aoc logo 246

 

kampa iglo 01

Kampa, der de seneste år har gjort sit indtog på det danske marked med fortelte med oppustelige stænger, er nu også i gang med at indtage markedet med et andet produkt, nemlig deres Iglo/familie telte.

Ligesom ved Kampas fortelte, kan man også få iglotelte med luftkanaler i stedet for traditionelle stænger. Dermed er det slut med at kæmpe med traditionelle stænger. Du slipper for at gætte dig frem til hvor stængerne skal være eller komme til at knække en fordi du placerer den forkert.

Med Kampa Air Iglo telte er ”stængerne” altid placeret korrekt da de er sat fast til teltdugen. 4 pløkker – en i hvert hjørne, et par minutters pumpen med den medfølgende pumpe, og teltet står klar til brug. Nemmere bliver det ikke. Men hvis man ønsker et traditionelt stangtelt, fås de fleste modeller også som det.”

Stærkt og robust

AirFrame systemet giver et meget stærkt telt – højst sandsynligt stærkere end de traditionelle fiber stænger. Kvaliteten af teltdugen er også den samme høje kvalitet der kendetegner Kampas fortelte.

Udvalget af Kampas iglotelte er rigtigt stort, og der findes alt fra det lille rejsetelt, til det store familietelt med plads til selv den store børnefamilie.

Mange indretninger og høj kvalitet

Indretningen af teltene lever helt op til den indretning der kræves af et moderne telt. Der er alt fra separate fleksible sovekabiner med lynlåsdør imellem, store panorama vinduespartier der kan lukkes til, myggenet i mange af vinduerne, praktiske opbevaringslommer, fleksible muligheder for udluftning og meget mere.

Kampa AirFrame systemet er et gennemtestet system. Hver luftkanal er lavet af kraftig TPU, der er lynet ind i et kraftigt PE betræk. Dette er så lynet ind i en kanal i teltet der er lavet af samme kraftige materiale som selve teltet. Luftkanalerne er meget beskyttet og er vedligeholdelsesfrie. De er testet ved meget højere lufttryk end det anbefalede. Skulle der mod forventning ske en skade på en luftkanal, er den nem at reparere eller udskifte.

Vi fik en snak med Peter Outzen, der er importør af Kampa i Danmark, på Ferie For Alle 2017. Det kom der dette TV-indslag ud af, hvor du kan se og høre mere om Kampas Iglo-telte.

Se mere på Campingagenten.dk 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information