aoc logo 246

 

Jeg tror ikke vi har tal på hvor mange gange vi er kørt forbi Nyborg Strand Camping og talt om at vi da snart bør besøge denne campingplads. Så er vi videre over Storebæltsbroen eller Fyn, og så tager samtalen en anden drejning.

Men NU, gjorde vi endeligt noget ved det. Vi besluttede at rent faktisk besøge campingpladsen. Som sagt så gjort. Vi trillede ind på pladsen lidt over middag på ankomstdagen. Receptionen var middagslukket, men der stod et par fine kuverter med information hvis man ankom uden for åbningstid. I kuverten var der bl.a. også et pladskort, der viste hvilke pladser der var ledige. Vi fandt os hurtigt en lækker plads i første parket til strand, vand og Storebæltsbroen. Disse pladser koster en smule mere, men vi synes helt klart det er det værd.

Nyborg Strand Camping er en velordnet campingplads med en helt speciel beliggenhed lige inden Storebæltsbroen på Fyn siden. Fra de fleste enheder på campingpladsen er der en eller anden udsigt til Storebæltsbroen. Der er fascinerende at sidde og kigge ud på broen. Som lyset skifter i løbet af døgnet, ændrer broen også udseende.

Campingpladsens servicebygning er af ældre dato, men er pæn og ren. Der er også et udmærket køkken og der er gjort meget ud af at pladsen er hyggelig. Der er sjove dekorationer og pladsen er velplejet og ordentlig.

Beliggenheden er ikke bare rigtig god pga. broen, men også at campingpladsen ligger stort set på stranden, gør beliggenheden meget attraktiv. Der er også kun få kilometer ind til centrum af Nyborg, så pladsen er også bynær og kan hurtigt nås på cykel. Man bør også unde sig selv et besøg under Storebæltsbroen (Lavbroen). Det er helt specielt at stå der og høre bilerne suse hen over hovedet på en.

Receptionen udgør også pladsens butik. Her er udover de mest fornødne varer, et stort udvalg af sjove, finurlige gaveartikler og pyntegenstande. Butikken i sig selv, er også et besøg værd.

Campingpladsen har, udover almindelige campingenheder, også hytter i forskellige kategorier.

Det er ikke sidste gang vi besøger Nyborg Strand Camping. Pladsens fantastiske beliggenhed, behagelige lejrmutter der er super sød og smilende og pladsens hyggelige atmosfære, gør at vi helt klart kommer igen.

Vi lavede denne lille video om campingpladsen, da vi besøgte den. Du er velkommen til at se den her:

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information