aoc logo 246

 

Isabella Sunhine Plus er nærmest en klon mellem et solsejl og et fortelt. Og uanset om man bruger det som solsejl, læsejl eller fortelt, så fungerer det rigtig godt.

 

Et solsejl skal være let at rejse, give ly for sol og vind, være stabilt og ikke veje særlig meget. De kriterier opfylder Isabella Sunshine solsejlet til fulde, og med Sunshine Plus er stabiliteten yderligere forbedret.

isabella sunshine plus 03

Sunshine solsejlet er et A-måls solsejl – dvs. det sidder i forteltsskinnen i hele campingvognens længde – og med tilføjelse af en midtersprosse i fronten på Sunshine Plus, får man bedre mulighed for fastgørelse til jorden, og dermed bedre stabilitet.

Der er også kommet en ny front til Sunshine Plus – nemlig Sunshine Plus Front. Tilkøber med denne, kan man næsten omdanne solsejlet til et rigtigt fortelt. Der er endda mulighed for at montere gardiner i Sunshine Plus og Sunshine Plus Front.

isabella sunshine plus 02

Da Sunshine Plus er ment som et let solsejl til rejsebrug, er det naturligvis ikke forstærket ligeså godt som et af Isabellas deciderede fortelte. Men det kommer tæt på. Det pløkkes på samme måde som et rigtigt fortelt, og har både vognafdækning og græskant.

Vi har haft et Sunshine Pls med på tur til Kroatien, og der lavede vi denne film om Sunshine Plus og Sunshine Plus Front.

Prisen for hhv. Sunshine Plus og Sunshine Plus Front varierer alt efter campingvognens A-mål.

Yderligere oplysniner: Isabella

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information