Camping- og feriemessen Ferie-Fritid i Odense havde et større antal udstillere fra campingpladser og destinationer end tidligere, men mange campingforhandlere udeblev fra messen.
Kun 5 campingforhandlere på messen
Faktisk var der kun 5 campingforhandlere repræsenteret på messen – nemlig SK Caravan, Kais Caravan, Juels Auto og Camp samt to forhandlere/udlejere af autocampere. Ferie-Fritid er en fynsk lokalmesse for camping og ferie, så man kan ikke forvente et stort antal udstillere som f.eks. på Ferie For Alle i Herning, men alligevel… Der var mange gæster, der var skuffet over udvalget.
SK Caravan store stand fyldte halvdelen af den ene hal, og der havde de givet plads til mange af deres leverandører - bl.a. Kampa
Når det er sagt, så skal både SK Caravan og Kais Caravan have ros for at have lagt et stort arbejde i at gøre messen spændende.
SK Caravan havde en kæmpe stand, hvor de havde inviteret et bredt udvalg af agenter og importører til at vise deres produkter frem – bl.a. Kampa, Caravelair, Isabella og Camper-Fritid. Så på trods af det få antal udstillere, var der nu alligevel noget at se og opleve.
Også Camping Agenten var med på SK Caravans stand – her med deres nye kølebokse
SK Caravan havde taget de sidste nye Silver og Caravelair campingvogne med på messen
Der var også et udvalg af Fendt og Hobby campingvogne
Camper Fritid viste nogle af deres nye campingmøbler frem. De er så dekorative, at de også kan bruges på altanen, terrassen o.l. steder.
Isabella var også repræsenteret med fortelte og en Camp-let
På Kais Caravans stand kunne man bl.a. se Knaus og Polar campingvogne
Også Juels Auto og Camp var med på messen i Odense med hele 9 Weinsberg vogne. Weinsberg var således det bedst repræsenteret mærke på messen.
Masser af camping og inspiration
Hvor mange campingforhandlere havde fravalgt messen, så havde en masse campingpladser, rejsebureauer og destinationer taget messen til sig.
Campingpladser, -organisationer og danske destinationer var samlet i en stor hal, og der var masser af tilbud og meget at se på.
I hallen med campingpladser og danske destinationer var pyntet flot op, og mange stande var virkelig inspirerende
Hvor hallen med campingudstyr var ret mørk, så var hallen med campingpladser lys og virkelig inspirerende. F.eks. var der lagt folie med græs motiv ud i gangene mellem de mange stande. En lille ting, men det gav en fornemmelse af sol og sommer.
Elite Camp havde en fælles stand hvor bl.a. Hasmark Strand Camping og Bogense Strand Camping var repræsenteret
DanCamps, der har nogle af Danmarks smukkeste beliggende campingpladser havde en masse gode tilbud til campister med på messen
Frigård Camping i Kollund var også med på messen, og også de have gode tilbud med på messen
Hallerne med campingpladser og destinationer var flot sat op, og man fik virkelig lyst til at tage på ferie og opleve nye ting og steder.
I hallen med rejsebureauer og udenlandske destinationer var der også mange tilbud og meget inspiration.
Det er dejligt at se at Ferie-Fritid messen udvikler sig, og man kan håbe at bare et par forhandlere mere vil deltage til næste år.