aoc logo 246

 

Vores toilettank i vores Adria var efterhånden blevet godt slidt og skulle udskiftes. Da vi forhørte os på priser, fandt vi ud af, at det faktisk bedre kunne betale sig at købe et kit med både tank, nyt sæde og kemikalier.

Vores gamle toilettank var ikke helt tæt længere og den ene hjul var faldet af. Så den skulle udskiftes. Da vi forhørte os på prisen på en ny toilettank, fik vi en pris på ca. 1.000,- kr. oplyst. Det synes vi var lidt dyrt, men tanken skulle udskiftes, så vi havde ikke noget valg. Og dog...

Hos vores campingforhandler havde vi set et såkaldt FreshUp Kit – et kit der består af:

  • En affaldstank til toilettet
  • En nyt toiletsæde
  • Rengøringsmiddel til badeværelset
  • Rensemiddel til affaldstanken

Dette kit er egentlig rettet mod købere af en brugt campingvogn. Med dette kit sikrer man sig at både toiletbræt og affaldstanken er helt ny, og ikke 'bærer spor' af de tidligere ejere.

Prisen er normalt ca. 1200,- kr., men de fleste danske campingbutikker sælger kittet til ca. 895,- kr. Så der er penge at spare. Dels på selve affaldstanken, og så får man et nyt toiletsæde med i købet.

Man kan få et Thetford FreshUp Kit til de fleste af Thetfords toiletter. Man skal blot huske at opgive hvilken type toilet man har ved bestilling. Affaldstanken passer til både højre og venstre vendte toiletter, da man blot flytter lukkemekanismen (hvilket er tydeligt beskrevet i den medfølgende manual).

Opgiv hvilken type toilet du skal bruge kittet til ved bestillingOpgiv hvilken type toilet du skal bruge kittet til ved bestilling

Manualen er god og meget detaljeretManualen er god og meget detaljeret

Med kittet er det både let og hurtigt at fornye sit toilet. Den nye affaldstank isættes i stedet for den gamle, og toiletsædet skiftes uden brug af værktøj på under 30 sek. Det gamle sæde tages op, og det nye sættes på i stedet. Det kan ikke være lettere. For os tog det faktisk længere tid at bære den gamle affaldstank og toiletsæde op til campingpladsens affaldsstation, end at foretage selve udskiftningen.

Den nye tank isættes i stedet for den gamleDen nye tank isættes i stedet for den gamle

Det gamle sæde løftes op og frigøres uden brug af værktøjDet gamle sæde løftes op og frigøres uden brug af værktøj

Det nye sæde sættes iDet nye sæde sættes i

Og toilettet er som nytOg toilettet er som nyt

Vi havde ikke behøvet at udskifte vores toiletsæde. Det fejlede intet, men når man nu alligevel får et nyt, så skulle det da skiftes. Så nu er vores Adria klar til 5 års intensiv camping igen – i hvert fald hvad toilettet angår :)

Og så medfølger der kemikalier til rengøring af både toiletrum og affaldstankOg så medfølger der kemikalier til rengøring af både toiletrum og affaldstank

Du kan købe FreshUp Kit hos de fleste danske campingforhandlere, og DCT-Vejle oplyser gerne om nærmeste forhandler.

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information