aoc logo 246

 

Adresse:
Sydvestvej 123 A
2600 Glostrup
Denmark
Send en e-mail. Alle felter med en stjerne (*) er krævet.
Diverse information:

AltOmCamping.dk blev startet tilbage i 2007, og som navnet antyder skriver vi mest om det at tage på camping. Men selv om vi elsker camping, så vil du også kunne læse om vores andre rejser her.

For det her er en rejseblog, og uanset om vi er på camping, charterferie eller på rundrejse, så handler det om at have nogle fantastiske ferier – og det er præcis hvad vi skriver om her. Både om selve ferien, men også om gadgets, udstyr m.m.

AltOmCamping.dk blev startet i februar 2007. Vi havde i et par år skrevet for en anden rejseblog, men besluttede os for at starte vores egen blog. 

At vi netop begyndte at campere, skyldes mest et tilfælde. Vores yngste datter (Sissel) er svært spastisk, og efter et par krævende (og meget dyre) charterferier, blev vi nødt til at finde en anden måde at tage på ferie på, hvis vi skulle kunne tage Sissel med på ferie. Det var næsten en umulig opgave at få kørestol, badeleje, medicin, mad, plejeudstyr m.m. med i et fly.

Men det er det ikke, når man tager på camping. Her kan vi have det hele med i Sissels bil, og Sissel har sit eget trygge sted at sove – uanset hvor vi er henne – og det betyder meget for hende. Vi har haft Sissel med mange steder. Hun har været på Nordkap, i Pompei, dybt nede i lavaminer og mange andre steder. Det har til tider været udfordrende, men altid meget givende og har givet os mange fantastiske oplevelser.

Men bloggen her er ikke om at rejse med et handicappet barn, men er for alle os der elsker at rejse. Så vi håber du vil bruge denne blog til at finde information om aktiv ferie, storbyferie, bilferie eller inspiration til familieferien.

I dag er AltOmCamping.dk en af Danmarks største portaler for campister. AltOmCamping.dk står også bag Altomcamping.dk på Facebook, der med over 68.000 fans er Skandinaviens største fællesskab for campister på Facebook.

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information