aoc logo 246

 

Isabella Virtuelt Showroom

Som de første i branchen har Isabella skabt et virtuelt showroom, hvor interesserede i ro og mag kan se nærmere på både fortelte og udstyr. Det er nytænkning og en rigtig god måde at vise stort set hele firmaets produktprogram frem på.

At noget er virtuelt vel egentlig sige, at det ikke eksisterer i en fysisk form. Det er bestemt ikke tilfældet når det gælder Isabellas showroom. Det er absolut meget virkeligt og meget fysisk. Men det bliver som regel kun brugt til forhandlermøder, fremvisning af kommende modeller og udvikling. Det er derfor sjældent at folk uden for branchen får adgang til Isabellas showroom.

Men via internettet kan alle nu få adgang til Isabellas showroom – og alle er velkomne.  I det virtuelle showroom har Isabella opstillet stort set alle deres fortelte med udstyr, møbler og udsmykning. Her kan man så 'gå rundt' og kigge på de forskellige fortelte. Man kan gå ind i teltene og kigge sig omkring – næsten på samme måde som hvis man kiggede på et telt hos en forhandler.

Det virtuelle showroom er skabt som af en masse 360 gr. præsentationer. Hver enkelt telt har deres egen præsentation, og her kan man så med musen bestemme synsvinkel og -retning. Via klik med musen kan man bevæge sig rundt i lokalet, og er selv herre over hvad man vil se på.

Isabella Virtuelt Showroom
Et af de billeder, der er blevet anvendt til Isabellas virtuelle showroom

På mange af forteltene er der små ikoner. Klikker man på dem, vises billeder af detaljer på teltene. Smart, enkelt og lige til at gå til.

Læg vejen forbi Isabellas hjemmeside (der er link nederst på denne side), og prøv selv at 'gå' en tur rundt i det nye, virtuelle showroom.

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information