aoc logo 246

 

italien2008 del5 06

Marina di Venezia har også tænkt på de mange teenagers, der gæster pladsen sammen med deres forældre. De har ingen grund til at kede sig – heller ikke om aftenen.

Lige ved siden af Piazza Marina ligger en Karaoke-bar. Her kan man i dagtimerne købe snacks, sandwich, øl, vand, is m.m. Men Karaoke-baren er også det uofficielle ’hæng-ud’ sted for campingpladsens teenagers. Det er her man mødes efter spisetid, og det er her pladsens teenagers kan feste på deres egen præmisser.

Baren er en blanding af et diskotek og en karaoke-bar. Her spilles der relativt høj musik, nogen danser, nogen synger, men alle snakker, fester og har det sjovt. Line, vores ældste datter, tog derned et par gange sammen med hendes veninder. Der er heller ikke nogen særligt dresscode der. Nogle kommer som der er, mens andre ”duller sig op, og tror de ser seje ud” (Citat: Line).

Image
Her er der plads til at danse, snakke og 'være sej'

Selvom Line kun er 12 år, var vi rimelig trygge ved at lade hende være der alene om aftenen. Der serveres ikke øl eller spiritus til unge under 18 år, og der går vagter rundt blandt de unge for at sikre at netop denne regel overholdes.

Vi så da heller ikke nogen fulde mindreårige under vores besøg på Marina di Venezia. Vi skal da ikke afvise, at der har været et par stykker, men vi hverken så eller hørte til nogen.

Karaoke-baren lukker kl. 23.30 – her skal der nemlig være ro på campingpladsen. Mange fortsætter derfor ned på stranden – enten for at sidde i sandet og sludre eller for at høre musik en af de mange barer på stranden.

Image
En af de hyggelige barer på stranden

Det er ret hyggeligt at besøge en af strandens barer om aftenen. Man sidder udendørs med fødderne i det varme sand og kan høre havet. Man kan normalt ikke se vandet, da natten er sort som kul.

Image
Man kan få et stort udvalg af drikkevarer i baren

Image
Også min favorit - nemlig Mojito
 

Men baren er oplyst i varme, kulørte farver, så man sidder bestemt ikke i mørke. Mange af barerne har levende musik, og vi hørte rigtig god musik der, mens vi var der.

Image
Der er ofte levende musik på stranden

Stranden hører med til campingpladsens område, og derfor gælder mange af campingpladsens regler også der. Her er det heller ikke tilladt for unge under 18 at drikke spiritus- hverken på en af strandbarerne eller på selve stranden. Også her patruljerer sikkerhedsvagterne både i bil og til fods og overvåger, at alt går rigtigt til.

Image
En af de mange sikkerhedsvagter på stranden

Generelt gøres der meget ud af gæsternes sikkerhed på Marina di Venezia. Om natten er der vagter ved alle servicebygninger. Dette dels for at sikre, at unge ikke bruger disse som alternative festlokaler, men også for at sikre, at f.eks. ens børn trygt kan benytte toiletter o.l. – også efter mørkets frembrud.

Links:
Hjemmeside: Marina di Venezia
Gå til del: 1 -  2 -  3 -  4 -  5 -  6

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information