aoc logo 246

 

Isabella kommer med flere nye produkter rettet mod autocampere til sæson 2021. Vi har haft prototypen af det nye Levo Cosy Corner og Læsejl med på tur, og det er faktisk et meget anvendeligt solsejl.

Denne artikel og video er lavet i et betalt samarbejde med Isabella.

Isabella Levo Cosy Corner bruges til at skabe et hjørne med læ for regn, dug og blæst inde ved autocamperen. 

Da vi så Levo Cosy Corner første gang, var vores tanke nok: ”Hvad skal man bruge det til?”. Det skal monteres i en teltskinne, og da de fleste autocampere kun har en sådan i markisen, virker det lidt overflødigt med Cosy Corner. Man kan jo bare køre markisen ud, sætte en læside på, og så har man et hjørne med læ foran autocamperen.

Men allerede der, kommer Levo Cosy Corner til sin ret. Den er nemlig lynhurtig at stille op. Den vejer ikke særlig meget, og køres derfor let i teltskinnen. Den spændes ud med tre CarbonX-stænger, og pløkkes fast til jorden. Det tager under 3 min., og så står det klar til brug. Det tager væsentlig længere tid at køre en markise ud, stormsikre den, montere siden og pløkke den.

En markise er fin til at give ly for sol og regn, men har man bare brug for et lille hjørne i ly for regn, dug og blæst, så er Isabella Levo Cosy Corner en hurtig og let måde at opnå det på.

Der er plads til et par stole og et lille bord i hjørnet, og på vores tur i november måned, var det faktisk hyggeligt med et lille hjørne, hvor vi kunne nyde aftenen, inden vi trak ind i vognen. Dybden er 210 cm, bredden er 255 / 230 cm, og højden er 255 / 185 cm.

Det er den tidligere salgschef hos Isabella, Tommy Boisen, der er idemand til Levo Cosy Corner. Han er nu gået på pension, men hans store viden om telte og solsejl kommer stadig campister til gode. Ikke nok med at han har udtænkt Levo Cosy Corner. Han er også idemand til at selv-stående læsejl.

Isabella Levo Læsejl kan stå alene – uden brug af barduner. Det kan bruges til at give læ alle steder, hvor man kan sætte pløkker i underlaget. Det er 264 cm. bredt, og højden er 180 cm. i den ene side og 110 cm i den anden. Den skrå højde gør, at man kan skabe læ inden ved vognen, og så have mere udsyn ud foran vognen. Det er smart og virkelig godt tænkt. 

Levo Læsejl er oppe på mindre end 2 minutter. Det skal pløkkes i bunden, og spændes ud med to CarbonX-stænger og en overligger. Og det er det – så er der læ.

Prisen for Levo Cosy Corner er kr. 2.995,- og prisen for Levo Læsejl er kr. 1.999,-. De er begge til levering midt i december.

Vi har lavet denne video med og om Levo Cosy Corner og -Læsejl. Her kan du se mere til opsætning og funktioner.

Du kan få oplyst nærmeste forhandler her: Isabella

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information