aoc logo 246

 

Image

Det er med det klassiske fortelt Ambassador lidt lige som med humlebien. Teoretisk skulle bien ikke kunne flyve, og for forteltets vedkommende skulle det for lang tid siden været overhalet af mere prisbillige konkurrenter. Men en løbende udvikling gennem mere end 25 år af det klassiske 2,5 meter dybe fortelt har betydet, at man ikke alene har kunnet holde sig i markedet, men også har kunnet øge omsætningen i hele Europa.

Ud over det stadige udviklingsarbejde er en væsentlig del af hemmeligheden bag den danske Isabella-fabriks Ambassador-fortelte er meget høj kvalitet. Både i materialer, forarbejdning og brugsvenlighed.

Og at Ambassador bestemt lever i bedste velgående er den nyudviklede 2008-model et klart vidnesbyrd om. De gamle klassiske dyder er bevaret, samtidig med at vinduespartierne i fronten er ført helt op til loftet. Det øgede lysindfald giver et helt nyt og venligt lys i forteltet. Samtidig er fronterne blevet forsynet med lynlåse i hele længder, som gør det let at rulle halvt ned til en veranda eller helt af til et solsejl. I fronterne er desuden udluftningspanaler i begge sider. Sammen med det store myggenetsvindue i højre gavl giver det en yderst behageligt indeklima, hvor kondensvandet har meget vanskelige levevilkår.

På fronten dækker det brede udhæng helt ned til jorden ved begge gavle. Det betyder både afskærmning for vejrguderne gøren og laden, samt sikrer mod at snavset regnvand løber ned ad teltsiderne og afsætter mørke striber.

Tagdugen er lavet af det bedste og kraftigste polyester, som har et praktisk mønster på undersiden. Front og sider er i den meget kraftige 295 gram dysefarvede acryldug, mens soklen er en blanding af polyester og PVC, der gør at den er nem at rengøre. Farverne er både praktiske og tidløse, nemlig tweed/skyblue med sandfarvet tag.

Så fås der i øvrigt meget ekstraudstyr til Ambassador. For fastliggere kan nævnes aluminumstagrender, som skåner gavlene. Til de campister, som har brug for meget ekstraplads, fås tilbygninger til begge gavle, og har man brug for dem som ekstra værelser findes der et indertelt/sovekabine, der let kan monteres enten i tilbygningerne eller i selve forteltet. Har man brug for et skyggefyldt område foran forteltet er det muligt at anskaffe sig et solsejl i hele forteltets længde.

Links:
Hjemmeside: Isabella

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information