aoc logo 246

 

IsabellaFloor

Skal man ligge fast med campingvognen, er det en god ide at lægge et godt gulv i forteltet. Mange lægger et fast gulv af træ, men det kan være lidt omstændigt hvis man kun skal ligge fast i for- eller efterårssæsonen. Så er et klik-gulv som f.eks. IsabellaFloor en mere praktisk løsning.

Man kan klare sig fint med blot en presenning og et forteltstæppe i forteltet, men et fast gulv og isolering øger komforten betydeligt. Så da vi nu skal have vores Adria liggende fast hele denne sæson, så valgte vi at lægge et fast gulv i forteltet.

Vi ville ikke have et gulv af træ med lægter, strøer og plader. Vi ville have mulighed for hurtigt at kunne flytte vores campingvogn. Så derfor valgte vi et gulv af plastfliser, der klikkes sammen. Der er flere producenter af sådanne gulvfliser – en af disse er danske Isabella, der sælger deres gulvfliser under navnet Isabella Floor.

IsabellaFloor fliserne er 50x50 cm.. De samles meget let og ligger ligge som en samlet fast flade. Det tilpasser sig mindre ujævnheder i terrænet, og er let at have med at gøre.

Det tog os ca. en time at lægge gulv i et Isabella Penta med et omløbsmål på 1200. Vi lavede en lille video fra vores gulvlægning. Her kommer vi også ind på brug at Groundcover, presenning, Comfortcarpet og forteltstæppe.

Så se med her, og se hvordan man lægger et godt, stabilt og isoleret gulv i forteltet.

IsabellaFloor
Klik i billedet for at afspille videoen

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information