aoc logo 246

 

Active Image ”Camping i første klitrække - direkte ved Vesterhavet!” Sådan beskriver campingpladsen sig selv. Og de har så absolut ret. Man kan ikke komme tættere på Vesterhavet uden at få våde fødder.

Nordsø Camping og Badeland er smukt anlagt i klitterne på Holmsland Klit. Der er ca. 300 enheder plus teltpladser og hytter. En del af enhederne er udlagt som komfortpladser med vand, afløb og antennestik. De fleste enheder er pænt store og er placeret i parceller på op til 18 enheder. Der er ingen afskærmning mellem de enkelte enheder, så man kan godt føle at man ligger ’lidt tæt’. Mod vest (og Vesterhavet) ligger campingpladsen i læ af meget høje klitter. Men kommer vinden fra Nord, Syd eller Øst er der ikke nogen særlig læ.

Image
Udsigt over campingpladsen fra klitterne

Uanset hvilken retning vinden kommer fra, vil man få sand på campingvogne, biler osv. Men det er prisen man må betale for at ligge så tæt på Vesterhavet. Campingpladsen råder da også over gode faciliteter til at få sandet skyllet af bilen eller campingvognen.

Image
Der vaskes sand af ruderne

Ellers råder Nordsø Camping og Badeland råder faciliteter som Restaurant, Tv-stue, Opholdsrum, SPAR Købmand med stort udvalg, Mønt vaskeri, Køkken – helt ny-istandsat i 2007, fiskerenserum (med mulighed for at leje fryserum), Familie- og børnebaderum, solarium, legepladser og udendørs opvarmet pool.

Der er ca. 50 hytter på campingpladsen i 5 forskellige kategorier - fra den mere simple hytte på 8 m2 over familiehytten på 16 m2 til de helt moderne luksushytter med eget bad/toilet, TV på 25m2.

På campingpladsen findes også et badeland på 1000m2 med rutschebaner, tyrkisk dampbad, spabad og sauna. I det overdækkede badeland er vandet 29 grader og luften endnu varmere. Adgang til badelandet er mod betaling.

Image
I 1. række til Vesterhavet

Vi har besøgt Nordsø Camping og Badeland 2 gange. 

Første gang havde vi en fantastisk tid på campingpladsen. Der var styr på campingpladsen, kompetent personale i receptionen og rent og pænt overalt – og det endda i højsæsonen. Vi fløj med drager på stranden, badede i badelandet og var på mange ture i området. Netop det, at der er det store indendørs badeland gør, at man også man aktivere sine børn på en regnvejrsdag. Vores ophold var så vellykket, at vi bestemte os for at komme igen på et senere tidspunkt.

Image
Stegt flæsk på grillen i klitterne

Da vi besøgte Nordsø Camping og Badeland igen et par år efter, var vores ophold en ren katastrofe. Vi var blevet lovet trådløst internet, men det virkede ikke. Toiletter og bade var så ulækre, at vi valgte (for første gang) at bruge bad og toilet i vores campingvogn. Personalet i receptionen var rådvilde og virkede apatiske. Vi havde planlagt at være 7 døgn på campingpladsen, men pakkede sammen og rejste efter 3 dage. Vi gav simpelthen op, og fandt en anden campingplads.

Nordsø Camping og Badeland på trods af vores oplevelser en dejlig campingplads, og vi håber at vores knap så gode oplevelser, skyldtes forbigående problemer i en travl tid.

Image
Solnedgang over Vesterhavet

Læs mere om Nordsø Camping og Badeland på www.nordsoe-camping.dk

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information