aoc logo 246

 

Kompresserkleboks presse 190515 01

Er du på udkig efter en god køleboks til forteltet, autocamperen eller båden, så er hybridkøleboksen fra Waeco måske lige, hvad du har brug for. Køleboksen er i denne specialudgave sort, og har en volumen på 38 liter.

Via den digitale styring kan man indstille temperaturen fra +10 grader ned til -15 grader, når boksen kører på kompressordrift. Så har man både en køleboks og fryseboks, hvor man også kan opbevare frostvarer uden problemer.

Denne model har ekstra hurtig køling takket være den effektive kompressor og den kraftige isolering. Boksen har et stålkabinet med integreret bærehåndtag. Denne model har uden problemer plads til at have 2 liters-flasker stående.

- En kompressorkøleboks er optimal selv ved ekstreme temperaturer, oplyser Poul Erik Langgaard fra grossisten Camper Fritid i Lunderskov og fortsætter, samtidig har den et minimalt strømforbrug i kategorien A+.

To kølesystemer

Hybridudgaven af den gennemprøvede boks er endnu mere alsidig – her er kompressoren suppleret med et termoelektrisk Peltier element, så køleboksen også kan køle ved strøm fra bilens 12 volt batteri.

Den termoelektriske funktion til 12V køler ned til ca. 20 grader under omgivelsestemperaturen.

Køleboks med kompressor “Waeco Hybrid”

Black-Edition

• 12/230V
• Med digitalt display
• Thermo elektrisk funktion på 12V
• Kompressor funktion på 220V
• Mål: (BxHxD) 520 x 454 x 515 mm

Special modellen i sort fås til en vejl. pris på 3.299,- kroner.

Waeco køleboksen fås hos din lokale campingforhandler.

For yderligere inspiration se www.camper.dk

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information