aoc logo 246

 

Som festivalgæst kan du nu opgradere din oplevelse til lidt mere luksus - i et 15 m2 stort villatelt, hvor der er alt hvad du har brug for, så din festivaloplevelse kan starte og slutte på den bedste måde.
 
Jelling Musikfestival giver dig i år – i samarbejde med firmaet Isabella A/S fra Vejle - muligheden for at få en lidt mere luksuriøs festivaloplevelse i et lækkert, allerede opstillet IsabellaVillaTelt. Med et IsabellaVillaTelt får du den fulde festivaloplevelse - også på campen - men i lidt mere glamping stil.

”Vi har i flere år samarbejdet med Jelling Musikfestival om D’Angle Tyra teltet – og at vi nu kan udvide samarbejdet, så der også er et tilbud til dem, som gerne vil have en lidt mere luksuriøs oplevelse, glæder vi os over. Det passer rigtigt godt ind i det vi arbejder for, nemlig at udbrede campinglivets glæder til så mange som muligt - og festivalcamping er jo en helt speciel form for camping” udtaler Torben Ravn, Marketing Manager fra Isabella A/S.

IsabellaVillaTeltet er et i forvejen opstillet villatelt, der har plads til op til fire personer. Teltene er indrettet med to sovekabiner, med i alt 4 sovepladser; et bord og fire stole samt en lampe. Der vil også være mulighed for at oplade sin mobiltelefon i teltet. I skal derfor blot medbringe det, I skal sove i og det I skal feste med. Hver morgen vil der sågar blive leveret frisk morgenbrød til fire personer, lige til døren!

Den nye boform er placeret på et af de nye camp-områder, nemlig Camp Ren & Rolig - dette er stedet for dig, der gerne vil bruge de fleste vågne timer på festivalpladsen og som gerne vil tage ansvar for at området er pænt, ryddeligt og hyggeligt – præcis som en almindelig campingplads. Området er også perfekt til dig der gerne vil have ro i nabolaget omkring midnat, når du skal sove eller bare hvile ørene lidt. Naboerne i området er selvfølgelig også glade festivalgæster, som har samme trang til ro og ordentlighed, som du selv har.

”IsabellaVillaTeltet er vi så glade for at kunne tilbyde festivalens gæster - og på den måde kunne tilbyde en helt ny form for festivaloplevelse, med komfort i højsædet” fortæller festivalens camp-koordinator Christine Sundbøl. ”Idéen er at give festivalcampisterne en fantastisk oplevelse med mere plads, komfort – og ikke mindst ro til de sene nattetimer, så batterierne atter er ladet op når en ny festivaldag starter” fortsætter hun.

Villateltene, der kan lejes på årets festival i Jelling, er allerede testet af i det danske campingmiljø. Isabella A/S har nemlig stor succes i deres samarbejde med hele 26 campingpladser rundt om i landet, hvor det er muligt for Glampister at leje et fuldt udstyret Isabella Villatelt og dermed få komfort på først klasse i naturen.

Ønsker du yderligere information omkring IsabellaVillaTelte, kan i læse mere og se pris her. 

Jelling Musikfestival finder sted i Kr. Himmelfart, fra 29.maj til 1. juni 2019 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information