aoc logo 246

 

Adriaaviva presse 030317 01

Der var masser af ros til og nysgerrige blikke på den nydesignede Adria Aviva på dette års Ferie for Alle. Specielt de små detaljer begejstrer publikum.

Den nydesignede Adria Aviva trak mange nysgerrige campister til specielt gaskassen på dette års Ferie for Alle. Her finder man nemlig én af de mange små men gennemtænkte innovationer som modellen netop har modtaget en innovationspris for.

- Kan man købe det opbevaringssystem til andre Adria'er hører man fra en af gæsterne som er tydeligt begejstret for den nye løsning.
Indbygget tørresnor og praktisk opbevaringssystem

- Når du åbner gaskasselåget er det første man lægger mærke til det væghængte box-system som gør ”rummet” velorganiseret, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK. – Det gør det nemt og overskueligt at arrangere det tilbehør som fylder men ikke vejer - som f.eks. ekstra sko eller plastpløkker, forklarer han.

På indersiden af gaskasselåget er en ny tørresnor smart placeret således at badetøjet og håndklæderne kan hænge tørt under låget når det er klappet op.

Adriaaviva presse 030317 02

Nyt møbeldesign og flere overraskelser

Inde i Aviva er der ud over det helt nye design også tænkt ”ind i boksen” så at sige. Er man ikke til håndtag i skrappe farver, findes der et ekstra sæt håndtag i skuffen i samme nuancer som lågerne.

Under sofaerne gemmer en låge på den samme type opbevaringskasser som findes ude i gaskassen. Fyld dem med ungernes legetøj – så kan det nemt fragtes ind og ud af vognen.

Også køkkenet har fået det nye opbevaringssystem der fungerer som ”skuffer” og dermed er nemt at tage med sig – f.eks. når man vasker op på campingpladsens køkken.

Adriaaviva presse 030317 03

Fleksible møbler giver nye muligheder

Altea 472 PK er mindste køjevogn i Aviva-serien og netop denne model har fået et skud ”ekstra innovation”. Forældresengen er konstrueret, så den kan skydes ud og ind så man har en hyggelig slængesofa i dagtimerne og en komfortabel seng om aftenen. Nederste køje i vognens bagende kan klappes op. Madrassen flyttes fra køjen ned på gulvet og så er der dømt ”hulestemning” for familiens mindste med højt til loftet.

Adriaaviva presse 030317 04

- Ud over de mange smarte nye funktioner, har vi også forsynet Aviva med stort 142 L køleskab, den har blæsevarmesystem og så har vægten fået et nøk nedad, så der er masser af grund til at tjekke den nydesignede Aviva-serie ud, slutter Per Højgaard.

Aviva-serien fås i 4 forskellige køje-indretninger samt 3 til par til priser fra kr. 98.980,- ekskl leveringsomkostninger.

Læs mere om Aviva og find vej til Adria-forhandleren på www.adria.dk

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information