aoc logo 246

 

ventura 2017 camping bella 01

Til sæson 2017 har alle Ventura fortelte blevet redesignet. Nye materiale, nye farver og optimeret til rejsende campister – dette gælder også luftforteltet Ventura Pascal 390

Ventura forteltene fremstilles nu i materialet WinTex, der er en belagt polyester med indlagt struktur. Isabella har selv været med til at udvikle materialet, og alle Ventura fortelte vil fremover blive fremstillet i det materiale og de samme farver.

WinTex er en let teltdug, og er derfor oplagt til rejsebrug, da vægten er holdt nede. Det gør det også lettere at sætte forteltet op, hvilket nok skal tiltale mange rejsende campister. Hertil kommer at materialet er meget rengøringsvenlig, da smuds ikke så let kan sætte sig i materialet.

Da belagt polyester ikke er ligeså åndbart på f.eks. en teltdug af akryl, er der lagt vægt på god udluftning i de nye Ventura fortelte. Der er således mulighed for udluftning i fronten under udhænget og begge gavle har oplukkelige vinduer med myggenet. Endelig kan både gavle og fronten lynes delvis ned eller helt fjernes.

 

Den nye teltdug bruges i alle Ventura modellerne som er:

  • Pacific 250
  • Pacific 300
  • Cadet
  • Marlin
  • Pascal

Ventura har ikke længere sit eget tilbehørsprogram

Som noget nyt har Ventura ikke længere sit eget tilbehørsprogram. Ønsker man at udvide sit Ventura fortelt med f.eks. solsejl eller anneks, så kan dette stadig lade sig gøre. Man kan nemlig bruge de meste af Isabellas store tilbehørsprogram på Ventura fortelte.  Så selvom Ventura ikke længere har sit eget tilbehørsprogram, er udvalgt af tilbehør faktisk blevet større.

Camping-TV om de nye Ventura fortelte

På Camping i Bella lavede vi dette TV-indslag om de nye Ventura fortelte. Her kan du høre mere om designforbedringerne, det nye udseende og især om det nye design på Venturas luftfortelt – Pascal 390. Se TV-indslaget her:

Få flere oplysninger om Ventura fortelte her: Ventura Camping 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information