Vi har lånt en LMC Style 450D denne sæson, og det er første gang vi er på en længere tur med den. LMC Style 450D er egentlig beregnet til to personer. Men ved at redde siddegruppen op, bliver den til en fin rejsevogn for vores familie.
LMC laver fine campingvogne med gode køreegenskaber, og denne er ingen undtagelse. Den følger pænt med bag vores bil – end ikke i hård sidevind, mærker vi særlig meget til den.
LMC Style 450D er indrettet med fritstående dobbeltseng og siddegruppe. Vi voksne sover i den store dobbeltseng, og siddegruppen er blevet redt op til Sissel. Her har hun sit domæne med sit lys og legetøj.
Vores seng – og den er helt fantastisk at sove i
Fin detalje – 230V udtag ved senge til f.eks. mobillader
Der er flytbare spots over sengen, og fin aflægningsplads på hylden under overskabene.
Vi sover alle helt fantastisk i vores LMC. I en fritstående seng skal man dels ikke kravle over hinanden for at komme ud og ind af sengen, og dels er der ingen vægge, man kan støde ind i, når man vender sig i sengen. Det er stort set som at sove derhjemme. Vi har prøvet mange campingvogne gennem tiden, og dette er nok den seng, vi til dato har sovet bedst i.
Sissels domæne
Se også:
Lige ved siden af siddegruppen er der et lille bord. Vi bruger det primært til Sissels ting når hun skal skiftes eller plejes. Her er der også plads til et fjernsyn.
Også Sissel sover godt. Hun kan ikke sige det med ord, men hun vågner næsten ikke løbet af natten, og hun sover længere end normalt. Så det må betyde, at hun ligger godt der.
Sissel hygger sig virkelig i sin opredning
I en indretning med dobbeltseng og siddegruppe, er det faktisk vigtigt at man sover godt i opredningen i siddegruppen. Der er her at ens børn eller børnebørn sover, og de skal også sove godt for at få noget ud af en ferie. Så stor ros til LMC for dette.
Fin detalje. Dækslet til vandtanken er gjort fast med et gummibånd. Det er en lille ting, men alligevel meget praktisk, da låget ikke så let bliver tabt eller forlagt.
En fin detalje mere ved vores LMC. Forteltlampen er anbragt lige over døren, og fungerer både som forteltslampe og indgangslys.
Du kan se mere om hvordan vores LMC Style 450D er indrettet i denne video:
Nyttige links:
- Artikel: Campingferie på Rømø i vores LMC Style 450D
- Info: LMC Campingvogne