hvidbjerg Strand Feriepark var vi simpelthen nødt til at bruge faciliteterne. De er bare så flotte!

Toiletterne og baderummene er rigtigt flotteToiletterne og baderummene er rigtigt flotte

Og det er køkkenerne ogsåOg det er køkkenerne også

I en badesituation i campingvognen, har man jo stadigvæk lidt begrænset mængde varm vand, da varmtvandsbeholderne skal kunne nå at følge med. Men i Hvidbjergs badefaciliteter er der ubegrænset varmt vand – og man betaler ikke ekstra for at bade. Et andet stort plus er, at det ikke er den type brusere man skal trykke på hele tiden for at holde vandet i gang. Så kan man i ro og mag nyde sit varme bad og slukke når ens miljøbevidsthed kalder på det og ikke stå med sæben i øjnene og famle efter vandkontakten.

hvidbjerg2020 28

Designet på servicebygningerne passer flot ind i naturen både ude og inde. Stenbesætningen på væggene inde og de gule huse med stråtag, passer smukt ind i den Vesterhavske natur.

hvidbjerg2020 29

Rengøringen er helt i top. En ting er i disse Corona-tider, men vores erfaring fra tidligere er at sådan er det altid. Man finder ikke snavs, spindelvæv eller andet uhumsk i deres badefaciliteter.

Køkkenet brugte vi egentlig ikke så meget, da vi laver maden i og omkring vores campingvogn. Men vi var oppe at vaske op et par gange og også her er der rigtigt flotte faciliteter.

En anden ting er, at der er mange servicebygninger på pladsen, så der er aldrig særligt langt til en fra ens enhed.

Indkøb og restauranter

Hvidbjerg Strand Feriepark ligger kun små 2 km. fra Blåvand hvor der er et par supermarkeder. Priserne bærer meget præg af at Blåvand er en ferieby. Alt er vel ca. 10% dyrere end i et supermarked andre steder. Men egentlig behøver man ikke at tage ind til Blåvand for at købe ind. Der er et pænt stort supermarked på campingpladsen, og udvalget af varer er OK stort.

Campingpladsens supermarked er velassorteret Campingpladsens supermarked er velassorteret

Man kan købe frisk brød og kagerMan kan købe frisk brød og kager

Priserne er rimelige, så manglede vi lige noget, brugte vi campingpladsens supermarked, og følte ikke at vi blevet flået unødigt af den grund.

Der er også en bager i campingpladsens supermarked. Ud over brød og et imponerende udvalg af kager, så er det her man bestiller morgenbrød. Og der er en fiskehandler/bod og selvfølgelig mulighed for at købe is i den store isbod.

hvidbjerg2020 32

hvidbjerg2020 33

 

På og omkring campingpladsen er der flere muligheder for at gå ud at spise. Der er Restaurant Hvidbjerg Strand med et godt varieret menukort med alt fra stjerneskud til schnitzler og burgere. Alt sammen velsmagende og veltilberedt. Lige ved siden af, er der en Italiensk Take Away restaurant. Der er et par borde udenfor, men stedet er hovedsageligt beregnet til Take Away. Hvis man vil forkæle sig selv, skal man gå ned mod stranden til Restaurant Høfde 4. Her får du gourmetmad inspireret af egnen og med så mange lokale råvarer som muligt. Priserne er lidt højere, men på ingen måde urimelige.

Vandet og stranden

Og det er altså en meget speciel og hyggelig oplevelse at sidde foran sin campingvogn, lytte til brændingen fra Vesterhavet, der ligger små 200 m. fra campingpladsen, og se lyskeglen fra fyret i lyse hen over himlen.

Stranden har det eftertragtede Blå Flag, der borger for rent vand og en ren strand. Med den fornødne respekt for understrømmen i Vesterhavet kan man sagtens bade der.

hvidbjerg2020 34

Den brede sandstrand (hvor der for i øvrigt ikke må køre biler), danner også rammen for mange andre aktiviteter. De mindre børn leger i sandet, de ældre børn bader eller flyver med drager, rigtigt mange windsurfer fra stranden, og så er der alle os andre, der bare nyder synet af vandet og stranden :o)

hvidbjerg2020 35

Det er også fantastisk at gå aftentur på stranden og se det magiske lys der er når strand, hav og solnedgang møder hinanden.

En hyggelig turistby

Hvidbjerg Strand Feriepark ligger ca. 2 km. fra hovedgaden i Blåvand. Og for dem, der ikke ligge kan placere Blåvand på Danmarkskortet, så ligger Blåvand lidt nord for Esbjerg.

Der er mange spisesteder og barer i BlåvandDer er mange spisesteder og barer i Blåvand

Man kan hygge med gode vennerMan kan hygge med gode venner

Har man ikke nok i campingpladsens egne butikker eller restauranter, kan man gå eller køre ind til Blåvand. Der er en del butikker, og der sælges især tøj og souvenirs. Desuden er der en fiskehandel og et par supermarkeder. Der er flere spisesteder – lige fra sushi restaurant til caféer og italiensk inspirerede restauranter.  Kort sagt – en rigtig ferieby, hvor der udelukkende satses på turisme.

Byen er såmænd hyggelig nok, og man kan sagtens slå nogle timer ihjel der med at kigge på vinduer, besøge ravsliberiet og evt. spise frokost eller aftensmad derinde.

Blåvand fyr

Et par kilometer fra Blåvand ligger Blåvandshuk og Blåvandshuk Fyr – Danmarks vestligste punkt. Her kan man tage en tur op i fyrtårnet. Der er en fantastisk udsigt fra toppen, og det er sjovt at se op og ned langs kysten stående på Danmarks vestligste punkt i Danmarks vestligste bygning. Fyrtårnet er stadig i brug, og om natten kan man se lyskeglen fra Hvidbjerg Strand Feriepark.

Blåvand FyrBlåvand Fyr

Flotte fyr og flot udsigt ;)Flot fyr og flot udsigt ;)

hvidbjerg2020 40

 

Tirpitz

Tirpitz museet er kun et par kilometer fra Hvidbjerg Strand Feriepark. Tirpitz museet er nok et af de mest interessante og inspirerende museer jeg har oplevet. Museet er bygget ind i klitterne på en sådan måde at det falder fantastisk flot i med naturen omkring det. Grunden til at de kunne få lov til at bygge i klitterne, er at den klit som museet er bygget i, er en kunstig klit der blev lavet under anden Verdenskrig for at kunne placere en kanon på Tirpitz bunkeren/befæstningen.

Tirpitz museet er et besøg værdTirpitz museet er et besøg værd

hvidbjerg2020 42Spændende at se den gamle bunker

Museet er bygget op af fem forskellige udstillinger der alle har meget forskellige temaer. De fire udstillinger er faste, og den sidste bliver udskiftet med et par års mellemrum. Lige nu er det en meget levende udstilling om miner under 2. verdenskrig og op til nu. Denne er der til og med uge 42 (2020).

Og en smuk tur ud til Nord bunkerenOg en smuk tur ud til Nord bunkeren

De andre udstillinger omhandler alle livet ved Vesterhavet på den ene eller anden måde.

Husk at sætte rigtig god tid af til besøget. Man bliver grebet af fortællingerne der fortælles via de infoguides man får udleveret. Man får information og facts via spændende fortællinger om hverdagen i de forskellige situationer der vises.

Vi elsker Vesterhavet

At ligge ved Vesterhavet i 14 dage var for os en lease for sjælen. Den friske luft, den omskiftelige vejr og den smukke natur lige udenfor vores campingvogn. Pladsen er selvfølgelig også meget velegnet til almindeligt feriebesøg. Om der er længere perioder, eller om det bare er for en weekend. Der er rigtigt mange ting at foretage sig ud over at slappe af på campingpladsen. Hvis man er til aktiv ferie, er der også nogle rigtigt gode MTB-ruter i nærheden.

Mange rigtigt gode MTB-ruter i området - og overraskende kuperedeMange rigtigt gode MTB-ruter i området - og overraskende kuperede

Vi havde et par skønne ugerVi havde et par skønne uger

At blive fastligger handler selvfølgelig om mange ting og der er mange parametre der gør at man vælger en specifik campingplads. Men jeg må da indrømme, at lå Hvidbjerg Strand Feriepark ikke så langt fra vores hjem i Glostrup, kunne jeg sagtens se mig selv som fastligger der.

Fiskesøen står smukt i solnedgangen - tak for denne gangFiskesøen står smukt i solnedgangen - tak for denne gang

Klik her og læs mere om Hvidbjerg Strand Feriepark

Klik her og læs mere om Tirpitz Museet

Klik her og læs mere om Blåvandshuk Fyr

 

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information