aoc logo 246

 

nordkap2008 del1 01

Vores tur starter i Glostrup ved København fredag d. 20. juni 2008 kl. 14.00. Vi ville gerne have kørt tidligere, men vi måtte vente på at vores datter Line kom hjem fra skole.

Første dag skulle vi ikke køre så langt. Kun 350 km. op til byen Kosta i Glasriget. Her skulle vi besøge glasværket Kosta - det ene af de to glasværker i samarbejdet Kosta-Boda.

Turen op til Kosta gik hurtigt og let. Når vi er på tur med vores campingvogn, kan vi tydeligt mærke, at vi har den på krogen. Sådan er det ikke med en Camp-let. Vi mærker den slet ikke. Det er faktisk et problem, da vi konstant kommer over den tilladte hastighed for køretøjer med anhænger. For ikke at få en bøde, har vi sat vores TomTom navigator til at advare os, hver gang hastigheden kommer over 90 km/t. Indrømmet – det er for hurtigt, men som alle andre steder, er det bedst at følges med lastbilerne.

Image
Jeg må lige checke campingpladsen adresse. Heldigvis har vi trådløst internet med os overalt.

Vi ankom til campingpladsen Kosta Bad och Camping ca. kl. 19.00 fredag aften. Indcheckning skete let og smertefrit – vi kunne bare selv finde en plads, og mere var der ikke i det. Vi fandt en plads tæt på sanitetsbygningen. Det er jo vigtigt, når man ikke har sit eget badeværelse med. Enheden var med græs og meget plan. Det tog ca. 1 time at slå Camp-let’en op og komme på plads. Da vi kun skulle være der en enkelt nat, satte vi hverken anneks eller solsejl op. Men der er plads nok i Camp-let’en til os alle fire – også når Sissels kørestol var indenfor. Vi havde knapt nok fået Camp-let’en klar og båret vores ting ind, da det begyndte at regne. Det var rigtig hyggeligt at sidde inde i Camp-let’ens telt og høre regnen tromme på teltdugen. Der kom ikke en dråbe ind, og varmen sørgede vores medbragte Zibro-ovn for.

Image
Reception og butik på Kosta Bad och Camping

Image
Servicebygningen med bad og toiletter. Opvask foregår udendørs på en overdækket terrasse

Image
Toiletter og og bad er af ældre dato, men velfungerende

Image
Stort og dejligt pool område

Image
Legepladsen

Image
Der er også nogle få hytter på campingpladsen

Lige uden for campingpladsen havde et stort cirkus slået sit telt op. Da vi var kommet på plads, hyggede vi, til de sidste toner af forestillingen. Det generede os ikke, da vi regnede med, at der tidligt blev ro. Der tog vi fejl. Fredag d. 20. juni 2008 er Midsommar afton i Sverige. Dvs. næsten en helligdag med fest og masser af vin, øl m.m. Kosta Bad och Camping er en del af Folkets Park i Kosta. Og netop i Folkets Park fejrede man midsommer efter alle kunstens regler. Så frem til ca. kl. 02.00 kunne vi tydeligt høre musikken fra det Rock Band, der spillede til festen i parken. Senere på aftenen kunne vi også tydeligt høre de højrøstede stemmer fra den feststemte svenske ungdom på vej hjem fra festen. Nogle stykker af disse fik den geniale ide, at de ville bade i campingpladsen aflåste swimmingpool. Det kunne vi også tydeligt høre.

Image
Line og Sissel deler sovekabine. Vi var lidt spændte på, om de kunne affinde sig med det, men heldigvis gik det fint.

Men vi sov nu ganske godt alligevel. Vores Camp-let har isoleringsmåtter under sengene, lamelbunde og latexmadrasser. Liggekomforten er næsten bedre end hjemme.

Vi vågnede ca. kl. 8 næste morgen. Spiste morgenmad og pakkede sammen. Det gik også rimeligt hurtigt, og kl. 11 forlod vi campingpladsen og kørte til glasværket Kosta. 

Image
Der er mange glasværker. Området hedder ikke Glasriget for ingenting
 

Vi havde set på Kostas hjemmeside, at der var glaspustning fra kl. 11.00 om lørdagen. Det glædede vi os til at se. Men vi blev nu slemt skuffede – vi havde ikke gjort vores hjemmearbejde godt nok. Pga. Midsommer dagen, blev der ikke pustet glas netop den dag. Men heldigvis var glasværkets museum og fabrikssalg åbent. Turen var derfor ikke helt ødelagt, og vi fik derfor rig mulighed til at se de mange og utroligt flotte ting af glas at se.

Image
Kosta Glasværk

Image
Museet og udstillingen, der viser både nye og gamle produktioner fra Kosta Glasværk

Image

Image

Image

Image

Image
Gæt hvilken souvenir, vi købte med hjem fra Kosta :)

Image
Sissel syntes de mange farvestrålende glasting var både flotte og spændende

Udover selve glasværket, museet og fabrikssalget, er der flere små butikker og museer på værkets grund. Så man kan sagtens bruge 3-4 timer med at udforske glasværket. Der er meget at se, og det koster 30,- Skr. pr. voksen og der betales ikke for børn.

Image
Der er bl.a. et jernbanemuseum på omådet ved Kosta Glasværk

Da vi havde set os mætte i glaskunst, gik turen videre til Stockholm. Vi skulle køre ca. 400 km. – dels på landevej og dels på motorvej. Det var en flot tur gennem Smålands skove, og vejene var gode. Vi ankom således til Stockholm kl. ca. 18.00. Lidt trætte, men klar til nye oplevelser.

Links:
Hjemmeside: Kosta Glasbruk
Gå til del: Intro -  1 -  2 -  3 -  4 -  5 -  6 -  7 -  8 -  9 -  10

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information